Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1699887_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-12-2016
Enhed: Lægemiddelpolitik og In-
ternationale Forhold
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 1609625
Dok. nr.: 239253
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 62 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 62:
”Vil ministeren med indhentning af de nødvendige oplysninger fra Sundhedsstyrelsen
redegøre for sin og styrelsens vurdering af, hvorfor der er sket en stor stigning i antal-
let af børn og unge, der bruger sovemidler indeholdende melatonin? Der henvises til
Lægemiddelstyrelsens udgivelse ”Melatonin – Brugere mellem 0-17 år af lægemidler
med melatonin” fra 2016, jf. SUU alm. del – bilag 10.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, hvortil
jeg kan henholde mig.
Sundhedsstyrelsen oplyser blandt andet, at den specifikke årsag til stigningen i antal-
let af børn og unge, der bruger sovemedicin med melatonin, er ukendt.
Styrelsen vurderer, at det er et samspil af flere faktorer, der bidrager til det øgede an-
tal børn og unge i behandling med melatonin, herunder en stigning i antallet af børn
og unge der henvises til børne- og ungdomspsykiatrien, og som får stillet diagnoser,
hvor søvnvanskeligheder enten er en del af sygdomsbilledet eller kan opleves som bi-
virkning til den medikamentelle behandling af sygdommen.
Videre oplyser Sundhedsstyrelsen, at det af Lægemiddelstyrelsens rapport ”Melato-
nin – Bivirkninger hos børn og unge – et litteraturstudie” fra oktober 2016 fremgår, at
den eksisterende litteratur på området indikerer, at melatoninbehandling har milde
og typisk forbigående bivirkninger. Dette kan ifølge Sundhedsstyrelsen bidrage til, at
det af nogle anses som relativt ufarligt at behandle børn og unge med melatonin i
forhold til den effekt, der kan opnås ved bedre søvn.
Sundhedsstyrelsen har tillige indhentet en udtalelse fra Børne- og Ungdomspsykia-
trisk Selskab om stigningen i antallet af børn, der bruger sovemedicin indeholdende
melatonin. Selskabet oplyser følgende:
”Den
specifikke årsag til et stigende brug af melatonin til børn og unge er ukendt, og
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab finder det meget relevant at undersøge dette
nærmere. Denne samme tendens er set i andre lande, så det er ikke en udvikling, der
er specifik for Danmark. Overordnet set vurderes det, at melatonin kan have en be-
grundet indikation som tillægsbehandling af børn og unge med søvnvanskeligheder
med samtidige neuropsykiatriske lidelser, når ikke-medikamentelle behandlinger er
uden tilstrækkelig effekt. Forbruget til raske børn og unge ikke er indiceret.
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 62: Spm. om vurdering af, hvorfor der er sket en stor stigning i antallet af børn og unge, der bruger sovemidler indeholdende melatonin, til sundheds- og ældreministeren
Gennem de seneste 5-10 år er der kommet væsentlig mere fokus på søvn generelt,
herunder hvilke negative helbredsmæssige konsekvenser for lidt søvn har både fysisk
og psykisk. Der er videnskabeligt belæg for, at søvnforstyrrelser hos børn og unge kan
være forbundet med humørsvingninger, træthed om dagen, nedsat skolepræstation
og reduceret livskvalitet.
I klinikken oplever vi, at søvnforstyrrelser hos børn og unge med psykiatriske lidelser
udover disse symptomer kan mindske effekten af øvrige behandlingstiltag samt på-
virke hele barnets familie og dets ressourcer. Det stigende forbrug skal ses i sam-
menhæng med, at også et større antal børn og unge henvises til børne- og ungdoms-
psykiatrien.
Til børn og unge med børnepsykiatriske lidelser, vurderes det, at melatonin er et bed-
re alternativ end benzodiazepiner som indsovningsmiddel og til hjælp mod opvågning
om natten. Det bør ikke bruges før ikke-medicinske midler som psykoedukation om-
kring søvnhygiejne, kugledyne (hvis de unge kan lide det), beroligende musik eller lys
er forsøgt, jf. Sundhedsstyrelsens retningslinje om medikamentel behandling af børn
og unge. Desuden skal ikke-medikamentel søvnbehandling fortsætte under melato-
ninbehandling.
Et stort element af psykoedukation består i at få børnene og de unge til at slukke for
elektroniske medier minimum en time før søvn. Smartphones, tablets, tv m.v. udsen-
der blåt lys, som virker direkte hæmmende på hjernens egen produktion af melato-
nin. Undersøgelser tyder på, at også raske børn og unges søvnmønster ændrer sig
som følge af overdreven brug af elektroniske medier, og det kan være af værdi at fo-
rebygge søvnforstyrrelser hos børn og unge i almindelighed. En kulturpåvirkning med
krav om stort aktivitetsniveau og med devicen 'jo mindre søvn, jo mere kan vi nå' er
også medvirkende til opståen af søvnvanskeligheder.
Overordnet ses det, at flere og flere forældre efterspørger søvninducerende medicin,
når ikke-medicinske metoder svigter. Det er muligt, at flere og flere voksne bruger
melatonin i forbindelse med jetlag og søvnforstyrrelser. Folk køber det i håndkøb i
USA eller måske over nettet. Vi tror, at når flere voksne oplever at have gavn af mela-
tonin og ikke oplever bivirkninger samt erfarer, at de kan få det i håndkøb, føler de
sig måske mere trygge ved melatonin sammenlignet med vanedannende benzodiaze-
piner og efterspørger det således i børne- og ungdomspsykiatrien (BUP) (eller i min-
dre omfang hos egen læge) til deres børn.”
Jeg skal bemærke, at såvel magistrelt fremstillet melatonin som lægemidler med me-
latonin er receptpligtige i Danmark og dermed ikke kan fås i håndkøb herhjemme.
Melatonin kan derimod fås i håndkøb i nogle andre lande, for eksempel Holland og
USA.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Camilla Rosengaard Villumsen
Side 2