Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10-04-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 1702397
Dok. nr.: 340867
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 691 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 691:
”I
lyset af at ministeren har udsat afrapportering for Udvalget om det nære og sam-
menhængende sundhedsvæsen, og man dermed ikke sikrer, at udvalgets forslag kan
tages op med KL i de kommende forhandlinger til foråret 2017, bedes ministeren op-
lyse, hvordan ministeren vil sikre mere faglighed blandt sundhedspersonalet i kom-
munen, her tænkes f.eks. på flere sygeplejersker på plejecentrene og i hjemmeple-
jen?”
Svar:
Med finanslovsaftalen for 2016 afsatte Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det konser-
vativ Folkeparti og den tidligere V-regering midler til en national handlingsplan for en
styrket indsats for den ældre medicinske patient. Med handlingsplanen er der blandt
andet afsat 125 mio. kr. i perioden 2016 -2018 til at medfinansiere en yderligere styr-
kelse af kompetencerne hos de medarbejdere, der løser sygeplejefaglige opgaver i
kommunerne
–
fx sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere.
Midlerne kan bl.a. anvendes til at styrke de tværfaglige kompetencer, hvor medarbej-
dere på tværs af faggrupper deltager i fælles uddannelsesforløb. Midlerne er afsat til
et kompetenceløft både i bredden og i dybden. Dvs. at midlerne for det første kan an-
vendes til et bredt løft af hjemmesygeplejen både på tværs og inden for de enkelte
faggrupper. For det andet kan midlerne anvendes til et målrettet kompetenceløft af
medarbejdere, som fx varetager særligt komplekse eller specialiserede opgaver eller
arbejder på områder, hvor der er behov for faglige fyrtårne til at understøtte kvali-
tetsudviklingen.
Kompetenceløftet skal ses i sammenhæng og koordineres med handlingsplanens øv-
rige initiativer vedr. tidlig opsporing og rettidig indsats, styrkelse af de kommunale
akutfunktioner samt videreudvikling af udgående sygehusfunktioner og adgang for
hjemmesygeplejen og almen praksis til sygehusenes specialviden.
Midlerne udmøntes til kommunerne over bloktilskuddet med 35 mio. kr. i 2016, 55
mio. kr. i 2017 og 35 mio. kr. i 2018.
Udmøntningen af handlingsplanen for en styrket indsats for den ældre medicinske
patient, herunder en styrkelse af kompetencerne hos de medarbejdere, der løser sy-
geplejefaglige opgaver i kommunerne, afventer således ikke afrapporteringen fra ud-
valget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, men skal selvfølgelig ses i
sammenhæng hermed.