Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1749965_0001.png
19. april 2017
J. nr. 17/03115
SALS
MASV
Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 589
Sundheds- og Ældreministeriet har i mail af 6. marts 2017 bedt om bidrag fra Sundhedsdata-
styrelsen til besvarelse af SUU alm. del spørgsmål 589 stillet til ministeren af Yildiz Akdogan (S).
Spørgsmål 589
”Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en andelen af børn og unge under 18 år, der får an-
tidepressiv medicin, som har fået tilbudt andre supplerende behandlingsformer f.eks. psyko-
logbehandling, fordelt på typer af supplerende behandlingsformer fordelt på diagnoser fra
2007 til 2016”.
Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 589
Sundhedsdatastyrelsens bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 589 skal ses i sammenhæng
med bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588.
Overordnet set har ca. 90 pct. af børn med receptindløsninger på antidepressiv medicin haft
mindst én type kontakt, der potentielt kan udgøre supplerende behandling samme år eller tidli-
gere end receptindløsningsåret (dvs. opgørelsesåret),
jf. tabel 1.
Kontakter med eventuelt sup-
plerende behandling omfatter i opgørelsen sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose, kon-
takt til privatpraktiserende psykiater eller psykolog samt samtaleterapi i almen praksis. Sund-
hedsdatastyrelsen kan ikke opgøre, om kontakter omfatter supplerende behandling og hvilken
type af supplerende behandling, der evt. er tale om. Kontakterne og den eventuelt supplerende
behandling er ikke nødvendigvis relateret til receptindløsning på antidepressive lægemidler. An-
delen af børn med receptindløsning på antidepressiv medicin, der har haft en sygehuskontakt
med en psykiatrisk diagnose, stiger fra 2010.
I perioden 2007 til 2016 ses, at mellem 90-100 pct. af børn med receptindløsning på antide-
pressive lægemidler og en psykiatrisk diagnose fra sygehus har mindst én type kontakt, der kan
udgøre supplerende behandling samme år eller før, og der ses en stigning over perioden,
jf. ta-
bel 2.
Blandt børn med psykiatriske diagnoser ses for alle diagnosegrupper, at den mest hyp-
pige form for eventuelt supplerende behandling er sygehuskontakt med en psykiatrisk diag-
nose (uanset hvilken). Det ses også, at andelen stiger henimod opgørelsestidspunktet. Dette er
ikke er overraskende, da Sundhedsdatastyrelsen kun har oplysninger om diagnoser fra netop
sygehuskontakter og disse tæller med som kontakter med evt. supplerende behandling. Den
1 / 12
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 589: Spm. om redegørelse for, hvor stor en andelen af børn og unge under 18 år, der får antidepressiv medicin, som har fået tilbudt andre supplerende behandlingsformer, til sundhedsministeren
1749965_0002.png
næstmest hyppige type af kontakt blandt børn med en psykiatrisk diagnose fra et sygehus er
samtaleterapi i almen praksis. Blandt børn uden psykiatrisk diagnose fra et sygehus, har om-
kring en ud af tre haft kontakt til privatpraktiserende psykiater i 2016. Andelen af børn med en
psykiatrisk diagnose fra sygehus med kontakt til en privatpraktiserende psykiater falder over-
ordnet i perioden 2007 til 2016, mens der tilsvarende ses en stigning blandt børn uden en psy-
kiatrisk diagnose fra et sygehus. I 2013 og før var samtaleterapi i almen praksis den hyppigste
kontakt hos børn uden en psykiatrisk diagnose fra et sygehus.
Nervøse og stressrelaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede legemlige sympto-
mer (F40-F48) og affektive sindslidelser (F30-F39) er de mest udbredte diagnosegrupper blandt
børn med receptindløsning på antidepressiv medicin,
jf. bidrag til besvarelse af SUU alm del,
spg 588.
For børn i disse diagnosegrupper stiger andelen med supplerende behandling i form
af sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose over perioden 2007-2016,
jf. tabel 2
– se dog
metodeforbehold ovenfor. Der ses et fald i andelen af børn med supplerende behandling i
form af samtaleterapi i almen praksis. I 2007 havde næsten hver anden haft samtaleterapi i al-
men praksis, hvilket i 2016 gjaldt mindre end hver tredje.
