SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 666: Spm. om, hvad dansk eller udenlandsk forskning viser om, hvilken effekt manglende sammenhæng i behandlingen og/eller ringe kendskab mellem læger med forskellige specialer kan have på dødeligheden, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 19-05-2017

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPSSNI

Sagsnr.: 1702221

Dok. nr.: 361747

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. marts 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 666 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).

Spørgsmål nr. 666:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvad dansk eller udenlandsk forskning viser om, hvil-

ken effekt manglende sammenhæng i behandlingen og/eller ringe kendskab mellem

læger med forskellige specialer kan have på dødeligheden?”

Svar:

Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen.

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsen som oplyser følgende:

”Su dhedsstyrelse e ærker i dled i gsvist, at egre et ” a gle de sa

e -

hæ g i eha dli ge ” er ere vel eskrevet i forsk i ge e d ” a gle de ke dska

elle læger ed forskellige spe ialer”. Vi vurderer desude , at a gle de ke d-

skab mellem forskellige specialer og/eller institutioners læger vil være et udtryk for

manglende sammenhæng i behandlingen i organisatorisk forstand. Det kan derfor

være svært at vurdere den isolerede effekt af lægernes manglende indbyrdes kend-

skab, der ofte vil udgøre et af flere bidrag til en manglende sammenhæng i behand-

lingen sammen med manglende kontinuitet i relationen mellem patienten og dennes

behandlere, manglende koordinering af den samlede behandlingsindsats og mang-

lende kommunikation mellem de øvrige behandlere/behandlerteams. Endelig skal

det bemærkes, at det er vist, at patientens oplevelse af at have en og samme tovhol-

der, dvs. patient-læge relationen gennem et forløb, er central for oplevelsen af sam-

menhæng og tryghed i forløbet og for dødeligheden.

Sundhedsstyrelsen finder, at især tre typer af forskning er relevante og bør fremhæ-

ves: Retrospektive befolkningsstudier (kohortestudier), kvalitative undersøgelser af

patientoplevet sammenhæng og randomiserede samt kontrollerede studier med in-

tervention (lodtrækningsstudier).

Kohortestudierne er typisk baseret på retrospektive datatræk fra indlæggelser, prak-

sisbesøg eller i udlandet på sundhedsforsikringsdatabaser. Disse studier har et stort,

repræsentativt patientgrundlag og god statistisk styrke, og der er udviklet en række

værktøjer, som kan måle sammenhængen i patientforløb, bl.a.

continuity of care

index.

Kohortestudierne kan være begrænset af, at datagrundlaget enten er mono-

sektorielt, eller at man har kombineret forskellige slags data fra flere sektorer. Dette

kan være problematisk, bl.a. fordi der ofte er stor forskel på diagnoseregistreringen,

og/eller fordi man ofte kun kan kortlægge den del af patientens behandlingsforløb,

som foregår i den ene sektor.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 666: Spm. om, hvad dansk eller udenlandsk forskning viser om, hvilken effekt manglende sammenhæng i behandlingen og/eller ringe kendskab mellem læger med forskellige specialer kan have på dødeligheden, til sundhedsministeren

De kvalitative brugerundersøgelser er gode til at illustrere patientens oplevelser af

problemet (f.eks. at der er for mange lægebesøg, eller at den ene læge ikke taler med

den anden), men kan være begrænset af, at man kun fokuserer på den del af proble-

met, som er synligt for patienten, således at de ikke nødvendigvis identificerer under-

liggende årsager, sammenhæng eller løsninger.

De prospektive, randomiserede studier kan være gode i kraft af, at man kan plan-

lægge patientgrupper, interventioner og dataindsamling fremadrettet og trække lod

mellem interventionerne og derigennem opnå data for hele patientforløb på tværs af

sektorer på en mere objektiv og ensartet måde. Til gengæld er disse studier ressour-

cetunge, har ofte et lille deltagerantal og kan derved have begrænset styrke og gene-

raliserbarhed.

En række store, observationelle kohortestudier har påvist en stærk sammenhæng

mellem manglende sammenhæng i behandlingen og dødelighed (engelsk: low conti-

nuity of care /care fragmentation) inden for kroniske medicinske sygdomme

, psyki-

ske sygdomme

og postoperativt

. Der er således tale om, at forskning udført i for-

skellige lande, patientgrupper, behandlingsforløb og med forskellige metoder, som

samstemmende har vist, at manglende sammenhæng i behandlingen, f.eks. i form af

hyppige skift i behandlerkontakten (bl.a. i almen praksis, kontaktsygeplejesker, psyki-

atere), genindlæggelser på andet hospital, og generelt fragmenteret behandling er

stærkt associeret med en øget dødelighed, øget sygelighed og øget brug af sundheds-

væsenets ressourcer. Selvom der her er tale om observationelle studier, med disses

mulige metodebegrænsninger, vurderes den samlede evidensmængde at være stor

og entydig.

En metaanalyse af en række kvalitative studier har vist, at patienter generelt oplever

sammenhæng som tryghed og tillid, dvs. baseret på relationen til og partnerskabet

med en enkelt behandler/læge, som patienten modtager information fra og stoler på.

Koordinering og kommunikation mellem behandlerne tages generelt for givet, indtil

patienten oplever det modsatte (fragmentering, fejl, huller i forløbet)

En Cochrane metaanalyse af 18 mindre randomiserede studier af komplekse inter-

ventioner for multisygdom, hvoraf 12 studiers interventioner omhandlede

øget/bedre organisering af behandlingsforløbet, kunne ikke påvise en sikker effekt på

forskellige effektmål. Man kan på baggrund heraf ikke med sikkerhed konkludere no-

get om effektive interventioner for mennesker med multisygdom

, som jo i særlig

grad har længerevarende behandlingsforløb med behov for at opleve sammenhæng.

En anden Cochrane metaanalyse af blandede, overvejende randomiserede studier

Dong Wook Shin et al. Impact of Continuity of Care on mortality and health care costs: A nationwide

study in Korea. Annalsof Family Medicine 2014

Weir et al. The interplay between Continuity of Care, multimorbidity, and adverse events in patients with

diabetes. Med Care 2016

Hoertel et al. Poor longitudinal continuity of care is associated with an increased mortality rate among

patients with mental disorders: results from the French National Health Insurance Reimbursement Data-

base. European Psychiatry 2014

Tsai et al.Care fragmentation in the postdischarge period: surgical readmissions, distance of travel, and

postoperative mor-tality. JAMA 2015

Brooke et al. Readmission destination and risk of mortality after major surgery: an observational cohort

study. Lancet 2015.

Haggerty JL et al. Experienced Continuity of Care when patients see multiple clinicians: A qualitative me-

tasummary. An-nals of Family Medicine, 2013

Smith SM. Interventions for improving outcomes in patients with multimorbidity in primary care and

community settings. Cochrane Database Systematic Review 2016.

Side 2

undersøgte effekten af shared-care mellem primær og specialiseret sektor, på for-

skellige kliniske og patientrapporterede effektmål hos patienter med længerevarende

forløb. Man fandt kun små udsving, og mortaliteten kunne ikke vurderes

.”

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Søs Schack Nielsen

Smith SM. Shared care across the interface between primary and specialty care in management of long

term conditions. Cochrane Database Systematic Review 2017.

Side 3