Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 06-04-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCHO
Sagsnr.: 1702638
Dok. nr.: 338113
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 680 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 680:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvorfor nogle borgere med behov for sondemad kan
få dækket hele udgiften til remedier, mens andre kun kan få dækket 60% af udgiften,
tilsyneladende alene afhængigt af det i denne sammenhæng tilfældige og uvedkom-
mende forhold, om den pågældende er i kontakt med hjemmeplejen eller ej.”
Svar:
I 1998 blev der indført en ændring i sygesikringsloven, hvormed personer kunne få til-
skud til ernæringspræparater og remedier. Indførslen af tilskud til ernæringspræpara-
ter havde til formål at sikre, at patienter med et helbredsbetinget behov for ernæ-
ringspræparater kunne få økonomisk støtte uafhængigt af patientens indkomst- og
formueforhold. Der kan således efter sundhedslovens § 159 ydes 60 % i tilskud til er-
næringspræparater og remedier under forudsætning af, at præparaterne og remedi-
erne er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse til pa-
tienter, som ikke kan få dækket deres behov for ernæring via almindelig kost.
Af forarbejderne til ændring af sygesikringsloven, hvormed personer kunne få tilskud
til ernæringspræparater og remedier, fremgår, at det med ændringen blev forudsat,
at kommunerne ville fortsætte den vederlagsfri udlevering af remedier i det omfang,
man havde gjort forud for lovens ikrafttræden.
Kommunerne yder i henhold til sundhedslovens § 138 hjemmesygepleje efter læge-
henvisning til personer med ophold i kommunen. De plejehjælpemidler, der er nød-
vendige til opstart af hjemmesygeplejen, skal efter gældende regler, stilles gratis til
rådighed for patienten.
Hertil kommer, at sygehusvæsenet afholder udgifterne til apparatur, som ordineres
som led i behandling på sygehus eller som fortsættelse af den iværksatte behandling,
og som anskaffes til midlertidigt eller permanent brug i hjemmet, forudsat patienten
enten har fået undervisning i brugen af apparaturet på sygehuset, eller brugen af ap-
paraturet er under en vis kontrol af sygehuset.