SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 636: Spm. om ministeren mener, at de på samrådet den 28. februar 2017 af ministeren nævnte tiltag som bl.a. nye socialpsykiatriske bosteder og bedre lægedækning vil hjælpe på de problemstillinger, som bliver rejst i artiklen "Tikkende bomber går frit rundt" bragt i BT den 16. december 2016, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed:

Sagsbeh.:

Koordineret med:

Sagsnr.:

Dok. nr.:

Dato:

JURPSYK

DEPMAS

1700076

302963

28. februar 2017

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Samråd i Sundheds- og Ældreudvalget, den 28. februar 2017, kl 17.00-18.00]

Samrådstale CF-CI vedr. forholdene i psykiatrien

Endnu en gang tak til formanden og spørgeren.

Næste runde af spørgsmål er Spørgsmål CF til CI – altså i alt 4

spørgsmål, der alle tager udgangspunkt i en artikel fra BT den

16. december, der hedder ”Tikkende bomber går frit omkring”.

Spørgsmålene omhandler mere overordnet indsatsen over for

mennesker med psykiske lidelser, og altså ikke bare selve

indlæggelsen i psykiatrien.

Noget af det første, jeg studser over i de her samrådsspørgsmål,

det er sprogbrugen over for mennesker med psykiske lidelser.

Jeg synes egentlig ikke, det er befordrende for noget som helst

at kalde mennesker med en psykisk lidelse for en ”tikkende

bombe”.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 636: Spm. om ministeren mener, at de på samrådet den 28. februar 2017 af ministeren nævnte tiltag som bl.a. nye socialpsykiatriske bosteder og bedre lægedækning vil hjælpe på de problemstillinger, som bliver rejst i artiklen "Tikkende bomber går frit rundt" bragt i BT den 16. december 2016, til sundhedsministeren

Det er ikke med til at hjælpe dem til at få en så normal hverdag

som mulig at betragte dem som tikkende bomber med høj risiko

for sprængfare.

Og det hjælper heller ikke på de rekrutteringsproblemer, vi til

tider oplever i psykiatrien.

Det er helt bestemt ikke et billede, jeg synes, vi som politikere

skal være med til at tegne.

Sandheden er jo, at langt de fleste mennesker med psykiske

lidelser har et ønske om at leve et så normalt hverdagsliv som

muligt - med arbejde, skole, fritidsaktiviteter mv.

Og at mange heldigvis lykkedes med netop det!

Og så er det rigtigt, at der er en lille gruppe af mennesker med

psykiske lidelser, som nogle gange fylder meget i medierne med

historier om, at de for eksempel har opført sig voldeligt eller på

anden vis skabt uro.

Side 2

Det kan for eksempel være mennesker med psykiske lidelser,

der ”selvmedicinerer” sig med stoffer eller alkohol og på den

måde bliver mere uforudsigelige i deres adfærd.

Det kan også være mennesker, der ikke følger deres

behandlingsplan og derfor stopper med deres medicin, fordi den

ofte desværre har bivirkninger som fx passivitet.

Men det er heldigvis et fåtal, og dem skal vi selvfølgelig sikre en

ordentlig indsats.

Jeg er derfor også glad for, at regeringen og satspuljepartierne i

fællesskab tog ansvaret her i efteråret, hvor vi fik forhandlet os

frem til at bruge godt 400 mio. kr. på en målrettet indsats for at

forbedre forholdene på botilbuddene.

Både i form af 150 pladser på de nye socialpsykiatriske

afdelinger og i form af en styrket indsats på de eksisterende

botilbud, så de ansatte bliver bedre klædt på til at håndtere fx

konflikter med beboerne, men også initiativer såsom faste læger

på botilbuddene.

Side 3

Det er et område, hvor der ikke er nogen lette løsninger, men vi

skylder den her målgruppe en styrket indsats.

Men for at komme tilbage til det konkrete samrådsspørgsmål, så

ønsker spørgeren at vide, hvilke initiativer regeringen

planlægger at iværksætte på området.

Nu har jeg omtalt mange af initiativerne i det forrige samråd, så

jeg vil kun kort opsummere:

- Vi vil som sagt se grundigt på styringen af psykiatrien, så

borgeren møder en ensartet psykiatri med høj kvalitet

- Vi vil følge ordentligt op på de midler, der tidligere er

givet til regionerne for at sikre, at satspuljepartiernes

beslutning om en styrket psykiatri rent faktisk gør en

forskel for patienterne og de ansatte.

Det handler både om de 2,2 mia. kr. til psykiatrien

fra satspuljeaftalen 2015-2018 og de 140 mio. kr. til

flere sengepladser, som senest blev gjort

permanente med satspuljeaftalen for 2016-2019.

Side 4

En styrket opfølgning er nødvendig, fordi

regionerne ikke helt har etableret det antal

sengepladser, som har været forudsat.

- Og så vil vi følge op på de kommende anbefalinger fra

Udvalget for det Nære og Sammenhængende

Sundhedsvæsen, hvor psykiatrien udgør et vigtigt

element.

