SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om, hvorfor telefonvisitationen i akuttelefonen i Region Hovedstaden udføres af personer med en anden uddannelsesmæssigbaggrund end den speciallægeuddannelse, der netop er målrettet til bl.a. at telefonvisitere i lægevagten, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2

3400 Hillerød

Rådgivning vedr. etablering af enstrenget og visiteret akut system i

vagttid i Region Hovedstaden

5. september 2013

Sagsnr. 4-1413-50/1/

Reference BEM

T 7222 7815

Region Hovedstaden har den 20. august 2013 fremsendt orientering om etable-

ring af enstrenget og visiteret akutsystem i Region Hovedstaden, herunder

En-

strenget og visiteret akutsystem

–

retningslinjer og principper, august 2013

til

Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen opfatter det fremsendte som en delplan

til regionens sundhedsplan.

Ifølge sundhedslovens § 206 stk. 2 skal regionerne indhente rådgivning fra

Sundhedsstyrelsen under udarbejdelse af sundhedsplaner. Sundhedsstyrelsen

skal derudover bemærke, at sundhedsplaner skal vurderes af sundhedskoordina-

tionsudvalget jf. bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsud-

valg og sundhedsaftaler.

Sundhedsstyrelsen tager i sin rådgivning udgangspunkt i sundhedsloven og de

politiske målsætninger bag denne, samt rapporterne

’Styrket akutberedskab –

planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen’

(Sundhedsstyrelsen,

2007), Kvaliteten i den danske lægevagtsordning (Sundhedsstyrelsen, 2009),

Vagtlægeordningen i det fremtidige akutsystem (Udvalget om det præhospitale

akutberedskab, 2010).

Sundhedsstyrelsen har tidligere ydet rådgivning til Region Hovedstadens sund-

hedsplan fra 2012, samt til nogle af regionens forskellige delplaner, herunder

forslag til hospitalsplan og psykiatriplan den 13. maj 2011 og 25. maj 2012, og

skal henvise til disse svar i deres helhed. Sundhedsstyrelsen har således i brev

af 22. marts 2013 ydet rådgivning til Region Hovedstadens sundhedsplan for

2013. Planen var helt overordnet beskrevet, og Sundhedsstyrelsens svar tilsva-

rende overordnet.

Nedenfor følger Sundhedsstyrelsens rådgivning til delplanen om etablering af

enstrenget og visiteret akutsystem i vagttid. Sundhedsstyrelsen lægger i sin

rådgivning særligt vægt på at sikre kvalitet i den type ydelser, der skal leveres,

herunder at sikre de fornødne kompetencer, samt at sikre sammenhæng i pati-

entforløb.

Sundhedsstyrelsen finder det positivt, at Region Hovedstaden pr. 1. januar 2014

planlægger at indføre en enstrenget og visiteret adgang til sygehusvæsenet, men

bemærker samtidig, at der fortsat planlægges med en tostrenget visitation i dag-

tiden. Det fremgår således, at akutmodtagelserne/-klinikkerne også i dagtid bli-

E [email protected]

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 600: Spm. om, hvorfor telefonvisitationen i akuttelefonen i Region Hovedstaden udføres af personer med en anden uddannelsesmæssigbaggrund end den speciallægeuddannelse, der netop er målrettet til bl.a. at telefonvisitere i lægevagten, til sundhedsministeren

ver visiterede, men at der er en tostrenget visitation med indgang både fra al-

men praksis og fra akuttelefonen. Det fremgår ikke af den fremsendte delplan,

hvordan arbejdsdelingen mellem almen praksis og akuttelefonen planlægges,

og hvordan samarbejdet mellem disse to, samt akutmodtagelser/-klinikker og

kommuner skal fungere i dagtid. Sundhedsstyrelsen bemærker samtidig, at

akuttelefonen i dagtid kun er bemandet med sygeplejersker. Sundhedsstyrelsen

anbefaler generelt, at der etableres en enstrenget og visiteret model både i dag-

tid og vagttid, og at de to modeller er sammenhængende

Sundhedsstyrelsen skal derudover bemærke, at det i informationen til borgerne

bør tydeliggøres, hvilken arbejdsdeling der er i dagtid henholdsvis vagttid, her-

under at den sundhedsfaglige bemanding af akuttelefonen i dagtiden er anderle-

des end i vagttid.

Region Hovedstaden vil fremover integrere lægevagten i det øvrige akutsystem.

Den nuværende lægevagt er en del af det borgernære sundhedstilbud og vareta-

ger udredning og behandling af akutte almenmedicinske problemstillinger i

vagten og i weekenden. De kommende akutmodtagelser/-klinikker vil derfor

skulle udvides, således at de udover sygehusbehandling også kan varetage disse

almenmedicinske problemstillinger. Sundhedsstyrelsen forventer i den forbin-

delse - mhp. at sikre, at borgerne ikke stilles ringere end hidtil - at de kommen-

de akutmodtagelser/-klinikker bemandes med læger og sygeplejersker med de

fornødne kompetencer i forhold til udredning og behandling af akutte almen-

medicinske problemstillinger. Derudover bør der sikres det nødvendige udstyr

til at varetage dette. Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at speciallæger i al-

men medicin og andre læger med viden og erfaring fra almen praksis i dagtiden

generelt har den fornødne uddannelse til at varetage akutte almenmedicinske

problemstillinger.

I den forbindelse skal Sundhedsstyrelsen også bemærke, at telefonvisitation op-

fattes som den vanskeligste del af den nuværende lægevagt, idet henvendelser-

ne kommer fra ikke-kendte borgere, hvor de fleste henvender sig med alminde-

lige sygdomme, men hvor nogle har mere alvorlige sygdomme. Sundhedssty-

relsen finder det derfor afgørende for kvaliteten af den fremtidige akuttelefon,

at medarbejderne har de fornødne kompetencer i forhold til vurdering af al-

menmedicinske henvendelser fra borgere. Sundhedsstyrelsen skal derudover

bemærke, at den lægelige bemanding af akuttelefonen bør omfatte læger med

almenmedicinske kompetencer.

Der er i disse år fokus på at reducere antallet af uhensigtsmæssige indlæggelser.

I den forbindelse er der behov for at sikre et sammenhængende akutsystem på

tværs af regioner, kommuner og almen praksis. Kommunerne udvikler akutte

rehabiliterings- og plejetilbud, og der arbejdes på et stadigt bedre samarbejde i

det borgernære sundhedsvæsen, herunder særligt samarbejdet mellem kommu-

nernes plejetilbud og almen praksis. Ligeledes oprustes almen praksis til at va-

retage nye akutte opgaver.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at den nære organisatoriske, personale-

og lokalemæssige sammenhæng i akutmodtagelser/-klinikker mellem sygehus-

behandling og borgernær behandling kan udgøre en risiko for, at lægen hyppi-

Side 2

gere vælger at indlægge patienten i stedet for at henvise til alternative mulighe-

der i kommunerne og/eller almen praksis. Ligeledes kan der være en risiko for

et uhensigtsmæssigt større forbrug af diagnostiske undersøgelser, når tilgænge-

ligheden for disse er større. Sundhedsstyrelsen skal i den forbindelse opfordre

til, at der sker en løbende opfølgning i forhold til brug af indlæggelser og diag-

nostiske undersøgelser m.m., og at der om nødvendigt sker tiltag med henblik

på at modvirke en uhensigtsmæssig udvikling.

Sundhedsstyrelsen skal bemærke, at arbejdsdelingen og samarbejdet mellem

Region Hovedstadens akutsystem og de øvrige aktører, herunder særligt kom-

munerne og almen praksis, hensigtsmæssigt kan fastlægges i en samarbejdsaf-

tale i regi af sundhedsaftalerne. I den forbindelse bør der også sikres de nød-

vendige aftaler i forhold til kommunikationen mellem de forskellige aktører.

I den fremtidige akutmodtagelse vil der skulle håndteres både patienter, der er

visiteret til sygehusbehandling, og borgere, som modtager et borgernært sund-

hedstilbud. Sundhedsstyrelsen ser en risiko for, at den enkelte borger kan have

svært ved at vurdere, hvornår de modtager eller er indlagt til sygehusbehand-

ling, og hvornår de ikke gør samt, hvilke konsekvenser for ydelserne og det vi-

dere behandlingsforløb, det har. Regionen kan hensigtsmæssigt tage højde for

dette i forbindelse med indretningen af akutmodtagelserne og i forbindelse med

information til borgerne.

Det fremgår af retningslinjerne, at akuttelefonen vil kunne henvise direkte til

specialespecifik modtageafdeling samt til indlæggelse på specificeret afdeling.

Sundhedsstyrelsen skal dertil bemærke, at dette generelt bør begrænses til ud-

valgte og særlige patientkategorier, hvor direkte visitation til specialafdeling er

det mest effektive og hensigtsmæssige behandlingsniveau, så specialafdelinger

kan bevare fokus på de patienter, som har behov for sygehusbehandling.

Region Hovedstaden har fastsat servicemål for ventetid i akuttelefonen, men

har ikke tilsvarende fastsat servicemål for ventetid på vurdering og behandling i

akutmodtagelser/-klinikker eller ved hjemmebesøg. Sundhedsstyrelsen forven-

ter i den forbindelse, at regionen sikrer en bemanding af både akuttelefon og

akutmodtagelser/-klinikker, som tager højde for variationen i antal henvendel-

ser. Samtidig bør det sikres, at spidsbelastninger i akutmodtagelsen i forhold til

patienter, der er henvist til indlæggelse, ikke medfører uhensigtsmæssig lang

ventetid for borgere, der modtager et borgernært tilbud.

Region Hovedstaden beskriver, at håndtering af henvendelser til akuttelefonen

vil ske ved hjælp af et beslutningsstøtteværktøj. Sundhedsstyrelsen finder dette

positivt, og skal samtidig gøre opmærksom på, at udredning og behandling af

patienter i akutmodtagelser/-klinikker og ved hjemmebesøg bør ske i henhold

til kliniske retningslinjer.

Der bør ske en løbende opfølgning på ændringerne i akutsystemet, herunder på

både kvalitet og aktivitet, samt på samarbejdet med de øvrige aktører i sund-

hedsvæsenet. Registreringer af almen medicinsk behandling kan i den forbin-

delse hensigtsmæssigt ske ved brug af International Classification of Primary

Care (ICPC), som er udarbejdet til at registrere almenmedicinske henvendelser.

Side 3

En systematisk ICPC-kodning af almenmedicinske henvendelser vil kunne give

kvalificeret viden om, hvilke henvendelsesårsager borgerne kommer med og vil

kunne anvendes til både kvalitetssikring og planlægning.

Derudover bør der være fokus på registrering af utilsigtede hændelser samt at

sikre løbende opfølgning på og læring af disse.

Sundhedsstyrelsen står gerne til rådighed for en uddybning af ovenstående.

Med venlig hilsen

Søren Brostrøm

Enhedschef

Sygehuse og Beredskab

Jette Jul Bruun

Enhedschef

Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud

Side 4