SUU, Alm.del - 2016-17 - Supplerende svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af den første statusrapport vedrørende kvalitetsarbejdet i regionerne med de otte nationale mål, når rapporten foreligger, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

NATIONALE

MÅL

FOR

SUNDHEDS-

VÆSENET

2017

SUU, Alm.del - 2016-17 - Supplerende svar på spørgsmål 631: Spm. om oversendelse af den første statusrapport vedrørende kvalitetsarbejdet i regionerne med de otte nationale mål, når rapporten foreligger, til sundhedsministeren

SAMMENHÆNG FOR PATIENTEN

DET NATIONALE KVALITETSPROGRAM

ET DYNAMISK SUNDHEDSVÆSEN

– ARBEJDET MED NYE INDIKATORER FORTSÆTTER

UDVIKLINGEN I MÅL OG INDIKATORER

FOKUSOMRÅDER

EKSEMPLER PÅ INDIKATORER

BRED FORANKRING OG LOKALT EJERSKAB

CASES PÅ LOKAL FORANKRING

REGIONERNE FØLGER UDVIKLINGEN PÅ TVÆRS

SAMMENHÆNG FOR PATIENTEN

Da vi for et år siden lancerede de otte nationale mål for sundhedsvæsenet som en del af

Det Nationale Kvalitetsprogram, satte vi os for at skabe en ny og forbedret kvalitetsdagsorden

med det formål at styrke kvaliteten og patientsikkerheden i sundhedsvæsenet.

De otte nationale mål har i det forgangne år været et stærkt omdrejningspunkt i sundheds

væsenet og har været med til at sætte en ambitiøs retning for en styrket kvalitet til gavn for

patienten. Målene markerer sammen med de øvrige dele af Det Nationale Kvalitetsprogram

begyndelsen til et vigtigt skifte væk fra proces og registreringskrav til i højere grad at fokusere

på mål og resultater. Ambitionen er løbende at udvikle indikatorerne under de nationale mål,

så de kommer til at afspejle værdien, som sundhedsvæsenet skaber for den enkelte patient.

Regionerne anvender de nationale mål i ledelsesinformation og på sygehusene i forbindelse

med deres arbejde med at højne kvaliteten. Også i kommunerne pågår et arbejde med at

omsætte de nationale mål og indikatorer på sundhedsområdet og få arbejdet med kvalitets

forbedringer integreret i praksis.

I det videre arbejde er det centralt at styrke arbejdet med den lokale forankring, herunder også

i de nære sundhedstilbud. Det er derfor afgørende, at de gode erfaringer bringes videre i det

fortsatte arbejde med at få forankret de nationale mål gennem lokalt deinerede mål og indsatser

både i regioner og kommuner og i samspillet mellem kommuner, almen praksis og sygehuse.

Derfor skal vi bl.a. gennem gennemsigtighed, videndeling og brug af data fortsat styrke, at

målene understøttes af lokale indsatser. Målene skal i endnu højere grad blive retningsgivende

for kvalitetsarbejdet i det danske sundhedsvæsen, fx på sygehusafdelinger og i de kommunale

sundhedstilbud, til gavn for borgeren.

Ellen Trane Nørby

Sundhedsminister

Martin Damm

Formand for KL

Bent Hansen

Formand for Danske Regioner

22. juni 2017

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

DET NATIONALE KVALITETSPROGRAM ER ET LED

I EN STØRRE OMSTILLING AF KVALITETSARBEJDET

Det nye Nationale Kvalitetsprogram for sundhedsvæsenet

består ud over de nationale mål af en større omstilling af

kvalitetsarbejdet

Kernen i det nye Nationale Kvalitetsprogram er at skabe

større værdi for patienten. Programmet skal understøtte

en udvikling i sundhedsvæsenet, hvor der leveres bedre

kvalitet i behandlingen og rehabiliteringen med fokus på

de resultater, der har betydning for borgeren. Samtidig

skal programmet understøtte, at der leveres mest mulig

sundhed for pengene.

De nationale mål og den lokale forankring heraf er blot

ét element i Det Nationale Kvalitetsprogram, der også

består af mange andre tiltag.

For at understøtte kvalitets og forbedringsarbejdet lokalt

blev der i 2016 introduceret tre nye lærings og kvalitets

teams inden for palliation (smertelindring), apopleksi

og rationel anvendelse af antibiotika. De tre lærings

og kvalitetsteams skal bidrage til, at de gode erfaringer

med kvalitetsforbedringer spredes hurtigere fra fagperson

til fagperson (eller medarbejder) til gavn for den enkelte

patient. Flere lærings og kvalitetsteams er undervejs,

herunder teams, der også involverer kommunerne,

hvor der er særligt fokus på det tværsektorielle arbejde.

Det skal sikre sammenhæng i forløb, der går på tværs

af sektorer, hvor der bliver taget hånd om borgeren

på vejen gennem systemet.

Det er de lokale ledelser, der i høj grad skal understøtte

kvalitets og forbedringsarbejdet lokalt. Derfor har vi

iværksat et nationalt ledelsesprogram, der har til formål

at styrke de lokale driftsledelsers kompetencer i forhold

til kvalitets og forbedringsarbejde. De første 40 ledere

fra kommunerne og regionerne begynder den nationale

ledelsesuddannelse i maj 2017.

Der arbejdes nationalt og lokalt med et styrket fokus

på systematisk patientinddragelse og indsamling af

patientens egne oplevelser (PRO) i deres behandlings

og rehabiliteringsforløb.

Samtidig investeres der i aktiv brug af sundhedsdata

bl.a. gennem et nationalt Sundhedsdataprogram og

via lokale indsatser i regioner og kommuner, herunder

udvikling af Regionernes Kliniske Kvalitetsprogram (RKKP),

der bl.a. skal understøtte tidstro aktivitets og kvalitets

data for personalet på sygehusene og i de kommunale

sundhedsindsatser og for borgerne. Der er endvidere

aftalt forsøg med nye styrings og afregningsmodeller

i alle regionerne med afsæt i værdibaseret styring,

hvor en efektiv behandling med høj kvalitet for patienten

er i fokus.

Alt sammen til gavn for borgerne.

1. Læs mere om det Nationale Kvalitetsprogram her:

http://www.sum.dk/Sundhed/Sundhedskvalitet/Nytilgangtilkvalitetsarbejdet.aspx

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

DET NATIONALE

KVALITETSPROGRAM

Lærings- og

kvalitetsteams

Nationalt

ledelsesprogram

Undersøgelser af den

patientoplevede kvalitet

Dialogpanel

DE NATIONALE MÅL

OG DEN LOKALE

FORANKRING

Patient-

inddragelse

Systematisk

inddragelse af

patienterne ved

PRO-data

Patientansvarlig

læge

Bedre brug

af data

Værdibaseret

styring

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

NATIONALE MÅL : BEDRE KVALITET, SAMMENHÆNG OG GEOGRAFISK LIGHED I SUNDHEDSVÆSNET

BEDRE

SAMMEN-

HÆNGENDE

PATIENT-

FORLØB

STYRKET

INDSATS

FOR KRONIKERE

OG ÆLDRE

PATIENTER

FORBEDRET

OVERLEVELSE

OG PATIENT-

SIKKERHED

BEHANDLING

AF HØJ

KVALITET

HURTIG

UDREDNING

BEHANDLING

ØGET

PATIENT-

INDDRAGELSE

FLERE

SUNDE LEVEÅR

MERE

EFFEKTIVT

SUNDHEDS-

VÆSEN

INDIKATORER

AKUTTE

GENINDLÆGGEL-

SER INDEN FOR

30 DAGE

VENTETID TIL

GENOPTRÆNING

SOMATISK

FÆRDIGBEHAND-

LINGSDAGE PÅ

SYGEHUSE

AJOURFØRTE

MEDICIN-

OPLYSNINGER

(PRAKTISERENDE

LÆGE)

