SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 695: Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til at anvende et andet begreb, f.eks. terminal sedering, for den periode, hvor en uafvendeligt døende patienter efter reglerne kan tilbydes palliativ sedering, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 16-06-2017

Enhed: JURPSYK

Sagsbeh.: DEPFRE

Sagsnr.: 1702401

Dok. nr.: 358598

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. marts 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 695 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 695:

”Hvorda forholder i istere sig til at a ve de et a det egre , f.eks. ”ter i al se-

deri g”, for de periode, hvor e uafve deligt døe de patie ter efter regler e ka

tilbydes

palliativ sederi g?”

Svar:

Palliativ sedering er ifølge Sundhedsstyrelsen medikamentel lindring af en uafven-

deligt døende patient, der er svært lidende pga. fysiske eller psykiske symptomer,

der ikke har kunnet lindres på anden måde.

Styrelsen for Patientsikkerhed og Sundhedsstyrelsen oplyser, at der fagligt skelnes

mellem to typer palliativ sedering

–

varierende fra let beroligende medicinering

(såkaldt intermitterende/periodisk sedering) til kontinuerlig sedering.

Intermitterende

(periodisk) palliativ sedering kan anvendes på hvilket som helst

tidspunkt i sygdomsforløbet, hvor patienten har behov for lindrende søvn. Inter-

mitterende palliativ sedering kan anvendes gentagne gange i sygdomsforløbet og

kan ændres til kontinuerlig palliativ sedering, når betingelserne herfor er opfyldt,

jf. nedenfor.

Kontinuerlig

palliativ sedering kan anvendes, når der er stor sikkerhed for, at den

forventede levetid er kort (timer til få døgn). Behandlingen fortsættes som ud-

gangspunkt, indtil patienten afgår ved døden.

Vejledning nr. 9619 af 20. december 2002 om medikamentel palliation i terminal-

fasen omhandler

kontinuerlig

palliativ sedering, der således ifølge vejledningen kan

anvendes, når døden med stor sikkerhed forventes at indtræden inden for timer til

få døgn. Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst, at styrelsen vil præcisere vejled-

ningen, så der ikke kan opstå tvivl om, i hvilket omfang palliativ sedering

–

dvs.

såvel intermitterende (periodisk) som kontinuerlig sedering

–

kan finde sted rent

tidsmæssigt i sygdomsforløbet.

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser, at der er risiko for

–

ved anvendelse af be-

grebet terminal sedering

–

at indikationen for anvendelse af sedering alene er, at

patienten er uafvendeligt dødende med forventet kort levetid (timer til få døgn (i

vejledning nr. 9619 af 20. december 2002 omtalt som den terminale fase)), mens

palliativ sedering reelt kan benyttes på hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforlø-

bet for den uafvendeligt døende patient og ikke blot i den allersidste fase af pati-

entens liv.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 695: Spm. om, hvordan ministeren forholder sig til at anvende et andet begreb, f.eks. terminal sedering, for den periode, hvor en uafvendeligt døende patienter efter reglerne kan tilbydes palliativ sedering, til sundhedsministeren

Dansk Selskab for Palliativ Medicin har desuden i en udtalelse til Styrelsen for Pati-

entsikkerhed gjort opmærksom på, at det

–

hvis kriteriet for at anvende kontinu-

erlig palliativ sedering ændres til at omfatte patienter, hvor døden forventes at

indtræde inden for dage til uger

–

vil medføre store faglige og etiske udfordringer.

Selskabet oplyser, at det lægefaglige skøn er relativt sikkert, når døden forventes

at indtræde inden for timer til få dage, mens skønnet er behæftet med en væsent-

lig grad af usikkerhed og deraf følgende etiske dilemmaer, når døden forventes at

indtræde inden for dage til uger. Selskabet anbefaler, at man i denne periode (dage

til uger) anvender intermitterende (periodisk) palliativ sedering, hvor der er mu-

lighed for, at patienten kan vågne og give udtryk for, hvordan vedkommende har

det.

Da sk Selska for Palliativ Medi i har desude påpeget, at ordet ”ter i al” af

pårørende og patienter opfattes som stødende og upassende.

Det er Styrelsen for Patientsikkerheds opfattelse, at anvendelse af begrebet termi-

nal sedering ikke er hensigtsmæssigt.

Jeg kan tilslutte mig Styrelsen for Patientsikkerheds opfattelse.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Frederik Rechenback Enelund

Side 2