SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 690: Spm. om der er standardiseret tilbud til senskader af hjernerystelser i andre lande, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 02-05-2017

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPJBJ

Sagsnr.: 1702398

Dok. nr.: 353386

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. marts 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 690 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 690:

”Kan ministeren oplyse, om der er standardiseret tilbud til senskader af hjernerystel-

ser i andre lande, samt om ministeren vil arbejde for, at vi får en ensartet godkendt

behandling i Danmark?”

Svar:

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Sundheds- og Ældreministeriet indhentet

bidrag fra Sundhedsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Afgrænsning

I Sundhedsstyrelsens bidrag til spørgsmålet er formuleringen ’senskader af hjernery-

stelser’ at sidestille med den faglige term ’post commotionelt syndrom’, som dækker

over vedvarende følger efter hovedtraume. Eksempler på følger er abnorm træthed,

svimmelhed, hovedpine etc.

Grundlæggende er der tale om et felt med sparsom evidens og Sundhedsstyrelsen

har ikke udarbejdet anbefalinger eller publikationer vedrørende post commotionelt

syndrom. Post commotionelt syndrom indgår ikke i diagnoselisten for Sundhedssty-

relsens forløbsprogram for erhvervet hjerneskade fra 2011

. Dette skyldes, at symp-

tombilledet ved commotio cerebri (hjernerystelse) og post commotionelt syndrom er

væsentligt anderledes end symptombilledet ved forløbsprogrammets øvrige diagno-

segrupper. Såfremt personen efterfølgende diagnosticeres med en af de inkluderede

diagnosegrupper, er personen omfattet af programmet.

Baggrund

Post commotionelt syndrom defineres ifølge

Konsensusrapporten om commotio ce-

rebri (hjernerystelse) og postcommotionel syndrom

fra 2002 som værende til stede

når der har fundet et hovedtraume sted, og der er flere symptomer fra rapportens

symptomliste til stede 12 måneder efter traumet har fundet sted. Der er ikke konsen-

sus om denne måde at definere PCS på, og andre lande anvender andre diagnostiske

kriterier. Nogle steder stilles diagnosen post commotionelt syndrom allerede efter 3

eller 6 måneder. Når det i konsensusrapporten i sin tid blev anbefalet at vente til ef-

ter 12 måneder med at stille PCS-diagnosen, var det på baggrund af viden om, at rig-

tigt mange mennesker med et hovedtraume kommer sig indenfor de første 12 måne-

der. At stille diagnosen tidligere, vurderedes at kunne øge risikoen for sygeliggørelse.

http://www.sst.dk/~/media/425B29A5B3CF4C69B2E7E8F3B7D520BC.ashx

https://hjernerystelsesforeningen.dk/wp-content/uploads/2016/03/2003Pinner-mugge-kon-

sensus.pdf

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 690: Spm. om der er standardiseret tilbud til senskader af hjernerystelser i andre lande, til sundhedsministeren

Epidemiologi

De tal, der findes om forekomsten af commotio cerebri og post commotionelt syn-

drom er af gammel dato, og det er vanskeligt at sammenligne tal fra forskellige stu-

dier, idet der i studierne anvendes uensartede diagnostiske kriterier. Derudover er

studiepopulationerne ofte ikke repræsentative for hele befolkningen, og består f.eks.

af militærpersoner, der har fået commotio cerebri i forbindelse med sprængnings-

ulykker, eller af atleter.

Konsensusrapporten om commotio cerebri (hjernerystelse) og postcommotionel syn-

drom

fra 2002 anvendes tal fra landspatientregisteret fra 1996. Heraf fremgår det, at

der i 1996 blev der registreret 25.150 patienter med commotio cerebri. Der er tale

om patienter, der er registret ved indlæggelser og skadestuebesøg. Mennesker, der

har fået commotio cerebri og efterfølgende har henvendt sig til praktiserende læger,

privatpraktiserende neurologer er ikke inkluderet. Langt de fleste mennesker med

commotio cerebri kommer sig hurtigt og i konsensusrapporten sammenfattes, på

baggrund af internationale studier, at mellem 15 og 25 %, der rammes af commotio

cerebri, oplever symptomer 3 måneder efter, og det antages, at omkring 10 – 15 %

har betydelige følger efter 12 måneder.

