SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om kommentar til det forhold, at Alzheimerforeningens nye rapport Køn og demens af den 8. marts 2017 viser, at kønsaspektet er totalt fraværende i demenshandlingsplanen, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 10-04-2017

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPLGR

Sagsnr.: 1702687

Dok. nr.: 339641

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. marts 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 654 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 654:

”Mi istere edes ko

e tere det forhold, at Alzhei erfore i ge s ye rapport

”Kø og de e s” af de . arts

viser, at

kønsaspektet er totalt fraværende i

demenshandlingsplanen. Ministeren bedes samtidig oplyse, hvilke initiativer regerin-

gen vil bringe i spil for at afhjælpe de mangler der påpeges i rapporten, herunder be-

des ministeren oplyse, om ministeren vil sikre, at de anbefalinger, som rapporten

kommer med føres ud i livet f.eks.:

at der udvikles værktøjer til tidlig opsporing, der især sætter fokus på at

sikre, at flere kvinder tilbydes udredning for demens.

at der udarbejdes nye retningslinjer for udredning og behandling af demens,

der indeholder anbefalinger, der mindsker den kønsbestemte ulighed i de-

mensbehandling.

at der udvikles træningspakker for mennesker med demenssygdom, der spe-

cifikt indeholder forslag og eksempler som motiverer begge køn til mere fy-

sisk aktivitet og bevægelse.

at man sikrer at kønsaspektet indgår i de kursusforløb og kursusmaterialer,

der udvikles til pårørende og personer med demens.

Der henvises til https://www.alzheimer.dk/nyheder/2017/folketingets-demensplan-

tager-ikke-hoejde-for-koen/”

Svar:

Jeg kan oplyse, at den nationale demenshandlingsplan 2025 er blevet til på baggrund

af et en bred og offentlig proces, hvor alle relevante parter er blevet hørt. I juni 2016

fremlagde Sundhedsstyrelsen sit faglige oplæg til den nationale demenshandlingsplan

2025. På baggrund af dette sendte den daværende V-regering i efteråret 2016 sit op-

læg til demenshandlingsplanen i en bred og offentlig hørring ved de relevante aktører

på området, herunder Alzheimerforeningen. Der blev ikke i høringssvarene efter mi-

nisteriets opfattelse tilkendegivet ønsker om, at kønsaspektet skulle have større fo-

kus.

Udgangspunktet for den nationale demenshandlingsplan 2025 har i høj grad været

Sundhedsstyrelsen faglige oplæg. Samtidig er Sundhedsstyrelsen ansvarlig for to af de

konkrete initiativer i demenshandlingsplanen, der spørges ind til. Til brug for min be-

svarelse af spørgsmålet har mit ministerium derfor bedt Sundhedsstyrelsen om bi-

drag, og Sundhedsstyrelsen har yderligere indhentet bidrag fra Nationalt Videnscen-

ter for Demens, der er ansvarlig for de resterende to initiativer, der spørges ind til.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om kommentar til det forhold, at Alzheimerforeningens nye rapport Køn og demens af den 8. marts 2017 viser, at kønsaspektet er totalt fraværende i demenshandlingsplanen, til sundhedsministeren

Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende:

”Su dhedsstyrelse ka

, da den nationale demenshandlingsplan 2025 ikke er færdig-

udarbejdet i regi af Sundhedsstyrelsen, ikke forholde sig til, hvorfor der ikke i endnu

højere grad er et kønsaspekt i den nationale demenshandlingsplan 2025. Når det gæl-

der Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til demenshandlingsplanen er det korrekt, at

der ikke er et særskilt fokus på køn.

Det faglige oplæg er udarbejdet med inddragelse af en bredt sammensat reference-

gruppe og en række arbejdsgrupper, med efterfølgende høring i referencegruppen.

De deltagende aktører i forarbejdet til det faglige oplæg, herunder Alzheimerforenin-

gen, har således ikke i udarbejdelsen eller høringen udtrykt et ønske om specifik ind-

dragelse af kønsaspektet. På det grundlag er kønsaspektet ikke noget, der har haft et

særligt fokus i det faglige oplæg.