Der er altså rigtig mange initiativer at følge op på, og i første

omgang prioriteter regeringen at følge implementeringen tæt,

så vi er sikre på, at initiativerne kommer ud at virke efter

hensigten.

Og skulle der efterfølgende i forbindelse med opfølgningen være

behov for yderligere initiativer, så er det noget, vi kommer til at

se nærmere på.

For når udviklingen viser, at der har været en stigning i

tvangsindlæggelser fra 2.578 tvangsindlæggelser i 2007 til 4.153

i 2015 - en stigning på 61 pct. så er der behov for at tænke

nærmere over, om indsatsen i dag er god nok.

Side 5

Men som spørgerne også lægger op til, så er en forbedring af

indsatsen over for mennesker med psykiske lidelser jo et

arbejde, der involverer flere forskellige parter - både regioner og

kommuner.

Og hvis vi virkelig skal have ændret noget på det her område, så

er det netop vigtigt, vi tænker i helheder, så mennesker med

psykiske lidelser ikke kun oplever en særlig indsats, når de er

indlagt i psykiatrien.

Derfor har Sundheds- og Ældreministeriet også indhentet bidrag

fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet for så vidt angår

indsatser målrettet de almene boliger, ligesom Børne- og

Socialministeriet har bidraget med en beskrivelse af indsatserne

i det sociale regi i kommunerne.

Og jeg beklager, at det måske bliver lidt langt, men vil læse de

bidrag op, som ministerierne er kommet med.

Side 6

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet oplyser følgende:

”Danmarks Almene Boliger og Psykiatrifonden gennemførte i

2012 en undersøgelse blandt medarbejdere i almene

boligafdelinger, der viste at 40 pct. af de ansatte mindst én gang

om måneden oplevede udfordringer med psykisk syge beboere

og 1/5 af dem ugentlig.

I forhold hertil kan der peges på, at kommunerne har en række

muligheder efter almenboligloven, som de kan anvende til at

understøtte indsatsen overfor psykisk syge i almene

boligområder. Her kan nævnes:

Inklusionsboliger til psykisk og socialt sårbare personer

(Ny ordning som starter op i 2017).

Udslusningsboliger i almene familieboliger til personer der

tidligere har boet i et §§ 107 eller 110 botilbud under

serviceloven.

Side 7

Startboliger til unge mellem 18-24 der har behov for en

voksenstøtte, når de flytter hjemmefra, til forebyggelse af

psykiske problemer og hjemløshed.

Kommunal anvisning til borgere med boligsociale

problemer, hvor kommunen kan yde social støtte efter

serviceloven fx i forhold til afhjælpning af psykiske

problemer hos borgeren.

Skæve boliger til personer som kommunen finder ikke kan

bo i en almindelig bolig i en almen afdeling.

Håndteringen af udfordringer med psykisk syge beboere bør

løbende tages op ved de årlige fælles drøftelser mellem

boligorganisationen og kommunen om deres fælles anliggender

som led i styringsdialogen i den almene boligsektor.”

Og Børne- og Socialministeriet oplyser følgende i forhold til den

sociale indsats i kommuner:

Side 8

”Kommunerne har efter serviceloven ansvaret for den sociale

indsats til borgere med psykiske lidelser, som har brug for hjælp

og støtte i hverdagen.

Kommunerne råder over en række muligheder for at tilbyde

hjælp og støtte.

Den primære indsats i socialpsykiatrien er den

socialpædagogiske bistand eller den såkaldte bostøtte, som ydes

efter servicelovens § 85. Støtten gives både til borgere i eget

hjem og til borgere i botilbud og skal bidrage til, at borgeren

genvinder eller optræner muligheden for at klare sig selv

hverdagen.

Dertil kommer, at kommunerne generelt har en

rådgivningsforpligtelse over for udsatte borgere, som også

omfatter en opsøgende indsats over for borgere, som fx ikke har

kontakt eller tillid til det sociale system, men som vurderes at

have behov for støtte blandt andet med henblik på at forebygge,

at de gentagne gange akut opsøger psykiatrien.

Side 9

Som noget nyt indgår det i revisionen af servicelovens

voksenbestemmelser, som er en del af satspuljeaftalen for 2017

på det sociale område, at kommunerne får hjemmel til at

oprette såkaldte akuttilbud.

Et akuttilbud er det sted, hvor en borger i akut psykisk krise eller

med akut behov for støtte og omsorg kan henvende sig uden

forudgående visitation eller aftale og uden for kommunens

normale åbningstid.

Akuttilbud har tidligere været afprøvet i regi af satspuljen, og

flere projektkommuner ønskede at videreføre tilbuddene efter

afprøvningsperiodens udløb.

Det er ikke meningen, at et kommunalt akuttilbud skal træde i

stedet for den behandling, man har brug for i psykiatrien, men

derimod kan det som en del af en samlet social indsats være

med til at skabe tryghed for de mennesker med psykiske lidelser,

som er i behandling, og som ellers klarer sig i eget hjem.

Og derigennem kan det forebygge behovet for blandt andet

unødige indlæggelser.”

