Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1739861_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected] [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 31-03-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJNY
Sagsnr.: 1701889
Dok. nr.: 331067
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. marts 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 621 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 621:
”Ministeren
bedes oplyse, om der forud for den 23. november 2012 er tilfælde,
hvor myndighederne har fundet grundlag for eller overvejet, om der var grundlag for
kritik eller anden sanktion over for privatpraktiserende speciallæger på
grund af deres kønshormonbehandling af transpersoner, og i bekræftende
fald oplyse, hvor mange sager det drejede sig om og baggrunden for disse
sager, samt indholdet af afgørelserne?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Styrelsen for Patient-
sikkerhed. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser følgende:
Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke mulighed for i sit journalsystem systematisk
at fremsøge tilsynssager med det efterspurgte tema. Styrelsen har dog fundet de 2
nedenstående sager.
1.
Tilsynet i den daværende Sundhedsstyrelse har i forbindelse med en gennemgang i
2011 af journalerne fra en privatpraktiserende speciallæge i gynækologi og obste-
trik samt plastikkirurgi fundet, at lægens kønshormonbehandling af bl.a. fire
transseksuelle patienter i perioden 1998-2006 har været mangelfuld.
Styrelsen sendte derefter sagerne vedr. disse fire patienter til Patientombuddet til
videre foranstaltning. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 620 vedr. Patient-
ombuddets afgørelse af disse sager.
2.
Herudover har tilsynet i daværende Sundhedsstyrelse vurderet patientjournaler for
piger under 18 år, som en speciallæge i gynækologi og obstetrik havde ordineret
kønshormonbehandling til i 2011. Sundhedsstyrelsen vurderede, at speciallægen
ikke havde udvist tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med
udredning og diagnosticering af patienterne, inden kønshormonbehandlingen blev
iværksat og indkaldte derfor speciallægen til et møde med henblik på en drøftelse
af hans faglige virke.
Mødet blev aflyst, da speciallægen oplyste, at han havde indstillet enhver form for
behandling af transseksuelle patienter, og henvist alle sine patienter til Sexologisk
Klinik på Rigshospitalet. Da Sundhedsstyrelsen da vægtede den fremadrettede ri-
siko for patienterne, blev speciallægen i stedet indkaldt til møde for at drøfte de
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 621: Spm. om der forud for den 23. november 2012 er tilfælde, hvor myndighederne har fundet grundlag for eller overvejet, om der var grundlag for kritik eller anden sanktion over for privatpraktiserende speciallæger på grund af deres kønshormonbehandling af transpersoner, til sundhedsministeren
faktiske forhold om hormonbehandling af transseksuelle udenfor det højtspeciali-
serede behandlingstilbud.
Styrelsen understregede her, at det kun er Sexologisk Klinik, der har kompetencen
til at initiere behandling af transseksuelle under 18 år, hvilket skal ske i tæt samar-
bejde mellem børne- ungepsykiatere, endokrinologer og pædiatere.
Det blev endvidere blandt andet pointeret, at andre patienter, der ønskede be-
handling med det modsatte køns hormoner, som minimum skulle udredes efter
kriterierne i Standards of Care fra World Professional Association for Transgender
Health, indtil styrelsens nye vejledning om behandling af transkønnede forelå,
hvorefter den ville være gældende.
Styrelsen har også efter den 23. november 2012 ført tilsyn med lægen pga. dennes
kønshormonbehandling af transeksuelle.
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Rikke Skadhauge Seerup
Side 2