Det skal dog pointeres, at der er mange forhold, der gør sig gældende i forhold til de-

mens, herunder køn. Sundhedsstyrelsen inddrager disse forskellige forhold, herunder

kønsaspektet, når det vurderes relevant i den konkrete faglige kontekst.

Nedenfor følger en kommentar til de enkelte anbefalinger fra Alzheimerforeningens

rapport.

1: At der udvikles værktøjer til tidlig opsporing, der især sætter fokus på at sikre, at

flere kvinder tilbydes udredning for demens.

Af tabel 1 fremgår det, at ca. 7.700 danskere hvert år får en demensdiagnose. Heraf

er ca. 3.000 mænd og 4.700 kvinder svarende til en fordeling på 1:1,6 (knap 60 %

flere kvinder end mænd blev diagnosticeret med demens). I aldersgruppen 65-74 år

er fordelingen af diagnosticerede mænd og kvinder 1:1, i aldersgruppen 75-84 år er

fordelingen 1:1,5 og i aldersgruppen 85+ er fordelingen 1:2,4.

Tabel 1:

Demensdiagnoser fordelt efter køn og alder - årligt gnm. i perioden 2010-2012

Alder

16-24

25-34

35-44

45-54

55-64

65-74

75-84

85+

Sum

Mænd

210

632

1.284

798

3.020

Kvinder

143

628

1.902

1.931

4.684

Begge køn

129

353

1.260

3.186

2.729

7.704

Forholdstal

0,5

0,8

0,7

0,9

0,7

1,5

2,4

1,6

Kilde: Flachs EM, Eriksen L, Koch MB, Ryd JT, Dibba E, Skov-Ettrup L, et al. Statens Institut for Folkesund-

hed, Syddansk Universitet. Sygdomsbyrden i Danmark - sygdomme. København: Sundhedsstyrelsen, 2015.

Tallene understøtter ikke, at der skulle foregå en relativ underdiagnosticering af kvin-

der i forhold til mænd. Der er ikke lavet en systematisk gennemgang af incidensesti-

Side 2

mater (skøn over antal af nye demenstilfælde indenfor en given periode) fra befolk-

ningsundersøgelser, og det kan således ikke udelukkes, at andelen af diagnosticerede

kvinder kan være endnu højere. Generelt er vurderingen, at man skal være forsigtig

med at bruge incidensestimater som bevis for, at der sker en relativ underdiagnosti-

cering, idet der jo netop er tale om estimater.

I forbindelse med udviklingen og valideringen af opsporingsværktøjet via item-ana-

lyse (analyse af, hvordan hver enkelt opgave eller spørgsmål i opsporingsværktøjet

besvares af henholdsvis kvinder og mænd) sikres det, at der ikke vil være en såkaldt

kønsbias

–

det vil sige, at resultatet er uafhængigt af borgerens/patientens køn. Op-

sporingsværktøjet vil med andre ord være kønsneutralt. Det vurderes således ikke at

være relevant fx at udvikle separate opsporingsværktøjer for hvert køn, eller at ud-

vikle et værktøj, hvor vurderingsgrundlaget afhænger af borgerens/patientens køn.

En målsætning om at flere kvinder tilbydes udredning for demens imødekommes

bedst ved at sørge for, at flere ældre i det hele taget tilbydes udredning for demens.

Det er derfor vigtigt, at opsporingsværktøjet bliver brugervenligt, ukompliceret, tids-

økonomisk og validt.

Derudover bør enhver fagperson, der arbejder med opsporing af demens, have en

basal viden om betydningen af faktorer som alder, køn og arvelig disposition for risi-

koen for at udvikle en demenssygdom. I forbindelse med lanceringen af opsporings-

værktøjet kan det derfor være relevant at udarbejde undervisningsmateriale eller en

vejledning, der - ud over at gøre brugeren i stand til at anvende værktøjet

–

også in-

deholder oplysninger om de nævnte risikofaktorer.

