Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 31-03-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJNY
Sagsnr.: 1701889
Dok. nr.: 331069
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 2. marts 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 620 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 620:
”Ministeren
bedes oplyse, om der forud for den 23. november 2012 er indgivet
klager over privatpraktiserende speciallægers kønshormonbehandling af
transpersoner, og i bekræftende fald hvor mange klager der dels er indgivet
og dels er behandlet, klagernes indhold og indholdet af afgørelserne.”
Svar:
Til brug for min besvarelse har ministeriet indhentet bidrag fra Styrelsen for Patient-
sikkerhed. Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser følgende:
Styrelsen for Patientsikkerheds sagsregister indeholder ikke en så detaljeret regi-
strering i de enkelte klagesager om klagernes indhold, at det er muligt at søge på
det efterspurgte klagetema.
Styrelsens har derfor ikke kunnet finde frem til andre klagesager, end de fire sager,
som er nævnt i besvarelsen af spørgsmål 621 (1).
I disse fire sager har disciplinærnævnet fundet anledning til kritik med indskær-
pelse over for lægen.
Det er ikke muligt at søge længere tilbage end 2004 i Klagecentrets elektroniske
system.
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Rikke Skadhauge Seerup