TILKNYTNING TIL

ARBEJDSMARKEDET

AKUTTE

INDLÆGGELSER

PR. KOL/

DIABETES-PATIENT

FOREBYGGELIGE

INDLÆGGELSER

BLANDT ÆLDRE

DEMENS

BRUG AF ANTI-

PSYKOTIKA

OVERBELÆGNING

PÅ MEDICINSKE

AFDELINGER

5 ÅRS

OVERLEVELSE

EFTER KRÆFT

HJERTE-

DØDELIGHED

SYGEHUS-

ERHVERVEDE

INFEKTIONER

OVERLEVELSE

VED UVENTET

HJERTESTOP

OPFYLDELSE

AF KVALITETSMÅL

I DE KLINISKE

KVALITETS-

DATABASER

INDLAGTE

PATIENTER I

PSYKIATRIEN, DER

BÆLTEFIKSERES

VENTETID TIL

PLANLAGT

SYGEHUS-

OPERATION OG

TIL PSYKIATRIEN

SOMATISKE/

PSYKIATRISKE

PATIENTER

UDREDT INDEN FOR

30 DAGE

KRÆFTPAKKE-

FORLØB

GENNEMFØRT

INDEN FOR TIDEN

PATIENT-

TILFREDSHED

PATIENTOPLEVET

INDDRAGELSE

MIDDELLEVETID

DAGLIG RYGERE

I BEFOLKNINGEN

LIGGETID PR.

INDLÆGGELSE

PRODUKTIVITET

PÅ SYGEHUSENE

REGIONALE / KOMMUNALE LOKALE DELMÅL

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

ET DYNAMISK SUNDHEDSVÆSEN

– ARBEJDET MED NYE INDIKATORER FORTSÆTTER

Indikatorerne under de nationale mål skal løbende

udvikles, så de i højere grad kommer til at afspejle den

ønskede retning for sundhedsvæsenet og værdien for

den enkelte patient, fx i forhold til hele patientforløbet

og i forhold til at styrke sammenhængen mellem specialer,

indsatser og sektorer. Nogle af indikatorerne kan have en

kortere tidsramme og kan derved justeres løbende i takt

med, at der kommer fokus på nye områder og kvaliteten

af data bliver bedre. Samtidig er det vigtigt, at det sam

lede antal indikatorer er overskueligt. Dette er af hensyn

til en konsistent og sammenhængende udvikling af

sundhedsvæsenet. Vi har i løbet af det sidste år udviklet

ire nye indikatorer:

•

Demens:

Indikator for brugen af antipsykotisk medicin

blandt mennesker med demens.

•

Ny belægningsindikator:

Indikator for andelen af

sengedage, der har været overbelægningssengedage.

•

Tilknytning til arbejdsmarkedet:

Indikator for borgernes

tilknytning til arbejdsmarkedet efter indlæggelse for

et sygdomsforløb.

•

Overlevelse ved uventet hjertestop:

Indikator for

andelen af patienter, som overlever mindst 30 dage

efter uventet hjertestop.

Frem mod næste år vil vi arbejde med at udvikle indika

torer med fokus på det nære og sammenhængende

sundhedsvæsen. Det er ambitionen, at der i næste års

statusrapport indgår indikatorer, der favner udviklingen

i almen praksis. Der arbejdes ligeledes videre med at

udvide arbejdsmarkedsindikatoren til også at omfatte

ambulante behandlingsforløb. I fællesskab vil vi sammen

udvikle konkrete indikatorer, der er målrettet psykiatrien,

og som sætter fokus på bedre sammenhæng på tværs

af sektorer til gavn for de psykiatriske patienter.

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

UDVIKLINGEN I MÅL

OG INDIKATORER

Vi følger udviklingen i de nationale mål. Det sker via

en traiklysmarkering, hvor den enkelte region eller

kommune kan se, hvor de bevæger sig hen i forhold til

de otte forskellige nationale mål. Farven i traiklyset giver

regioner og kommuner et billede af, hvordan deres ind

satser har bidraget til udviklingen af sundhedsvæsenet.

Farverne angiver, hvordan regioner og kommuner har

udviklet sig det foregående år, samt hvordan de er

placeret ift. gennemsnittet. Det er hensigten, at både

regionerne og kommunerne skal kunne følge indikator

erne og lære af bedste praksis.

Ser man på den overordnede udvikling i forhold til

sidste år, er det gået fremad hos både regionerne

og kommunerne. Bl.a. sker der fremskridt i indsatsen

for kronikere og ældre patienter, og patientsikkerheden

er blevet bedre. Men der er også plads til forbedringer,

eksempelvis ift. sammenhængende patientforløb og

anvendelsen af tvang i psykiatrien.

For at understøtte forbedringsarbejdet i regionerne, har

Danske Regioner udarbejdet en version af nøgletallene

for de nationale mål, som gør det muligt for den enkelte

region at følge den løbende udvikling. Denne version

indes her.

På side 1316 kan man se et nuanceret billede af udviklin

gen for udvalgte indikatorer for fokusområderne kvalitet,

patientsikkerhed og det sammenhængende sundheds

væsen.

De enkelte markeringer betyder:

Positiv udvikling og over landsgennemsnit

Enten positiv udvikling og under landsgennemsnit/

eller negativ udvikling og over landsgennemsnit

Negativ udvikling og under landsgennemsnit

Positiv udvikling fra 2015 til 2016

Uændret udvikling fra 2015 til 2016

Negativ udvikling fra 2015 til 2016

2. http://www.regioner.dk/sundhed/kvalitetogstyring/loebendenoegletalfordenationalemaalforsundhedsvaesenet

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

Nyt patientadministrativt system medfører

mangelfulde registreringer i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden har sammen med Region Sjælland investeret

i et nyt centralt patientadministrativt system, EPIC/Sundhedsplatformen.

Sundhedsplatformen implementeres på alle sygehuse og hospitaler

i Østdanmark fra 2016 til slutningen af 2017. Herlev/Gentofte imple

menterede den nye Sundhedsplatform i maj 2016, og Rigshospitalet/

Glostrup implementerede i november 2016. Implementeringen af

Sundhedsplatformen har haft konsekvenser for de løbende indberet

ninger til Landspatientregisteret.

Det betyder, at en række af de nationale opgørelser for 2016 ikke

er dækkende for den faktiske aktivitet, og opgørelserne skal dermed

læses med forbehold for Region Hovedstaden. Der arbejdes frem

mod sommer på et komplet datagrundlag. Når det endelige 2016

datagrundlag for nationale mål foreligger, vil det blive opdateret på

Sundheds og Ældreministeriets hjemmeside og på esundhed.dk.

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

TABEL 1

Oversigt over farvemarkering af indikatorer, udvikling fra 20152016

MÅL

INDIKATORER

Akutte genindlæggelser indenfor 30 dage, pct.

Ventetid til genoptræning, dage

Somatiske færdigbehandlingsdage på sygehusene, dage

Ajourførte medicinoplysninger (marts 2016marts 2017), pct.

BEDRE

SAMMENHÆNGENDE

PATIENTFORLØB

Fastholdelse af somatisk syge på arbejdsmarkedet, pct.

Fastholdelse af psykisk syge på arbejdsmarkedet, pct.

Akutte indlæggelser pr. 1.000 KOLpatient, antal

Akutte indlæggelser pr. 1.000 diabetes type 2patient, antal

Forebyggelige indlæggelser pr. 1.000 ældre (65+), antal

Overbelægning på medicinske afdelinger på de ofentlige sygehuse, pct.

STYRKET INDSATS

FOR KRONIKERE

OG ÆLDRE PATIENTER

Andel borgere med demens, antipsykotika, pct.

HELE LANDET

6,6

6,0

81,4

50,4

570

366

61,6

0,27

NORDJYLLAND

5,3

2,7

77,6

40,7

476

307

50,3

0,83

MIDTJYLLAND

6,9

3,0

80,1

46,7

533

351

53,6

0,40

SYDDANMARK

3,5

2,3

79,7

46,8

466

295

59,1

0,11

HOVEDSTADEN

6,9

13,5

83,5

55,2

696

440

74,2

0,19

SJÆLLAND

9,7

2,6

81,8

51,7

617

389

61,8

0,08

5 års overlevelse efter kræft (20122014), pct.