Nogle diagnosegrupper indeholder kun få børn, hvilket betyder, at der let ses store udsving i
andelen af børn med forskellige supplerende behandlinger. Dette gælder fx børn med diagnoser
inden for DF00-DF09 Organiske inklusive symptomatiske psykiske lidelser, og opgørelser for
denne gruppe skal fortolkes med dette forbehold i mente.
2 / 12
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 589: Spm. om redegørelse for, hvor stor en andelen af børn og unge under 18 år, der får antidepressiv medicin, som har fået tilbudt andre supplerende behandlingsformer, til sundhedsministeren
1749965_0003.png
Tabel 1
Andel børn med receptindløsninger på antidepressive lægemidler med evt. supplerende behandling,
2007-2016
År
2007
2008
5.437
2009
5.893
2010
6.583
2011
6.110
2012
5.666
2013
4.961
2014
4.296
2015
4.099
2016
3.890
Antal unikke børn med receptindløsninger på antidepressive lægemidler
Evt. supplerende behandling
Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose
Privatpraktiserende psykiatere
Privatpraktiserende psykologer
Samtaleterapi hos alment praktiserende læge
Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af ovenstående)
Kilde:
Note:
4.882
62,6
25,4
12,2
40,5
87,1
62,9
23,6
14,0
42,7
87,4
63,2
22,3
16,2
43,0
87,3
61,8
20,5
15,8
42,9
86,2
65,3
21,6
16,3
40,6
87,2
69,1
20,5
16,2
38,2
88,2
73,2
20,4
15,9
35,5
88,8
77,0
20,6
14,4
31,7
90,0
80,8
19,4
12,7
27,3
90,4
80,9
20,5
11,7
24,8
89,8
Lægemiddelstatistikregisteret (opdateret til 31. december 2016), Landspatientregisteret (opdateringsdato: 10. marts 2017) og Sygesikringsregisteret 1990-2016, Sundhedsdatastyrelsen.
Kontakt, der udgør evt. supplerende behandling er ikke nødvendigvis relateret til receptindløsning på antidepressive lægemidler.
Kontakt, der udgør evt. supplerende behandling i praksissektoren er defineret pba., om barnet har afregnet aktivitet hos privatpraktiserende psykiatere (speciale 24 og 26), psykologer
(speciale 63) eller samtaleterapiydelser (6101, 6201, 4003, 4021-4027,4063, 4106, 4247-4349) hos alment praktiserende læger (speciale 80) i det pågældende år eller i tidligere år,
jf.
Sygesikringsregisteret.
Kontakt, der udgør evt. supplerende behandling på sygehus er defineret som aktivitet på sygehus med en psykiatrisk diagnose i det pågældende år eller i tidligere år,
jf. Landspatientre-
gisteret.
Antidepressive lægemidler er afgrænset som ATC gruppe N06A, bortset fra N06AX12 og N06AX21 i styrken 20 mg og 40 mg, der bruges til stressinkonsistens.
Alder er tildelt ud fra første køb det pågældende år.
I denne tabel kan et barn tælle med flere gange ved flere typer supplerende behandling. Andelene kan derfor
ikke
summeres, men der kan ses på andelen af børn med mindst én type
evt. supplerende behandling for et samlet billede.
