Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10-04-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPSSNI
Sagsnr.: 1702221
Dok. nr.: 333387
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 664 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 664:
”Mi istere bedes ko
e tere artikle ”Der
er en, der er to, der er tre syg-
do
e...”
den 3. marts 2017 i Jyllands-Posten, og redegøre for, om ministeren enig
med formanden for de Praktiserende Lægers Organisation, Christian Freitag, der kal-
der ultisygdo for ”de ye folkesygdo ” og so vurderer,
at der på dette om-
råde er ”et sort hul re t forsk i gs æssigt”.”
Svar:
Jeg er glad for, at sundhedsvæsenet i dag kan behandle flere patienter af stadig hø-
jere kvalitet. Det skyldes blandt andet, at det danske sundhedsvæsenet har arbejdet
bevidst med at specialisere indsatserne til gavn for patienterne.
Samtidig betyder specialiseringen i sundhedsvæsenet, at sundhedsvæsenet er forplig-
tet til at samarbejde om, at patienten oplever et samlet forløb. En forpligtelse, som
især er vigtig for patienter, der lever med en eller flere kroniske sygdomme, også kal-
det multisygdom. Et samlet patientforløb kræver blandt andet et smidigt samarbejde
mellem sygehusene, kommunerne og almen praksis, og tæt dialog samt koordination
mellem sundhedsvæsenets personale. Derfor arbejder sundhedsvæsenet, såvel natio-
nalt, regionalt og kommunalt på at skabe sammenhæng og udvikle indsatser, der er
fælles for sygdommene og ikke blot diagnosespecifikke, så patienterne ikke oplever,
at de selv skal navigere mellem sundhedsvæsenets indsatser.
Jeg kan blandt andet oplyse, at Sundhedsstyrelsen i 2016 udgav anbefalinger til kom-
munale forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom. Anbefalingerne har fo-
kus på mennesker med sammensatte problemstillinger som fx multisygdom, begræn-
set funktionsevne, vedvarende eller tilbagevendende behov for understøttende sund-
hedsfaglige tilbud og er ikke diagnosespecifikke. Sundhedsstyrelsen oplyser, at der
som en del af dette arbejde lægges op til, at borgerne henvises til en afklarende sam-
tale, hvor et forløb for patienten tilrettelægges individuelt, i stedet for at få en præ-
defineret pakkeforløb baseret på diagnosen.
Dertil kommer de mange lokale tiltag, der har til formål at skabe sammenhæng for
patienter med multisygdom. Det gælder eksempelvis samling af medicinske ambula-
torier, så patienter kan behandles samme sted, hvis de har flere kroniske sygdomme.
Jeg er samtidig opmærksom på, at bedre samarbejde om patientens samlede forløb
fortsat er en vigtig opgave for sundhedsvæsenet. Derfor ser jeg frem til at læse de
forslag, som udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kommer
med. Endvidere har Sundhedsstyrelsen fortsat stort fokus på multisygdom.