Hjertedødelighed (20142015), dødsfald pr. 100.000 borgere

Sygehuserhvervede infektioner – bakteriæmier antal pr. 10.000 risikodøgn

FORBEDRET

OVERLEVELSE OG

PATIENTSIKKERHED

Sygehuserhvervede infektioner – clostridium diicile,

antal pr. 100.000 borgere

Andel af patienter som overlever mindst 30 dage efter hjertestop, pct.*

128

7,7

65,2

126

8,6

54,1

126

6,2

56,4

123

8,9

54,1

131

7,8

84,6

–

134

7,0

61,5

Opfyldelse af kvalitetsmål i de kliniske kvalitetsdatabaser, pct.*

Indlagte personer i psykiatrien, der bælteikseres, pct.

60,2

6,3

59,9

6,4

66,1

9,0

63,0

6,5

54,4

5,0

53,8

5,8

BEHANDLING

AF HØJ KVALITET

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen. *Danske Regioner **Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelse ***Danmarks Statistik ****Den Nationale Sundhedsproil.

1. Implementering af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden fra og med maj 2016 kan have indlydelse på opgørelsen.

2. Farvemarkering er alene foretaget på baggrund af placering ift. landsgennemsnittet.

3. Niveauet ligger relativt lavt og afspejler, at der fortsat er en del steder i almen praksis, hvor der sker begrænset ajourføring.

4. Indikator er opgjort fra 20132015

5. Farvemarkering er alene foretaget på baggrund af udvikling fra 20152016.

6. Indikatoren har endnu ikke data for Region Hovedstaden, da regionen frem til 2017 brugte en anden opgørelsesmetode.

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

MÅL

INDIKATORER

Gennemsnitlig erfaret ventetid til planlagt sygehusoperation, dage

Gennemsnitlig erfaret ventetid til psykiatrien børn, dage

Gennemsnitlig erfaret ventetid til psykiatrien voksne, dage

HELE

LANDET

4,25

3,76

NORDJYLLAND

4,32

3,75

MIDTJYLLAND

4,31

3,87

SYDDANMARK

4,27

3,73

HOVEDSTADEN

4,19

3,70

SJÆLLAND

4,18

3,66

HURTIG UDREDNING

OG BEHANDLING

Somatiske udredningsforløb, hvor udredningsretten er overholdt,

andel af alle udredningsforløb, pct.(4. kvt. 2016)

1, 2

Psykiatriske udredningsforløb (børn og unge), hvor udredningsretten

er overholdt, andel af alle udredningsforløb, pct. (4. kvt. 2016)

Psykiatriske udredningsforløb (voksne), hvor udredningsretten er

overholdt, andel af alle udredningsforløb, pct. (4. kvt. 2016)

Pakkeforløb gennemført inden for angivne standardforløbstider

for kræft, pct.

Patientoplevet tilfredshed (gennemsnitlig score 15)**

Patientoplevet inddragelse (gennemsnitlig score 15)**

ØGET PATIENT-

INDDRAGELSE

Middellevetid, år***

Daglige rygere, pct. (2013)****

80,8

17,0

80,7

17,0

81,3

17,0

81,0

19,2

80,7

15,0

80,1

18,1

FLERE SUNDE

LEVEÅR

Gns. liggetid pr. indlæggelse, dage

Produktivitet på sygehusene, indeks: hele landet = 100 (2015)

3,4

100

3,9

3,2

3,5

102

3,2

101

3,0

102

MERE EFFEKTIVT

SUNDHEDSVÆSEN

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen. *Danske Regioner **Landsdækkende undersøgelse af patientoplevelse ***Danmarks Statistik ****Den Nationale Sundhedsproil.

1. Implementering af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden fra og med maj 2016 kan have indlydelse på opgørelsen.

2. Farvemarkering er alene foretaget på baggrund af placering ift. landsgennemsnittet.

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

FOKUSOMRÅDER

Regeringen, KL og Danske Regioner er enige om, at et sikkert

og trygt sundhedsvæsen er en grundpille i vores fælles

velfærdssamfund. Vi skal hele tiden gøre det bedre og på

tværs af landet bygge oven på de resultater, der er skabt.

For Danmark skal fortsat have et sundhedsvæsen, der sætter

kvalitet og patientsikkerhed i centrum og med gode arbejds

vilkår for medarbejderne. Samtidig skal vi sikre mest mulig

sundhed af høj kvalitet for pengene. Denne målsætning skal

afspejle sig i den måde, vi indretter vores sundhedsvæsen på.

Det er bl.a. også derfor, at vi skal sikre, at vores sundheds

væsen hænger sammen, og patienterne ikke oplever at falde

mellem to stole.

Foruden arbejdet i regi af bl.a. sundhedsaftalerne har vi

sat øget fokus herpå i regeringens udvalg om det nære

og sammenhængende sundhedsvæsen, Danske Regioners

udspil ”Sundhed for alle – vision for et bæredygtigt sund

hedsvæsen” samt KL’s udspil ”Sammen om Sundhed”.

Vi har sammen sat en fælles retning for det danske

sundhedsvæsen med fokus på kvalitet, patientsikkerhed

og sammenhæng, som nu skal følges op med konkrete

initiativer til gavn for borgerne – også på den korte bane.

De nationale mål afspejler vores fælles retning for udvikling

af sundhedsområdet, og på de næste sider ser vi nærmere

på en række udvalgte indikatorer, der afspejler udviklingen

af kvaliteten, patientsikkerheden og sammenhængen i vores

fælles sundhedsvæsen.

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

EKSEMPLER PÅ INDIKATORER

FIGUR 1

Udviklingen i fastholdelse af somatisk syge

på arbejdsmarkedet, 20152016

FIGUR 2

Fastholdelse af psykisk syge på arbejdsmarkedet

set ift. landsgennemsnittet, 20132015

FIGUR 3

Indlagte patienter i psykiatrien, der bælteikseres,

andel af alle indlagte, pct.

Pct.

Region

Nordjylland

Region

Midtjylland

Region

Syddanmark

Region

Hovedstaden

Region

Sjælland

Betydelig positiv udvikling (over 2,5%)

Positiv udvikling (0,01% til 2,5%)

Neutral udvikling (0%)

Negativ udvikling (0,01% til 2,5%))

Betydelig negativ udvikling (Under 2,5%)

Over 54%

50,1% til 54%

50% (landsgennemsnit)

36% til 49,9%

Under 36%

Kilde til igur 1 og 2:

DRGgrupperet Landspatient

Anm.:

Økommunerne Fanø, Læsø

og Samsø er ikke vist.

2016

2015

2014

Kilde: Landspatientregisteret

og Register over Anvendelse

af Tvang i Psykiatrien,

Sundhedsdatastyrelsen.

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

FIGUR 4

Udvikling i forebyggelige indlæggelser

blandt ældre (65+ år), 20152016

FIGUR 5

Udvikling i akutte indlæggelser

pr. diabetespatient, 20152016

FIGUR 6

Udvikling i akutte indlæggelser

pr. KOLpatient, 20152016

Betydelig positiv udvikling (Under 10%)

Positiv udvikling (10% til 0,01%)

Neutral udvikling (0%)

Negativ udvikling (0,01% til 10%)

Betydelig negativ udvikling (over 10%)

Ikke ofentliggjort, da tallene vurderes

at være påvirket af manglende indberetninger

pga. Sundhedsplatformen.

Kilde til igur 4, 5 og 6:

Landspatientregistret, Sundhedsdatastyrelsen.

Anm.:

Implementering af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden

fra og med maj 2016 kan have indlydelse på opgørelsen.