Side 10

Hvis udvalget har yderligere spørgsmål i den forbindelse, må jeg

henvise til de relevante ressortministerier.

Det sidste spørgsmål i denne omhandler tvangsindlæggelser i

psykiatrien og politiets rolle i den forbindelse.

Igen må jeg henvise til, at det er Justitsministeriet, der har

ansvaret for politiet og dermed også skal sørge for, at politiet er

klædt på til at udføre deres opgaver.

Men Sundheds- og Ældreministeriet har dog indhentet et kort

bidrag fra Justitsministeriet, der oplyser følgende:

”Der lægges i politiets uddannelse af kommende

polititjenestemænd stor vægt på, at de studerende opnår indsigt

i og forståelse for psykisk sygdom, så de i deres møde med

psykisk syge borgere under tjenesten kan håndtere disse på en

ansvarlig og etisk korrekt måde.

Undervisningen sker i forløbet af de to teoretiske semestre på

Politiets Basisuddannelse tillige med undervisning i

Side 11

magtanvendelse over for psykisk syge borgere med henblik på at

sikre, at eventuel magtanvendelse udføres sikkerhedsmæssigt og

politimæssigt korrekt med fokus på, at det foretages så

skånsomt som muligt for den psykisk syge person.

Undervisningen er såvel teoretisk som praktisk og gennem hele

uddannelsen er der opmærksomhed omkring forståelsen for

psykisk sygdom, det beredskabsmæssige indhold og den

praktiske udførelse.”

Igen må jeg henvise til det relevante ressortministerium,

Justitsministeriet, hvis der ønskes en nærmere uddybning.

Når det så er sagt, så skal vi selvfølgelig have fokus på det

stigende antal tvangsindlæggelser i psykiatrien.

Til brug for besvarelsen af samrådet har Sundheds- og

Ældreministeriet kontaktet Danske Regioner, som har indhentet

bidrag fra regionerne netop i forhold til deres samarbejde med

politiet i forbindelse med tvangsindlæggelserne.

Side 12

Der er mange gode eksempler i notatet fra Danske Regioner,

men jeg vil blot slå ned på et par enkelte.

Regionerne giver generelt udtryk for, at samarbejdet med

politiet fungerer godt.

Region Nordjylland har blandt andet beskrevet, hvordan de

løbende holder møder med politiet og fast diskuterer hændelser

med lærings- og forbedringspotentiale i forbindelse med

tvangsindlæggelser.

Ligesom der i regionen er en psykiatrisk udrykningstjeneste, som

er bemandet med psykiatrifagligt personale, der kan bistå

politiet i forbindelse med tvangsindlæggelser.

Det er i øvrigt en ordning som kendes fra andre steder i landet.

Og Region Midtjylland beskriver et pilotprojekt, hvor der er

fokus på at styrke samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien

og de socialpsykiatriske bosteder.

Side 13

Målgruppen er borgere, som bor på et socialpsykiatrisk bosted

og som gentagne gange har været indlagt på en psykiatrisk

afdeling.

Kernen i projektet er, at der afholdes samarbejdsmøder mellem

borgeren, psykiatrien og det socialpsykiatriske bosted. På

samarbejdsmøderne aftales konkrete tiltag, som kan forebygge

indlæggelse, herunder tvangsindlæggelse.

Bostedet kan kontakte den psykiatriske afdeling for sparring, og

medarbejdere fra psykiatrien er på besøg på bostederne.

Som en del af samarbejdsaftalerne har flere af beboerne på

botilbuddet desuden fået tilbud om åbne indlæggelser, som

betyder, at når beboeren føler sig dårlig, kan vedkommende selv

vælge en indlæggelse, så en tvangsindlæggelse kan forebygges.

Regionen oplyser, at de foreløbige resultater viser, at

samarbejdsaftalerne er særdeles virksomme i forhold til at

forebygge tvangsindlæggelser og anvendelse af tvang under

indlæggelser.

Side 14

Og jeg er overbevist om, at hvis samarbejdet mellem regionerne

og kommunerne bliver styrket, som førnævnte eksempel fra

Region Midtjylland, så kan vi få knækket den triste kurve med

flere tvangsindlæggelser i psykiatrien.

Regeringens forhåbning er også, at de nye socialpsykiatriske

afdelinger kan være med til at afhjælpe problemerne, fordi der

her er mulighed for at gribe ind tidligere i forløbet, inden der

måske er behov for en tvangsindlæggelse.

Og det er selvfølgelig et område, vi skal følge nøje, når

afdelingerne er oprettet.

Afslutningsvis vil jeg kort opsummere.

Regeringen har i samarbejde med satspuljepartierne igangsat en

række indsatser på området i den seneste tid - som jeg også har

redegjort for her i dag.

De kommende socialpsykiatriske afdelinger er et godt eksempel

på dette.

Side 15

Men vi skal selvfølgelig holde både regioner og kommuner ”i

ørene”, så de indsatser også hjælper de borgere, som det var

tiltænkt.

Tak for ordet.

Side 16