Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1740758_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-04-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 1702110
Dok. nr.: 332467
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 9. marts 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 639 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 639:
”Ministeren
bedes i forlængelse af samrådet i Sundheds- og Ældreudvalget den 28.
februar 2017 (jf. SUU alm. del
samrådsspørgsmål CF-CI) oplyse, hvad årsagen er til,
at antallet af sengepladser i psykiatrien er faldet, jf. ministerens svar på spørgsmål
322, når der ifølge ministeren er tilført flere midler til psykiatriområdet”
Svar:
Vi har i satspuljekredsen afsat øremærkede midler ad flere omgange til flere senge-
pladser i psykiatrien. Vi afsatte 140 mio. kr. til flere sengepladser i psykiatrien med
satspuljeaftalen for 2012-2015, og med satspuljeaftalen for 2016-2019 blev de 40
mio. kr. årligt permanentgjort.
./.
Som det fremgår af vedhæftet besvarelse af SUU alm. del 322, så varierer antallet af
sengepladser over året. Derfor bør man være varsom med at sammenligne antal sen-
gepladser i perioden 2007-2015 med de seneste tal for 2016, da opgørelsestidspunk-
terne er forskellige. Udviklingen i sengekapaciteten skal desuden ses i lyset af den ge-
nerelle omlægning i sundhedssektoren mod en mere specialiseret sygehusbehandling
og en samtidig udbygning og udvidelse af den ambulante udrednings- og behand-
lingskapacitet.
Når det er sagt, så er regeringen heller ikke tilfreds med, at tallene umiddelbart indi-
kerer et fald i sengekapaciteten. Derfor er regeringen også glad for, at der i satspulje-
kredsen var enighed om, at der er behov for en tættere opfølgning på bl.a. de midler,
der er afsat til flere sengepladser med satspuljeaftalen for 2016-2019.
Den nye opfølgningsmodel forventes oversendt til kommentering hos satspuljeordfø-
rerne senere på foråret, når den har været i høring hos regionerne. Modellen skal
være med til at sikre, at der er større klarhed over, hvad regionerne har anvendt de
øremærkede midler til psykiatrien, herunder de særskilte midler til at øge sengekapa-
citeten.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Maja Sørensen