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

FIGUR 7

Sygehusinfektioner (bakteriæmier),

antal pr. 10.000 risikodøgn

FIGUR 8

Sygehusinfektioner (clostridium diicile),

antal pr. 100.000 borgere

68,8

73,6

57,6

41,6

56,6

116,9

68,0

67,0

45,9

40,6

60,8

101,5

58,6

67,0

61,5

50,3

60,2

88,6

60,8

65,2

54,1

56,4

54,1

84,6

61,5

2012

7,6

2013

7,7

2014

8,3

2015

8,0

2016

7,7

2012

5,9

2013

6,9

2014

7,6

2015

6,7

2016

8,6

57,8

36,4

51,8

102,6

80,8

Hele landet

Region Nordjylland

2012

2013

2014

2015

2016

2012

6,5

2013

7,4

2014

8,1

2015

7,5

2016

6,2

2012

8,6

2013

8,2

2014

9,0

2015

8,9

2016

8,9

Kilde: HAIBA (HospitalAcquired Infections dataBAsen) pr. 22. marts 2017,

Statens Serum Institut; befolkningstal (3. kvartal i året), Danmarks Statistik.

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

pct.

2012

8,3

2013

8,0

2014

8,7

2015

8,4

2016

7,8

2012

7,4

2013

7,1

2014

7,3

2015

7,4

2016

7,0

FIGUR 9

Opfyldelse af kvalitetsmål i de

kliniske kvalitetsdatabaser, pct.

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Nordjylland

Hele landet

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Kilde: HAIBA (HospitalAcquired Infections dataBAsen) pr. 22. marts 2017,

Statens Serum Institut.

Anm.: Implementering af Sundhedsplatformen i Region Hovedstaden

fra og med maj 2016 kan have indlydelse på opgørelsen.

Grøn: positiv udvikling, Rød: negativ udvikling

2014

2015

2016

Kilde: RKKP og Danske Regioner.

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

FIGUR 10

Ventetid, sygehusoperation, dage i gennemsnit

FIGUR 11

Ventetid i det psykiatriske sygehusvæsen,

børn og unge (018 år), dage i gennemsnit

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Nordjylland

Hele landet

Dage

2012

2013

2014

2015

2016

Kilde: Landspatientregisteret,

Sundhedsdatastyrelsen.

Anm.: Implementering af Sundheds

platformen i Region Hovedstaden fra

og med maj 2016 kan have indlydelse

på opgørelsen.

Dage

140

120

100

2012

2013

2014

2015

2016

Kilde: Landspatientregisteret,

Sundhedsdatastyrelsen.

FIGUR 12

Ventetid i det psykiatriske sygehusvæsen,

voksne (19+ år), dage i gennemsnit

Dage

2012

2013

2014

2015

2016

Kilde: Landspatientregisteret,

Sundhedsdatastyrelsen.

FIGUR 13

5års overlevelse efter kræft,

pct., 20002014

Pct.

200002

200305

200608

200911

201214

Kilde: Cancerregisteret, Sundheds

datastyrelsen pr. 4. oktober 2016.

Anm.: 3års perioder er årene for

diagnose. Tallene er opgjort ekskl.

anden hudkræft end modermærkekræft.

Forskelle i brug af PSAtest ved

prostatakræft i opgørelsesperioden samt

indførelse af landsdækkende mammo

graiscreening for kvinder fra 2008 kan

påvirke tallene (såkaldt ”lead time” og

”length time” bias), hvorfor sammenlignin

ger over tid skal gøres med forbehold.

Tallene er aldersstandardiserede.

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

BRED FORANKRING

OG LOKALT EJERSKAB

Den lokale forankring af målene på de enkelte sygehus

afdelinger, i de kommunale sundhedsindsatser og i

praksissektoren er helt central for at sikre et løft af kvalite

ten for patienterne. Her skal de nationale mål omsættes

til konkrete lokale delmål og indsatser, så de bliver en

meningsfuld og integreret del af sundhedspersonalets

arbejde.

På den måde får personalet større frihed til at identiicere

de indsatser, der kan løfte kvaliteten for netop deres

patienter. De nationale mål og aktiv brug af data skaber

synlighed og transparens på tværs af regioner og kommu

ner og danner derigennem basis for benchmarking

og gensidig læring, hvilket er til gavn for patienterne.

Det kræver politisk fokus og ledelses og medarbejder

forankring.

Den lokale forankring er et helt centralt omdrejningspunkt

for arbejdet med de nationale mål. Det er derfor afgør

ende, at der fortsat er et stærkt fokus på at integrere

arbejdet med kvalitetsforbedringer i det daglige arbejde

på sygehusafdelingerne, i de kommunale sundheds

indsatser m.v.

Kvalitetsprogrammets Dialogpanel

– bestående af rele

vante interessenter bl.a. Lægeforeningen, Dansk Syge

plejeråd, patientforeninger osv. – har bl.a. påpeget, at det

er vigtigt, at medarbejderne har kendskab til de nationale

mål, så de med afsæt heri kan være med til at deinere

lokale mål og indsatser, der er med til at løfte kvaliteten

i forhold til de lokale udfordringer.

Det næste afsnit giver en række eksempler på, hvordan

man lokalt i regioner og kommuner i det forgangne år

har arbejdet med de nationale mål og skabt forbedringer

af kvaliteten og dermed øge kvaliteten for borgeren.

3. Læs mere om Kvalitetsprogrammets Dialogpanel her:

http://www.sum.dk/Sundhed/Sundhedskvalitet/Nytilgangtilkvalitetsarbejdet/Dialogpaneletforkvalitetsprogrammet.aspx

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

LOKAL FORANKRING

MÅL

INDIKATORER

REGIONER

SYGEHUS

HJEMMEPLEJEN

KOMMUNER

PLEJECENTRE

SUNDHEDSPLEJE

PRAKTISERENDE

LÆGE

PRAKTISERENDE

LÆGE

SYGEHUS

GENOP-

TRÆNING

SOCIAL-

PSYKIATRI

LOKALE

DELMÅL

LOKALE

DELMÅL

LOKALE

DELMÅL

LOKALE

DELMÅL

LOKALE

DELMÅL

LOKALE

DELMÅL

LOKALE

DELMÅL

LOKALE

DELMÅL

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

CASES PÅ LOKAL FORANKRING

Regional forankring

Regionerne anvender de nationale mål både i den

enkelte regions kvalitetsarbejde og på tværs af regioner

ne. Danske Regioner udarbejder løbende nøgletal for

udviklingen i de fem regioner, og Danske Regioners

bestyrelse drøfter udvikling og resultater hvert kvartal.

Læs mere herom på næste side.

I budgetaftalerne for 2017 beskrives i alle fem regioner

en bevægelse mod værdibaseret styring, og de nationale

mål indgår eksplicit som centralt element heri alle steder.

I hver enkelt region er de otte mål således sat sammen

med de strategiske indsatser, der er politisk vedtaget.

Målene integreres i styringsmodellernes strukturer

for dialog og løbende opfølgning, hvor ambitionen er,

at regionsråd og administrative niveauer har adgang til

rettidig og beslutningsrelevant information om kvalitets

og serviceniveauer såvel som aktivitet og omkostninger.

På de næste sider kan man læse mere om nogle af

initiativerne i regionerne.

Kommunal forankring

Kommunerne samarbejder i de fem regioner om at opstille

fælleskommunale mål for udviklingen af det nære og

sammenhængende sundhedsvæsen. Desuden arbejdes

der i de enkelte kommuner med mål og indikatorer

bl.a. med afsæt i de mål og indikatorer, som er besluttet

i regi af sundhedsaftalerne. Disse mål tager afsæt i de

nationale mål og indikatorer og har til formål at skabe

en fælles retning i samarbejdet med regionen og for et

styrket nært sundhedsvæsen. De 98 kommuner arbejder

med de nationale mål i forskelligt omfang. På side 2829

kan man læse mere om nogle af de kommunale initiativer.

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

REGIONERNE FØLGER

UDVIKLINGEN PÅ TVÆRS

Danske Regioners bestyrelse har besluttet at drøfte

udvikling og resultater hvert kvartal. Et af formålene med

forankringen på politisk niveau er at se på, om der er

mulighed for læring mellem regionerne og have fokus på,

hvor regionerne kan hjælpe hinanden frem mod bedre

resultater eller målopfyldelse, fx ved at have fokus på

lægedækning i hele landet.

Hver region har indarbejdet indikatorerne for de

nationale mål i deres ledelsesinformation, som anvendes

til opfølgning, både på politisk og administrativt niveau

i regionen og på sygehuse og afdelinger.