3 / 12
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 589: Spm. om redegørelse for, hvor stor en andelen af børn og unge under 18 år, der får antidepressiv medicin, som har fået tilbudt andre supplerende behandlingsformer, til sundhedsministeren
1749965_0004.png
Tabel 2
Andel børn med receptindløsninger på antidepressive læge-
midler med evt. supplerende behandling, opdelt efter diagno-
segruppe 2007-2016
År
2007
2008
5.437
2009
5.893
2010
6.583
2011
6.110
2012
5.666
2013
4.961
2014
4.296
2015
4.099
2016
3.890
Antal unikke børn med receptindløsninger på antidepressive lægemidler
Diagnose
Evt. supplerende behandling
Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose
Privatpraktiserende psykiatere
Privatpraktiserende psykologer
Samtaleterapi hos alment praktiserende læge
Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af ovenstående)
Antal unikke børn med receptindløsninger på antidepressive lægemidler med
F00-F09 diagnoser
Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose
Privatpraktiserende psykiatere
Privatpraktiserende psykologer
Samtaleterapi hos alment praktiserende læge
4.882
F10-F19 Psykiske lidelser
og
F00-F09 Organiske inklusive sympto-
adfærdsmæssige forstyr-
matiske psykiske lidelser
relser
forårsaget
af brug af psykoaktive stof-
fer
84,3
28,9
12,0
33,7
94,0
83
74,5
26,0
13,2
46,9
83,0
28,4
14,8
39,8
97,7
88
74,5
24,2
15,4
48,5
82,8
21,8
18,4
43,7
92,0
87
77,5
21,3
17,3
49,1
87,8
17,1
14,6
32,9
92,7
82
78,1
19,7
16,5
47,6
93,5
22,6
11,3
40,3
100,0
62
82,4
18,2
16,1
46,4
94,0
11,9
11,9
38,8
97,0
67
84,8
15,9
15,9
47,7
91,7
16,7
16,7
38,3
98,3
60
88,2
17,6
18,1
45,5
92,5
15,0
20,0
20,0
95,0
40
92,7
20,2
15,3
36,7
96,8
9,7
19,4
29,0
96,8
31
92,5
21,0
15,5
30,0
96,0
8,0
12,0
44,0
96,0
25
97,6
17,9
14,6
34,1
4 / 12
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 589: Spm. om redegørelse for, hvor stor en andelen af børn og unge under 18 år, der får antidepressiv medicin, som har fået tilbudt andre supplerende behandlingsformer, til sundhedsministeren
1749965_0005.png
År
2007
Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af ovenstående)
Antal unikke børn med receptindløsninger på antidepressive lægemidler med
F10-F19 diagnoser
90,6
834
2008
92,9
890
2009
93,4
904
2010
92,5
925
2011
94,0
797
2012
95,7
599
2013
96,9
415
2014
96,4
248
2015
96,5
200
2016
98,4
123
F20-F29 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide
F30-F39 Affektive sindslidel-
psykoser, akutte og forbigående psykoser samt skizoaf-
ser
1
fektive psykoser.
Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose
77,2
78,0
79,1
79,8
84,0
86,8
90,7
93,7
97,1
99,5
Privatpraktiserende psykiatere
24,5
22,9
21,4
19,8
20,3
18,6
18,5
18,2
17,4
17,8
Privatpraktiserende psykologer
12,4
14,2
16,7
16,2
16,4
16,5
16,5
14,5
13,0
12,1
Samtaleterapi hos alment praktiserende læge
41,2
43,9
43,8
43,8
41,0
39,0
36,8
33,2
28,6
26,4
Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af ovenstående)
Antal unikke børn med receptindløsninger på antidepressive lægemidler med
F20-F29 diagnoser
Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose
93,2
94,1
93,9
94,0
95,0
96,1
97,3
98,0
98,9
99,8
620
651
703
708
640
590
535
421
379
322
79,0
80,0
82,7
83,2
87,5
90,1
93,8
95,3
98,6
99,3
Privatpraktiserende psykiatere
22,8
20,0
18,3
16,7
17,2
15,0
14,8
14,6
15,0
14,6
Privatpraktiserende psykologer
13,4
15,6
18,4
17,7
18,0
18,4
18,2
16,3
14,3
13,6
5 / 12
