Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 31-03-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: SUMBGB
Sagsnr.: 1701883
Dok. nr.: 322175
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. marts stillet følgende spørgsmål
nr. 616 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Yildiz Akdogan (S).
Spørgsmål nr. 616:
”Ministeren
bedes redegøre for hvilken faglig vejledning, forældrene har krav på eller
mulighed for at modtage forud for, at de tager stilling til samtykke til anvendelse af
tvang i psykiatrien over for børn og unge.”
Svar:
Det fremgår af § 1, stk. 3, i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien, at der ved tvang
forstås anvendelse af foranstaltninger, for hvilke der ikke foreligger et informeret
samtykke, jf. kapitel 5 i sundhedsloven.
Det følger af sundhedsloven, at forældremyndighedens indehaver/e kan give infor-
meret samtykke til behandling af patienter under 15 år.
Psykiatrisk behandling af patienter under 15 år, som iværksættes uden informeret
samtykke fra forældremyndighedens indehaver/e, vil være en tvangsbehandling og
skal altid ske inden for rammerne af psykiatriloven. Dette gælder også, hvis forældre-
ne har undladt at tage stilling.
Den behandlingsansvarlige overlæge skal sørge for, at patienter under 15 år er infor-
meret og inddraget i drøftelserne om behandling i det omfang, patienten forstår be-
handlingssituationen, medmindre det kan skade patienten. Dette gælder uanset, om
forældrene har givet samtykke til et indgreb omfattet af psykiatrilovens regler. Pati-
entens tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle og relevante, tillægges be-
tydning.
Forældrenes samtykke skal være givet til en konkret behandling. I kravet ligger, at
samtykke skal være konkretiseret i den forstand, at det er klart og utvetydigt, hvad
samtykket omfatter. Det skal være klart, hvilken behandling, herunder behandlings-
metode, der må foretages, og hvad formålet er med behandlingen.
Samtykket skal være informeret, og sundhedspersonen må sikre sig, at forældrene til
patienten under 15 år er tilstrækkelig informeret om behandlingen til at vide, hvad de
samtykker til. Den information, som sundhedspersonen giver til forældrene er med til
at præcisere og konkretisere samtykkets rækkevidde.
Hvis lægen vælger at ordinere en behandling, som patienten under 15 år modsætter
sig, skal lægen, selv om forældrene samtykker, altid opveje fordele og ulemper og
vælge den til enhver tid for patienten mest skånsomme løsning.