Alle regioner arbejder med datadrevet forbedringsarbejde,

som betyder at sygehuse og afdelinger har tilgængelig

information om udvikling og resultater. En vigtig del af

dette er ledelsesinformation, som klinikken kan handle på.

Her har særligt overholdelse af patientrettigheder og

kræftpakker været i fokus, eksempelvis med monitore

ring,”early warning” systemer mv.

Early warning lister

giver fx et overblik

over patienter, der venter på udredning,

hvor rød angiver, at ventetiden er over

skredet, gul at patienten har ventet i

mere end 15 dage, og grøn at patienten

har ventet i mindre end 15 dage.

FAKTA

Alle kvalitetsindikatorerne følges tværregionalt efter dette KPIkoncept

Ventetid i voksenpsykiatri

Dage

2013

2014

2015

2016

Dage

Afstand fra bedste

Prikstørrelse

angiver volumen

Seneste måling

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Syddanmark

Region Nordjylland

Hele landet

Grøn:

Ønsket retning

Afstand ml top og bund

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

TIDSTRO FEEDBACK

FRA PATIENTER

Standere med spørgs-

mål til patienter giver

personalet løbende

feedback fra patienter-

ne og data på aktuelle

lokale indsatser.

I Region Hovedstaden indgår de nationale mål i

regionens styring og konkrete initiativer er igangsat.

Et eksempel på et af regionens indsatsområder er

styrket patientinddragelse.

På snart alle hospitaler i Region Hovedstaden bliver

patienterne spurgt om deres oplevelser i forbindelse

med deres besøg eller indlæggelse. Patienterne skal

svare på fem spørgsmål. Målingen er leksibel, så de

enkelte sygehusafsnit selv kan vælge de spørgsmål,

som de aktuelt ønsker at have fokus på. Resultaterne

bruges direkte i afsnittenes forbedringsarbejde.

Målingerne foregår hele tiden, og afsnittet kan løbende

hente data ned. Det giver gode vilkår for en datadrevet

udvikling at have viden om patienternes oplevelse af

afsnittet lige her og nu.

For at kunne følge patienternes tilbagemeldinger på

tværs af afsnit og for hele regionen, er der også spørgs

mål til den generelle tilfredshed. De lokale spørgsmål,

der vælges i afsnittet, sikrer den nære, kliniske relevans.

De generelle spørgsmål viser retning på de store linjer.

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

TAVLEMØDER GIVER MULIGHED FOR AT

KOORDINERE ARBEJDET MED KLINISK KVALITET

På ugentligt tavlemøde

for direktion og afdelings-

ledelser om klinisk kvalitet

får de enkelte afdelinger

kendskab til andres

indsatser. Det giver mulig-

hed for at koordinere på

tværs og gøre brug af

hinandens kompetencer.

Sydvestjysk Sygehus aholder tavlemøde om klinisk

kvalitet for afdelingsledelserne og direktionen en gang

om ugen.

Alle de kliniske kvalitetsdatabaser, sygehuset indberetter

til, har sin egen poster på tavlen, som indeholder:

• Resultatet fra seneste årsrapport – vist med rødt og

grønt

• Resultatet fra sidste opdatering i ledelsesinformations

systemet – vist i rødt, gult og grønt.

Kvalitets og Forbedringsafdelingen sørger for generering

af data, og den ansvarlige afdelingsleder redegør for

egne resultater ved tavlemødet og fortæller om evt.

udfordringer. Derved får afdelingerne et bevidst forhold

til databaser i eget regi, og de enkelte afdelinger får

kendskab til andres udfordringer og indsatser.

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

DET MOBILE HOSPITAL LABORATORIUM

Det Mobile Laboratorium

er et samarbejde mellem

Sjællands Universitets-

hospital, Køge og Køge

Kommune, hvor borgere

har mulighed for at blive

undersøgt i eget hjem.

Formålet med projektet

er at forebygge uhensigts-

mæssige indlæggelser

eller genindlæggelser.

Region Sjælland har integreret de nationale mål

i ledelsesinformationen, og igangsat initiativer til at

opnå bedre resultater fx inden for den styrkede indsats

for mennesker med kronisk sygdom og ældre patienter.

Et konkret eksempel på et initiativ, der har til formål

at nedbringe de forebyggelige indlæggelser, er

Det Mobile Laboratorium.

Det Mobile Laboratorium er et projekt mellem

Sjællands Universitetshospital, Køge og Køge Kommune.

Projektet løber indtil september 2017.

Det Mobile Laboratorium er et udekørende laborato

rium, som er bemandet af en bioanalytiker fra Klinisk

Biokemisk Afdeling og en akutsygeplejerske ansat af

Køge Kommune.

Det Mobile Laboratorium er fuldt udstyret med moderne

apparatur til blod og urinanalyser og kan analysere de

hyppigst anvendte analyser. Derudover er der mulighed

for at tage hjertediagram, måle iltindhold i blodet og

udføre lungefunktionsundersøgelse.

Mens sygeplejersken taler med borgeren tager, bio

analytikeren diverse prøver og analyserer prøverne.

Når resultaterne foreligger, som regel efter mindre end

30 minutter, kan den praktiserende læge i fællesskab

med akutsygeplejersken beslutte, om patienten skal

indlægges eller behandles i eget hjem.

Det første år har laboratoriet besøgt ca. 550 borgere.

Samtlige praktiserende læger i Køge Kommune har

benyttet ordningen, og af de første 550 tilsete borgere

blev ca. 64% behandlet i deres eget hjem, 27% blev

indlagt indenfor 24 timer, og 9% blev indlagt indenfor

7 dage.

Det er ambitionen, at ordningen på sigt skal dække

lere kommuner.

Læs mere her:

http://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/

koegesygehus/afdelinger/kliniskbiokemiskafdeling/

afsnitogfunktioner/Sider/mobillaboratorium.aspx

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

DE NATIONALE MÅL GØRES LOKALE

FOR AT MÅLRETTE INDSATSERNE

I Region Midtjylland

nedbrydes de otte natio-

nale mål til konkrete,

synlige og håndterbare

initiativer lokalt for at

sikre fælles forståelse

af strategier og fremme

afdelingernes arbejde

med målene.

I Region Midtjylland er der opmærksomhed på at sikre,

at de nationale mål, som i Region Midtjylland er overført

til et regionalt målbillede, ikke blot skal være overordnede

målsætninger. Der skal skabes en lokal mening og

forståelse af målene, så det er tydeligt for ledelse og

medarbejdere, hvordan målene forstås, og hvordan

der arbejdes med dem. Det er vigtigt, at denne mening

skabes lokalt under hensyn til, hvad der er vigtigt for

den konkrete patientgruppe.

Et af værktøjerne til denne operationalisering er driver

diagrammer. I driverdiagrammerne nedbrydes målene

først til strategier og derefter til konkrete handlinger.

Med nedbrydningen bliver de overordnede målsætninger

speciiceret til konkrete handlinger, som afdelingen selv

eller i samarbejde med administrationerne kan udfolde.

Det tydeliggøres også, om handlingen er noget, der

allerede gøres, noget der skal sættes i gang eller skal

udvikles.

I psykiatrien i Region Midtjylland betyder det fx, at målet

om øget patientinddragelse bliver til handlinger.

Driverdiagrammerne giver en fælles forståelse hos både

klinik og administration af, hvordan der skal arbejdes med

målene, og det bliver dermed klart, hvad der forventes.

MÅL: Øget patientinddragelse, 2017

Strategier

Handleplan

Safewards tages

i anvendelse

Handlinger

Modellen

implementeres

På patientens

præmisser

Behandlingsplan

udarbejdes

sammen med

patienten

Patientenstyrede

indlæggelser

Implementering

af konceptet

Støtte fra

ligesindede

Tidligere

patienter bliver

rådgivere og

medundervisere

Kursus og

kompetence

udvikling for

psykiatriens

medarbejdere

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

FORBEDRING I REGION NORDJYLLAND

Forbedring i Region

Nordjylland understøtter

målopfyldelse ift. de

nationale mål og indika-

torer på de nordjyske

hospitaler

’Forbedring’ betegner Region Nordjyllands arbejde med

at skabe værdi for patienten gennem systematiske for

bedringsindsatser. Forbedrings overordnede målsætning

er at skabe værdi for patienterne i form af efektive og

sikre patientforløb med respekt for patienternes tid.

For at gennemføre strategiske mål arbejder Region

Nordjylland systematisk med forbedringer.

Det har regionen beskrevet i en model, der viser sam

spillet mellem de strategisk besluttede indsatser og

det konkrete forbedringsarbejde i forskellige dele af

organisationen

Projektbølgerne kører tre gange om året – et om foråret,

et om efteråret og et om vinteren – og hver projekt

periode strækker sig over ire måneder. Tre gange om

året mødes hospitalsledelsen og udvælger de projekter,

som skal med i næste projektbølge.

De indsatser, som regionen arbejder målrettet efter,

kaldes politiske målsætninger. Indsatserne er forankret

i de nationale mål inden for 1) Behandling (ventetider til

operation og behandling) 2) Udredning og 3) Kræftpakker.

Læs mere om indsatserne her:

Udredningstid på Børne-ungeambulatoriet,

Regionshospital Nordjylland

Fast track for patienter med hoftenære brud

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

Den Nordjyske Model

Region

Nordjylland

Fælles

indsatser

Strategitavle

Retning

Indikatorer

Mål

Testede idéer til spredning

Hospital

Strategitavle

Retning

Indikatorer

Mål

Klinik

Eksekvering

Forbedringstavle

Lokale mål

Involvering

PDSA

Afsnit/

Speciale

Forbedringstavle

Lokale mål

Involvering

PDSA

Forbedring

Supportressourcer, Kompetenceudvikling, Værktøjer

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

HVIDOVRE KOMMUNE SÆTTER FOKUS

PÅ SAMMENHÆNGENDE FORLØB

I Hvidovre Kommune har

kommunalbestyrelsen

som en del af budget-

aftalen sat politisk fokus

på sammenhængende

patientforløb. Konkret

har de iværksat initiativer

rettet mod at bidrage

til nedbringelse af

somatiske færdig-

behandlingsdage på

sygehuse.

Den strategiske indsats omfatter udvidelse af antallet

af midlertidige døgnpladser fra 25 pladser til 46 pladser

samt udvidelse af kapaciteten i kommunens udskriv

ningskoordination og øget bevillingskompetence til

udskrivningskoordinatorerne.

Den løbende opfølgning har synliggjort, at der er behov

for øget fokus på kerneopgaver, koordinering og dialog

i udskrivningsaksen. Indsatsen fokuserer på pladsstyring,

der giver et samlet overblik over de midlertidige pladser,

og borgere der venter på en midlertidig plads – enten

fra hospital eller fra eget hjem. Overblikket opdateres

dagligt af udskrivningskoordinatorerne i visitationen og

af ressourceperson på de midlertidige pladser. Herudover

er der forstærket fokus på low og kapacitetsudnyttelse

på de midlertidige pladser.

Det betyder, at der så tidligt som muligt træfes beslutning

om varigheden af opholdet, og at der er styrket fokus på

at involvere borgere og pårørende i borgerens individuel

le plan.

Hvidovre Kommune har efter en målrettet strategisk

implementering af de nationale mål, reduceret i antallet

af færdigbehandlingsdage i 2017.

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

SAMMENHÆNGENDE

PATIENTFORLØB MED AFSÆT

I DATADREVET LEDELSE

Halsnæs Kommune arbejder målrettet med at skabe

sammenhængende patientforløb bl.a. på baggrund

af datadrevet ledelse.

Der er nedsat en tværgående arbejdsgruppe med

repræsentanter fra relevante fagområder og økonomi,

som mødes hver tredje måned og sætter fokus på det

nære sundhedsvæsen. På møderne behandles en række

temaer, herunder udviklingen af nationale indikatorer

som fx færdigbehandlingsdage og genindlæggelser

fordelt på aldersgrupper.

På baggrund af ledelsesinformationen tematiseres

emner, der har betydning for den forebyggende indsats.

Det kan eksempelvis være kompetenceudvikling, ernæ

ringsindsats, borgere i palliative forløb m.m.

Supplerende til den generelle ledelsesinformation gen

nemføres brugertilfredshedsundersøgelser på en række

rehabiliteringstilbud, herunder til KOL, Type2Diabetes,

hjerte/karsygdomme og kræft. Resultaterne anvendes

til at tilpasse indholdet i tilbuddene.

SILKEBORG KOMMUNE HAR

FOKUS PÅ TIDLIG OPSPORING

I Silkeborg Kommune er de nationale mål bl.a. omsat

ved systematisk at prioritere tidlig opsporing.

I Silkeborg Kommune medvirker hverdagsobservationer

til en tidligere iværksættelse af pleje og behandling af

borgerne. Kvaliteten af omsorgen øges, hvilket afspejles

i bl.a. forebyggelse af svære sygdomsforløb, reduktion

i risiko for store funktionsnedsættelser og øget fokus på

forebyggelse af både fysisk og mental sundhed.

Den tidlige opsporing er en indsats, der bidrager til at

undgå genindlæggelser. Der anvendes forskellige digitale

værktøjer, der understøtter målgrupperne.

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

TABEL 2

Oversigt over kommunernes resultater for udvalgte indikatorer, udvikling 20152016

REGION

HOVEDSTADEN

ALBERTSLUND KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE

BALLERUP KOMMUNE

BORNHOLM KOMMUNE

BRØNDBY KOMMUNE

DRAGØR KOMMUNE

EGEDAL KOMMUNE

FREDENSBORG KOMMUNE

FREDERIKSBERG KOMMUNE

FREDERIKSSUND KOMMUNE

FURESØ KOMMUNE

GENTOFTE KOMMUNE

GLADSAXE KOMMUNE

GLOSTRUP KOMMUNE

GRIBSKOV KOMMUNE

HALSNÆS KOMMUNE

HELSINGØR KOMMUNE

HERLEV KOMMUNE

HILLERØD KOMMUNE

HVIDOVRE KOMMUNE

HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

HØRSHOLM KOMMUNE

ISHØJ KOMMUNE

KØBENHAVN KOMMUNE

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE

RUDERSDAL KOMMUNE

RØDOVRE KOMMUNE

TÅRNBY KOMMUNE

VALLENSBÆK KOMMUNE

AKUTTE

GENIND

LÆGGELSER

INDENFOR

30 DAGE,

PCT.

VENTETID

TIL GEN

OPTRÆNING,

DAGE

SOMATISK

FÆRDIG

BEHANDLINGS

DAGE PÅ

SYGEHUSENE,

DAGE

FASTHOLDELSE

AF SOMATISK

SYGE PÅ

ARBEJDS

MARKEDET,

PCT

FASTHOLDELSE

AF PSYKISK

AKUTTE

FOREBYGGE

SYGE PÅ

AKUTTE

INDLÆGGELSER

LIGE

ARBEJDS

INDLÆGGELSER

PR. 1.000

INDLÆGGELSER

MARKEDET,

PR. 1.000

DIABETES

PR. 1.000

PCT.

KOLPATIENT

TYPE 2PATIENT

ÆLDRE

ANDEL

BORGERE

MED DEMENS,

ANTI

PSYKOTIKA,

PCT.

