Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10-04-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPSSNI
Sagsnr.: 1702221
Dok. nr.: 335140
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 663 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 663:
”Hvordan
stiller ministeren sig til forslaget om at udarbejde en national handlingsplan
for multisygdom, som foreslået af overlæge og forskningsleder Anne Frølich fra Forsk-
ningsenheden for Kroniske Sygdomme på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler?”
Svar:
Som sundhedsminister er jeg altid glad for faglige input, der bidrager til at forbedre
sundhedsvæsenet. Derfor er
”Hvidbog o
ultisygdo
: Dokumentation af multisyg-
dom i det danske samfund
– fra silotæ k i g til sa
e hæ g”,
som blandt andre
Anne Frølich står bag, et positivt bidrag til, hvordan vi kan forbedre sundhedsvæse-
nets indsats for mennesker, der lever med to eller flere kroniske lidelser samtidigt
–
også kaldet multisygdom. I hvidbogen bliver der blandt andet peget på, at indsatsen
for mennesker med multisygdom kan forbedres med en national strategi på området.
Som jeg uddyber i mit svar på Sundheds- og Ældreudvalgets spørgsmål nr. 664, er jeg
glad for, at sundhedsvæsenet hver dag arbejder for at skabe sammenhæng for pati-
enterne. Der er således en række initiativer, der har til formål at forbedre indsatsen
for mennesker med kroniske lidelser og multisygdom. Samtidig er jeg opmærksom
på, at sundhedsvæsenet skal forbedre indsatsen for patienter med multisygdom og
fortsat have fokus på at samarbejde om patienten, så patienten oplever et samlet
forløb i sundhedsvæsenet.
Den demografiske udvikling, som betyder, at vi bliver flere og flere ældre og dermed
også flere, der skal leve med en eller flere kroniske sygdomme, understreger vigtighe-
den af, at sundhedsvæsenet sikrer den rette indsats for mennesker med kroniske li-
delser og multisygdom.
Derfor har regeringen, Danske Regioner og KL sat sig sammen i udvalget om det nære
og sammenhængende sundhedsvæsen, som specifikt har patienter med kroniske li-
delser som en af deres målgrupper. Jeg ser frem til at læse udvalgets forslag, der kan
indgå i en plan for udbygning af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen,
som jeg forventer vil bidrage til at styrke indsatsen for mennesker med multisygdom
yderligere.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Søs Schack Nielsen