Der er behov for opdaterede tal, men idet konsensusrapporten er resultatet af en

længerevarende indsats fra en tværfaglig arbejdsgruppe, som blev nedsat af Videns-

center for Hjerneskade, så vurderes den at være bedst tilgængelige danske publika-

tion på området.

Retningslinjer i andre lande

Sundhedsstyrelsen ikke har kendskab til, hvilke standardiserede tilbud til mennesker

med post commotionelt syndrom, der findes i andre lande. Derfor redegøres der her

for udenlandske kliniske retningslinjer, konkret fra USA og Canada.

Der er sparsom viden om, hvorfor nogen mennesker udvikler post commotionelt syn-

drom. De fleste behandlingstiltag bygger på en opfattelse af, at både biologiske, psy-

kologiske og sociale faktorer, kan have betydning. Der er også sparsom viden om be-

handling af symptomer efter hjernerystelser, der varer ved ud over to uger. Det

samme gælder viden om hvordan kroniske symptomer efter en hjernerystelse kan

hænge sammen med det oprindelige traume.

Internationalt findes få kliniske retningslinjer omhandlende post commotionelt syn-

drom. I Canada, Ontario er der i 2011 udarbejdet

Guidelines for Mild Traumatic Brain

Injury and Persistent Symptoms

. Målgruppen i retningslinjen er voksne med post

commotionelt syndrom og formålet er at levere retningslinjer, der kan understøtte

sundhedsprofessionelle i at implementere best practice til mennesker med post com-

motionelt syndrom. Ovenstående guideline er opdateret med nyeste viden i 2015 i

publikationen

Updated clinical practice guidelines for concussion/mild traumatic brain

injury and persistent symptoms

I USA har det amerikanske forsvarsministerium udgi-

vet anbefalinger for håndtering af hjernerystelse og post commotionelt syndrom

http://onf.org/system/attachments/60/original/Guidelines_for_Mild_Traumatic_Brain_In-

jury_and_Persistent_Symptoms.pdf

http://www.tandfonline.com/doi/full/10.3109/02699052.2015.1004755?scroll=top&needAc-

cess=true

http://hjernerystelsesforeningen.dk/wp-content/uploads/2016/03/concus-

sion_mtbi_full_1_0-defense.pdf

Side 2

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 690: Spm. om der er standardiseret tilbud til senskader af hjernerystelser i andre lande, til sundhedsministeren

Denne publikation har til formål at bridrage til mere ensartede faglige tilbud til men-

nesker med hjernerystelse og post commotionelt syndrom.

I ovenstående kliniske retningslinjer anbefales, at der i akut- og sub akut fasen udle-

veres informationsmateriale til patienter med hjernerystelse. Informationsmateria-

lets indhold vægter det faktum, at prognosen for fuld recovery er god, hvilket har til

formål at forbygge post commotionelt syndrom. Flere lande har udarbejdet standar-

diseret informationsmateriale

.”

Jeg henholder mig til ovenstående i forhold til spørgsmålet om tilbud i andre lande.

Sundhedsstyrelsen har yderligere oplyst, at der ikke er udarbejdet danske retningslin-

jer for behandling på området, men de eksisterende tilbud vurderes at tage udgangs-

punkt i de internationale kliniske retningslinjer. I takt med at der fremkommer mere

viden om behandlingsmulighederne, vil jeg ikke afvise, at det kan blive aktuelt at ud-

arbejde danske anbefalinger eller retningslinjer på området med henblik på at sikre

ensartede tilbud af passende kvalitet.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann

Jens Bjerg Johansen

https://www.cdc.gov/traumaticbraininjury/pdf/fact_sheet_concusstbi-a.pdf

Side 3