MIDDEL

LEVETID

DAGLIGE

RYGERE,

PCT. (2013)

6,7

7,2

6,7

6,8

6,3

5,8

6,6

8,8

7,1

10,2

4,9

4,4

7,2

6,5

9,0

10,7

9,2

7,9

10,2

6,4

6,7

7,3

6,7

5,3

5,1

6,6

6,1

6,6

2,3

3,7

0,8

13,0

2,7

6,1

13,9

15,6

6,7

13,1

0,9

1,1

10,4

25,4

12,3

83,2

83,9

82,8

80,1

83,7

81,6

83,9

84,9

86,2

84,7

84,2

86,3

84,6

82,6

83,4

83,1

81,8

85,2

84,5

83,4

82,7

84,9

80,1

82,2

86,2

85,0

82,0

83,7

86,1

52,6

54,6

50,5

46,8

54,2

34,2

53,7

51,3

58,8

52,5

60,3

51,2

52,1

50,6

51,5

48,4

47,8

54,7

58,2

46,6

53,0

58,7

48,5

51,6

47,5

47,8

53,8

55,4

56,3

808

545

698

656

636

641

742

751

766

732

780

666

713

699

766

516

762

719

660

882

448

426

452

380

427

455

511

449

472

480

448

497

492

451

382

471

453

458

380

65,5

56,0

67,2

83,9

72,3

64,1

88,0

90,0

68,7

70,2

79,1

68,0

67,5

89,8

66,1

53,9

81,4

87,9

80,3

66,8

26,5

25,4

21,0

34,9

23,8

28,3

18,4

29,1

24,3

23,0

17,4

18,2

19,9

30,0

28,6

30,8

24,0

15,8

21,0

22,2

26,1

27,9

22,8

20,4

19,2

19,9

26,9

25,3

25,4

80,6

82,4

80,1

79,5

81,8

82,1

81,5

80,6

79,6

82,4

82,9

79,8

80,4

80,2

78,7

80,4

79,8

81,3

80,2

79,9

82,4

78,7

78,3

82,2

82,7

79,7

79,9

81,2

16,5

9,7

16,7

15,8

19,4

12,9

12,8

13,8

12,4

14,2

10,6

10,1

16,2

14,5

17,5

18,1

16,6

16,5

13,2

17,0

18,6

10,4

18,8

16,3

9,5

8,5

17,1

16,7

13,7

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

* Data mangler,

** Ikke ofentliggjort, da tallet vurderes at være for påvirket af manglende indberetninger pga. Sundhedsplatformen.

Farvemarkeringen er alene ift. placering ift. landsgennemsnittet

Forsat

REGION

MIDTJYLLAND

FAVRSKOV KOMMUNE

HEDENSTED KOMMUNE

HERNING KOMMUNE

HOLSTEBRO KOMMUNE

HORSENS KOMMUNE

IKAST-BRANDE KOMMUNE

LEMVIG KOMMUNE

NORDDJURS KOMMUNE

ODDER KOMMUNE

RANDERS KOMMUNE

RINGKØBING-SKJERN

KOMMUNE

SAMSØ KOMMUNE

SILKEBORG KOMMUNE

SKANDERBORG KOMMUNE

SKIVE KOMMUNE

STRUER KOMMUNE

SYDDJURS KOMMUNE

VIBORG KOMMUNE

AARHUS KOMMUNE

AKUTTE

GENIND

LÆGGELSER

INDENFOR

30 DAGE,

PCT.

VENTETID

TIL GEN

OPTRÆNING,

DAGE

SOMATISK

FÆRDIG

BEHANDLINGS

DAGE PÅ

SYGEHUSENE,

DAGE

FASTHOLDELSE

AF SOMATISK

SYGE PÅ

ARBEJDS

MARKEDET,

PCT

FASTHOLDELSE

AF PSYKISK

AKUTTE

FOREBYGGE

SYGE PÅ

AKUTTE

INDLÆGGELSER

LIGE

ARBEJDS

INDLÆGGELSER

PR. 1.000

INDLÆGGELSER

MARKEDET,

PR. 1.000

DIABETES

PR. 1.000

PCT.

KOLPATIENT

TYPE 2PATIENT

ÆLDRE

ANDEL

BORGERE

MED DEMENS,

ANTI

PSYKOTIKA,

PCT.

MIDDEL

LEVETID

DAGLIGE

RYGERE,

PCT. (2013)

8,6

6,3

4,2

4,8

8,6

4,0

4,8

9,8

6,1

11,3

3,8

2,9

7,9

6,1

8,0

4,5

8,3

9,3

5,4

0,6

0,5

2,7

0,6

1,2

1,1

0,6

0,1

4,6

0,2

3,6

0,3

0,6

0,0

3,0

0,6

0,5

8,7

78,7

82,0

79,6

82,5

79,2

78,3

76,0

76,9

80,3

78,5

78,2

77,7

79,4

80,7

78,9

79,6

78,0

80,5

82,0

52,0

45,1

41,0

41,4

44,2

45,8

49,9

37,1

48,2

50,1

44,2

38,4

43,2

45,7

29,2

44,3

41,6

50,6

473

531

489

585

562

465

471

460

574

611

451

401

580

469

533

482

522

633

517

361

296

317

363

355

295

350

365

326

400

326

346

399

310

401

356

370

425

322

47,5

59,4

50,0

63,3

71,1

44,7

45,8

47,3

68,6

50,3

47,8

41,7

58,8

60,9

38,8

50,1

47,6

39,3

59,5

22,8

19,3

20,0

25,4

16,4

18,5

26,8

22,4

17,1

17,5

22,5

15,6

16,4

17,9

19,5

17,4

16,8

17,2

81,7

81,2

81,0

80,9

80,7

80,9

80,4

79,4

81,3

79,8

81,0

81,2

81,7

80,6

80,7

81,6

81,2

81,1

17,8

17,6

16,3

18,5

20,7

19,5

20,7

19,4

16,8

18,9

18,2

22,6

14,0

16,0

17,7

17,8

18,3

17,3

14,7

* Data mangler,

** Ikke ofentliggjort, da tallet vurderes at være for påvirket af manglende indberetninger pga. Sundhedsplatformen.

Farvemarkeringen er alene ift. placering ift. landsgennemsnittet

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

Forsat

REGION

NORDJYLLAND

BRØNDERSLEV KOMMUNE

FREDERIKSHAVN KOMMUNE

HJØRRING KOMMUNE

JAMMERBUGT KOMMUNE

LÆSØ KOMMUNE

MARIAGERFJORD KOMMUNE

MORSØ KOMMUNE

REBILD KOMMUNE

THISTED KOMMUNE

VESTHIMMERLANDS

KOMMUNE

AALBORG KOMMUNE

AKUTTE

GENIND

LÆGGELSER

INDENFOR

30 DAGE,

PCT.

VENTETID

TIL GEN

OPTRÆNING,

DAGE

SOMATISK

FÆRDIG

BEHANDLINGS

DAGE PÅ

SYGEHUSENE,

DAGE

FASTHOLDELSE

AF SOMATISK

SYGE PÅ

ARBEJDS

MARKEDET,

PCT

FASTHOLDELSE

AF PSYKISK

AKUTTE

FOREBYGGE

SYGE PÅ

AKUTTE

INDLÆGGELSER

LIGE

ARBEJDS

INDLÆGGELSER

PR. 1.000

INDLÆGGELSER

MARKEDET,

PR. 1.000

DIABETES

PR. 1.000

PCT.

KOLPATIENT

TYPE 2PATIENT

ÆLDRE

ANDEL

BORGERE

MED DEMENS,

ANTI

PSYKOTIKA,

PCT.

MIDDEL

LEVETID

DAGLIGE

RYGERE,

PCT. (2013)

3,2

2,6

2,7

5,0

2,5

5,9

8,5

5,4

8,3

6,1

5,5

2,6

0,6

1,2

2,6

0,0

2,6

0,5

3,5

0,0

0,6

5,0

77,0

74,4

77,9

77,4

90,1

78,9

79,1

78,2

82,3

76,5

76,8

43,4

42,1

43,3

37,3

55,3

35,7

35,3

35,5

36,8

44,6

384

436

486

469

296

483

614

568

664

381

454

273

283

311

231

299

456

262

454

286

289

45,2

54,0

59,8

61,1

32,2

42,5

70,8

42,5

82,2

35,2

39,3

11,7

20,7

15,2

15,6

19,4

13,3

18,1

18,4

15,9

80,2

79,9

80,8

80,5

80,3

79,8

80,7

79,7

80,5

80,4

16,8

19,4

18,2

17,9

19,0

20,9

13,7

17,9

18,1

14,9

* Data mangler,

** Ikke ofentliggjort, da tallet vurderes at være for påvirket af manglende indberetninger pga. Sundhedsplatformen.

Farvemarkeringen er alene ift. placering ift. landsgennemsnittet

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

Forsat

REGION

SJÆLLAND

FAXE KOMMUNE

AKUTTE

GENIND

LÆGGELSER

INDENFOR

30 DAGE,

PCT.