I forbindelse med implementeringen af opsporingsværktøjet kan der være særlige

udfordringer forbundet med at identificere demens hos bl.a. ældre, der bor alene, et-

iske i oriteter og ’y gre’ e esker < år . Natio alt Vide s e ter for De e s

er ikke vidende om, at der skulle være særlige udfordringer forbundet med at identi-

ficere demens hos kvinder.

2: At der udarbejdes nye retningslinjer for udredning og behandling af demens, der

indeholder anbefalinger, der mindsker den kønsbestemte ulighed i demensbehand-

ling.

De nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede, faglige anbefalinger,

der kan bruges som beslutningsstøtte af sundhedspersonale. Retningslinjerne be-

handler udvalgte aspekter af diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering for kon-

krete patientgrupper, hvor der er fundet særlig anledning til at afdække evidensen.

Ved udarbejdelse af en national klinisk retningslinje nedsættes en arbejdsgruppe, der

i samarbejde med Sundhedsstyrelsen formulerer 8-10 fokuserede spørgsmål, der øn-

skes belyst ved en systematisk litteratur gennemgang og evidens vurdering. På bag-

grund af gennemgange af den foreliggende forskning på området formuleres der an-

befalinger. Disse anbefalinger udgør specifikke nedslagspunkter indenfor det givne

område, og er således ikke en behandlingsvejledning, der dækker hele forløbet.

I forhold til demensområdet er der afsat finansiering til at udvikle 3 nationale kliniske

retningslinjer på demensområdet. Emnerne for disse er på nuværende tidspunkt ikke

afklaret, ligesom arbejdsgrupperne endnu ikke er nedsat. Arbejdsgrupperne vil sam-

men med Sundhedsstyrelsen udvælge specifikke områder, der skal belyses i de på-

gældende nationale kliniske retningslinjer, og når dette er gjort, kan kønsaspekter

Side 3

blive inddraget, såfremt arbejdsgruppen finder det væsentlig på de områder, der øn-

skes belyst.

Det kan i den forbindelse nævnes, at kønsaspektet er inddraget i Sundhedsdatastyrel-

sens monitorering af forbrug af antipsykotika til personer med demens, hvor forbru-

get vil blive opgjort som andel brugere af antipsykotika generelt blandt borgere med

demens sammenlignet med borgere uden demens fordelt på 5-årsaldersgrupper og

køn. Denne monitorering vil bl.a. kunne anvendes til at fokusere indsatser om ned-

bringelse af forbrug af antipsykotika til specifikke grupper, hvor forbruget findes hø-

jest.

3: At der udvikles træningspakker for mennesker med demenssygdom, der specifikt

indeholder forslag og eksempler som motiverer begge køn til mere fysisk aktivitet og

bevægelse.

Der er generelt forskel på, hvad der motiverer mænd og kvinder til mere fysisk aktivi-

tet og bevægelse. Der er derfor i tilbudsindhentningen i forbindelse med udarbejdel-

sen af træningspakkerne lagt vægt på, at træningspakkerne indeholder forslag og ek-

sempler, som motiverer begge køn til mere fysisk aktivitet og bevægelse.

4: At man sikrer at kønsaspektet indgår i de kursusforløb og kursusmaterialer, der ud-

vikles til pårørende og personer med demens.

Kønsaspekterne ved demens skal tænkes ind, når fagpersoner skal planlægge tilbud

om rådgivning, kurser og støttegrupper for patienter og pårørende. Det er således de

fagpersoner/undervisere, der planlægger de nævnte tilbud, der skal bevidstgøres om

de nævnte tendenser. Kønsaspektet ved demens er indskrevet i værktøjskassens pro-

jektbeskrivelse som et fagligt emne, der skal belyses. Emnet indarbejdes i værktøjs-

kassens manualer til planlægning og i undervisningsmateriale til patienter og pårø-

rende.

Nationalt Videncenter for Demens vurderer, at mange af de eksisterende tilbud til

personer med demens retter sig mindst lige så meget til kvinder, som til mænd, og

fi der således ikke u iddel art, at der i særlig grad a gler til ud til kvi der.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens bidrag.

Med venlig hilsen

Karen Ellemann

Lars Grunnet

Side 4