Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1687598_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14., november 2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPRSS
Sagsnr.: 1609646
Dok. nr.: 208667
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 60 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 60:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke lovgivningsmæssige ændringer det vil kræve, hvis
ægdonation til partner skal gøres lovligt, og mener ministeren at en sådan lovæn-
dring vil have betydning for surrogatmoderskab?”
Svar:
Ifølge § 5 i lov om assisteret reproduktion er det i dag ikke tilladt at etablere assiste-
ret reproduktion, medmindre ægcellen stammer fra den kvinde, der skal føde barnet,
eller sæden stammer fra hendes partner.
Forbuddet mod dobbeltdonation betyder:
-
at surrogatmoderskab, hvor der overføres et befrugtet æg til den kvinde, der
skal føde barnet, og hvor både sæd og æg stammer fra de forældre, der øn-
sker at opdrage barnet, er forbudt.
at et heteroseksuelt par, hvor hverken kvinden eller manden har brugbare
kønsceller, ikke kan få behandling med assisteret reproduktion.
at enlige kvinder, som ikke selv kan levere et befrugtningsdygtigt æg, ikke
har mulighed for at få behandling med assisteret reproduktion.
at lesbiske kvinder, ikke har mulighed for at få behandling med assisteret re-
produktion, hvis ikke kvindens eget æg anvendes som led i behandlingen.
-
-
-
Hvis det skal tillades, at en kvinde modtager behandling med assisteret reproduktion,
uden at ægget stammer fra kvinden selv, eller at sæden stammer fra hendes partner,
skal det eksisterende forbud mod dobbeltdonation i § 5 i lov om assisteret reproduk-
tion ophæves.
Selvom § 5 i lov om assisteret reproduktion ophæves, vil det stadig være forbudt at
etablere assisteret reproduktion, når der foreligger en aftale mellem den kvinde, hvor
graviditeten søges etableret, og en anden om, at kvinden skal føde et barn til denne
(surrogatmoderskab). Det følger direkte af § 13 i lov om assisteret reproduktion.
Jeg kan oplyse, at forbuddet mod dobbeltdonation allerede er blevet drøftet på et
etisk møde den 29. september 2016 med deltagelse af bl.a. sundhedsordførerne. Det
blev på baggrund af drøftelsen besluttet, at mit ministerium skulle anmode Det Etiske
Råd om en udtalelse om, hvorvidt man – bl.a. set i lyset af nutidens familiemønstre –
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 60: Spm. om, hvilke lovgivningsmæssige ændringer det vil kræve, hvis ægdonation til partner skal gøres lovligt, og mener ministeren at en sådan lovændring vil have betydning for surrogatmoderskab, til sundheds- og ældreministeren
bør overveje at lempe forbuddet mod dobbeltdonation. Jeg kan oplyse, at mit mini-
sterium den 20. oktober 2016 har anmodet Det Etiske Råd om en sådan udtalelse.
Når Det Etiske Råd har udtalt sig, vil spørgsmålet blive taget op til fornyet drøftelse på
et etisk møde.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af SUU alm. del spm. 848 og 855.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Rikke Skadhauge Seerup
Side 2