VENTETID

TIL GEN

OPTRÆNING,

DAGE

SOMATISK

FÆRDIG

BEHANDLINGS

DAGE PÅ

SYGEHUSENE,

DAGE

FASTHOLDELSE

AF SOMATISK

SYGE PÅ

ARBEJDS

MARKEDET,

PCT

FASTHOLDELSE

AF PSYKISK

AKUTTE

FOREBYGGE

SYGE PÅ

AKUTTE

INDLÆGGELSER

LIGE

ARBEJDS

INDLÆGGELSER

PR. 1.000

INDLÆGGELSER

MARKEDET,

PR. 1.000

DIABETES

PR. 1.000

PCT.

KOLPATIENT

TYPE 2PATIENT

ÆLDRE

ANDEL

BORGERE

MED DEMENS,

ANTI

PSYKOTIKA,

PCT.

MIDDEL

LEVETID

DAGLIGE

RYGERE,

PCT. (2013)

8,8

9,4

9,3

8,9

8,6

9,5

8,7

9,8

9,6

9,7

9,1

8,5

10,8

8,7

9,6

9,5

8,6

1,3

4,3

5,4

5,0

1,4

6,3

0,8

1,6

0,9

1,6

0,5

0,6

1,3

2,7

1,6

1,5

4,6

80,8

83,3

79,6

82,7

82,6

84,2

83,0

79,2

82,2

81,1

83,1

79,6

83,4

80,7

81,8

81,2

52,2

46,0

47,7

50,7

54,3

52,1

50,3

54,6

50,9

47,4

47,7

53,7

54,0

50,9

49,7

46,4

45,8

567

553

657

616

620

596

550

680

681

593

567

623

654

510

688

579

556

389

347

428

403

379

366

369

397

430

362

388

383

395

338

398

372

396

61,4

59,9

59,2

69,3

59,9

62,1

61,0

61,5

66,4

69,0

55,5

61,1

65,9

53,0

61,7

55,6

53,1

13,8

14,6

19,1

14,0

19,5

19,0

13,8

17,7

13,0

14,3

22,2

11,0

20,0

12,9

27,0

14,0

25,1

79,7

80,7

78,5

80,1

79,4

80,5

81,5

77,3

79,7

79,3

79,9

81,0

79,1

81,3

79,1

80,4

78,7

17,4

16,4

18,6

18,8

17,3

17,6

23,0

16,8

20,1

17,5

15,0

20,5

14,0

16,5

18,8

20,5

GREVE KOMMUNE

GULDBORGSUND KOMMUNE

HOLBÆK KOMMUNE

KALUNDBORG KOMMUNE

KØGE KOMMUNE

LEJRE KOMMUNE

LOLLAND KOMMUNE

NÆSTVED KOMMUNE

ODSHERRED KOMMUNE

RINGSTED KOMMUNE

ROSKILDE KOMMUNE

SLAGELSE KOMMUNE

SOLRØD KOMMUNE

SORØ KOMMUNE

STEVNS KOMMUNE

VORDINGBORG KOMMUNE

* Data mangler,

** Ikke ofentliggjort, da tallet vurderes at være for påvirket af manglende indberetninger pga. Sundhedsplatformen.

Farvemarkeringen er alene ift. placering ift. landsgennemsnittet

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

Forsat

REGION

SYDDANMARK

ASSENS KOMMUNE

BILLUND KOMMUNE

ESBJERG KOMMUNE

FANØ KOMMUNE

FREDERICIA KOMMUNE

FAABORG-MIDTFYN

KOMMUNE

HADERSLEV KOMMUNE

KERTEMINDE KOMMUNE

KOLDING KOMMUNE

LANGELAND KOMMUNE

MIDDELFART KOMMUNE

NORDFYNS KOMMUNE

NYBORG KOMMUNE

ODENSE KOMMUNE

SVENDBORG KOMMUNE

SØNDERBORG KOMMUNE

TØNDER KOMMUNE

VARDE KOMMUNE

VEJEN KOMMUNE

VEJLE KOMMUNE

ÆRØ KOMMUNE

AABENRAA KOMMUNE

HELE LANDET

AKUTTE

GENIND

LÆGGELSER

INDENFOR

30 DAGE,

PCT.

VENTETID

TIL GEN

OPTRÆNING,

DAGE

SOMATISK

FÆRDIG

BEHANDLINGS

DAGE PÅ

SYGEHUSENE,

DAGE

FASTHOLDELSE

AF SOMATISK

SYGE PÅ

ARBEJDS

MARKEDET,

PCT

FASTHOLDELSE

AF PSYKISK

AKUTTE

FOREBYGGE

SYGE PÅ

AKUTTE

INDLÆGGELSER

LIGE

ARBEJDS

INDLÆGGELSER

PR. 1.000

INDLÆGGELSER

MARKEDET,

PR. 1.000

DIABETES

PR. 1.000

PCT.

KOLPATIENT

TYPE 2PATIENT

ÆLDRE

ANDEL

BORGERE

MED DEMENS,

ANTI

PSYKOTIKA,

PCT.

MIDDEL

LEVETID

DAGLIGE

RYGERE,

PCT. (2013)

1,4

6,1

8,7

7,8

2,5

1,2

1,4

1,1

1,4

1,0

2,6

1,3

1,2

1,4

1,1

5,9

1,9

8,5

4,3

3,2

6,4

1,5

6,6

8,1

1,1

4,7

1,2

1,0

1,7

5,6

5,0

0,5

2,2

0,1

1,4

5,8

0,7

3,3

1,0

2,7

1,0

0,1

0,6

6,4

6,0

78,1

78,6

80,3

75,9

79,7

79,0

79,3

77,8

80,6

77,6

79,3

77,1

77,0

80,7

79,2

81,9

75,8

77,8

79,1

81,2

76,4

80,4

81,4

40,7

48,5

44,6

44,5

39,8

46,6

47,7

47,1

44,5

44,8

54,7

43,8

46,0

50,5

46,7

43,6

43,4

42,1

41,8

29,8

52,7

50,4

387

504

556

512

369

474

396

470

447

469

398

367

395

434

531

446

517

503

511

537

554

570

258

313

350

289

333

246

292

257

305

270

287

280

263

234

279

310

275

350

319

348

279

328

366

50,6

74,0

82,4

79,4

68,5

45,1

49,3

49,0

70,6

53,7

64,4

53,4

43,6

54,4

47,5

58,3

49,8

64,8

66,9

61,9

40,9

52,0

61,6

13,5

27,8

25,9

15,4

15,5

23,2

16,3

19,9

17,1

12,4

16,1

14,2

15,9

24,6

24,5

36,6

28,8

26,6

14,1

14,5

30,4

20,0

80,9

80,6

80,0

79,9

80,7

81,0

80,5

80,1

80,9

80,0

80,4

80,1

80,9

80,7

81,5

80,9

80,7

80,4

21,0

17,1

19,8

19,9

21,8

19,2

18,4

19,8

19,6

24,8

19,8

20,2

21,4

17,5

20,8

17,2

20,0

16,1

19,0

19,3

22,9

20,2

17,0

* Data mangler,

** Ikke ofentliggjort, da tallet vurderes at være for påvirket af manglende indberetninger pga. Sundhedsplatformen.

Farvemarkeringen er alene ift. placering ift. landsgennemsnittet

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

NATIONALE MÅL

FOR SUNDHEDSVÆSENET

UDGIVET AF

SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTERIET,

KL OG DANSKE REGIONER

ELEKTRONISK PUBLIKATION

ISBN: 978-87-7601-375-2

DESIGN: BGRAPHIC

FOTO: JOHNER OG ISTOCK

sum.dk · regioner.dk · kl.dk