Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-05-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPLNCC
Sagsnr.: 1702501
Dok. nr.: 350024
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. marts stillet følgende spørgsmål
nr. 693 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 693:
”Ministeren
bedes redegøre for grunden til, at man i Danmark skal vente længere end
i andre lande, før man som hepatitis C patient kan få behandling med DAA midler?
Ministeren bedes endvidere oplyse grænsen for, hvornår der tilbydes behandling med
DAA-midler, og årsagen til, at man i Danmark har valgt at sætte grænse dér?”
Svar:
Regionale behandlingsvejledninger til brug for standardbehandling med lægemidler i
sygehusvæsenet udarbejdes af Medicinrådet. Jeg har til brug for besvarelsen derfor
indhentet bidrag fra Danske Regioner, som har sendt en udtalelse fra Medicinrådet.
Medicinrådet har i deres besvarelse taget udgangspunkt i de anbefalinger, der er ud-
arbejdet for kronisk hepatitis C behandling. Anbefalingerne er udarbejdet af det for-
henværende RADS
1
(nu Medicinrådet).
Fsva. spørgsmålet om, at man i Danmark skal vente længere end i andre lande, før
man som hepatitis C patient kan få behandling med DAA midler, udtaler Medicinrå-
det:
”Medicinrådet
antager, at der med spørgsmålet vedr. ventetid spørges til hvorfor pa-
tienternes sygdom skal være på et givent stadie før behandling påbegyndes, dvs.
hvorfor de givne behandlingskriterier ligger til grund for igangsættelse af behandling.
Medicinrådet tager kun stilling til de danske behandlingskriterier. Da det ikke er speci-
ficeret, hvilke andre lande der refereres til, kan Medicinrådet ikke sammenligne evt.
behandlingskriterier.
Formålet med behandlingen af kronisk hepatitis C er at forhindre udvikling af cirrose
og leverkræft ved at fjerne den tilgrundliggende virale årsag. Inkubationstiden for he-
patitis C er fra få uger til flere måneder, og kun ca. en tredjedel af de smittede udvik-
ler egentlige symptomer. Ca. 50-80 % af de smittede vil udvikle en kronisk infektion.
Kronisk leverbetændelse ses typisk først efter 20-30 år. Ca. 20 % af patienterne vil ud-
vikle cirrose og nogle få procent udvikler leversvigt eller leverkræft, hvis sygdommen
ikke behandles.
Den kliniske bedømmelse af infektionens sværhedsgrad afhænger primært af leverens
forhold. Leverens forhold kan vurderes ved en leverbiopsi, hvor fibrosestadium vurde-
res på en fem trins skala svarende til alvorligheden af fibrosestadium (METAVIR F0-
1
Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin