Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1687590_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14. november 2016
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPRSS
Sagsnr.: 1609646
Dok. nr.: 208744
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 59 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 59:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 6. september 2016 fra LGBT Danmark
vedr. ægdonation til partner, jf. SUU alm. del – bilag 707 (folketingsåret 2015-16)? ”
Svar:
Forbuddet mod dobbeltdonation i § 5 i lov om assisteret reproduktion betyder – som
også anført af LGBT - at en lesbisk kvinde ikke har mulighed for at få behandling med
assisteret reproduktion, hvis ikke kvindens eget æg anvendes som led i behandlingen.
Det gælder, uanset om den lesbiske kvinde anvender et æg, som er doneret af hen-
des kone/kæreste eller en anden donor, fordi der i så fald benyttes både donoræg og
donorsæd, hvilket er forbudt i medfør af § 5 i lov om assisteret reproduktion.
Forbuddet mod dobbeltdonation er dog ikke kun relevant for lesbiske par. Forbuddet
indebærer ligeledes, at et heteroseksuelt par, hvor hverken kvinden eller manden har
brugbare kønsceller, ikke kan få behandling med assisteret reproduktion. Herudover
betyder forbuddet også, at enlige kvinder, som ikke selv kan levere et befrugtnings-
dygtigt æg, ikke har mulighed for at få behandling med assisteret reproduktion, da
det vil forudsætte brug af både donoræg og donorsæd.
Jeg anerkender dog, at lesbiske par er i den særlige situation, at det er muligt for den
ene part at donere kønsceller (æg) til den anden, og at disse kan anvendes i en be-
handling med assisteret reproduktion, hvorved barnet bliver direkte beslægtet med
den kvinde, hvis æg er anvendt. Dette er i sagens natur ikke muligt for et heterosek-
suelt par.
Jeg er indstillet på at drøfte, om forbuddet mod dobbeltdonation, som har været
gældende i en lang årrække, skal tages op til revision og evt. bør lempes.
Forbuddet mod dobbeltdonation er allerede blevet drøftet på et etisk møde den 29.
september 2016 med deltagelse af bl.a. sundhedsordførerne. Det blev på baggrund af
drøftelsen besluttet, at mit ministerium skulle anmode Det Etiske Råd om en udtalel-
se om, hvorvidt man – bl.a. set i lyset af nutidens familiemønstre – bør overveje at
lempe forbuddet mod dobbeltdonation. Jeg kan oplyse, at mit ministerium den 20.
oktober 2016 har anmodet Det Etiske Råd om en sådan udtalelse.
Når Det Etiske Råd har udtalt sig, vil spørgsmålet blive taget op til fornyet drøftelse på
et etisk møde.
Jeg kan i øvrigt henvise til min tidligere besvarelse af SUU alm. del spm. 848 og 855.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 59: Spm. om kommentar til henvendelsen af 6/9-16 fra LGBT Danmark vedr. ægdonation til partner, til sundheds- og ældreministeren
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Rikke Skadhauge Seerup
Side 2