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 589: Spm. om redegørelse for, hvor stor en andelen af børn og unge under 18 år, der får antidepressiv medicin, som har fået tilbudt andre supplerende behandlingsformer, til sundhedsministeren
1749965_0006.png
År
2007
Samtaleterapi hos alment praktiserende læge
47,9
2008
48,9
2009
49,6
2010
50,3
2011
48,2
2012
45,2
2013
42,9
2014
39,9
2015
32,9
2016
29,9
Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af ovenstående)
Antal unikke børn med receptindløsninger på antidepressive lægemidler med
F30-F39 diagnoser
94,2
94,3
95,3
95,9
96,7
97,1
98,2
98,5
99,4
99,9
1.850
2.130
2.257
2.401
2.165
2.089
1.790
1.587
1.591
1.386
F50-F59
Adfærds- F40-F48 Nervøse og stress-relaterede tilstande samt til-
ændrin- stande med psykisk betingede legemlige symptomer
1
ger for-
bundet
med fysi-
ologiske
forstyr-
relser og
fysiske
faktorer
Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose
80,1
80,6
81,9
82,5
86,3
88,6
92,1
94,8
97,3
99,7
Privatpraktiserende psykiatere
25,2
23,8
21,7
19,9
20,5
18,9
18,2
17,9
17,3
17,3
Privatpraktiserende psykologer
12,8
15,2
17,5
17,4
16,7
17,2
16,9
14,8
13,3
12,1
Samtaleterapi hos alment praktiserende læge
42,1
44,3
44,4
44,7
42,1
39,3
37,7
34,3
29,0
27,4
Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af ovenstående)
Antal unikke børn med receptindløsninger på antidepressive lægemidler med
F40-F48 diagnoser
Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose
94,4
94,8
94,8
95,1
95,9
96,9
97,8
98,4
99,0
100,0
2.539
2.822
2.988
3.256
3.121
3.010
2.732
2.470
2.401
2.286
83,2
86,5
89,1
88,5
92,0
94,0
96,0
98,1
98,7
100,0
6 / 12
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 589: Spm. om redegørelse for, hvor stor en andelen af børn og unge under 18 år, der får antidepressiv medicin, som har fået tilbudt andre supplerende behandlingsformer, til sundhedsministeren
1749965_0007.png
År
2007
Privatpraktiserende psykiatere
22,1
2008
19,9
2009
17,7
2010
15,2
2011
17,4
2012
15,3
2013
13,7
2014
14,8
2015
15,4
2016
14,9
Privatpraktiserende psykologer
13,6
13,2
17,4
16,5
16,9
18,6
16,6
14,3
14,8
13,7
Samtaleterapi hos alment praktiserende læge
43,3
48,6
47,2
47,8
46,7
43,7
43,1
39,1
36,2
34,2
Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af ovenstående)
Antal unikke børn med receptindløsninger på antidepressive lægemidler med
F50-F59 diagnoser
95,7
96,5
96,2
96,1
97,1
98,6
98,9
99,2
99,6
100,0
529
599
632
671
615
634
622
532
473
424
F60-F69 Forstyrrelser i personlighedsstruktur
og adfærd i voksenalderen
Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose
78,0
77,0
78,9
78,3
84,8
86,4
91,7
95,5
78,0
77,0
Privatpraktiserende psykiatere
26,9
24,6
23,2
20,7
22,1
20,4
19,3
18,9
26,9
24,6
Privatpraktiserende psykologer
13,7
16,4
19,6
21,7
21,7
21,7
21,5
17,5
13,7
16,4
Samtaleterapi hos alment praktiserende læge
50,8
52,3
52,5
51,9
51,0
50,9
49,3
38,9
50,8
52,3
Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af ovenstående)
93,7
94,3
94,6
94,8
96,7
97,6
98,2
98,2
93,7
94,3
7 / 12
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 589: Spm. om redegørelse for, hvor stor en andelen af børn og unge under 18 år, der får antidepressiv medicin, som har fået tilbudt andre supplerende behandlingsformer, til sundhedsministeren
1749965_0008.png
År
2007
Antal unikke børn med receptindløsninger på antidepressive lægemidler med
F60-69 diagnoser
Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose
962
2008
1.043
2009
1.028
2010
1.090
2011
905
2012
760
2013
623
2014
440
2015
391
2016
262
88,6
93,0
92,5
95,1
94,0
95,5
97,4
97,9
100,0
100,0
F70-F79 Mental retardering
Privatpraktiserende psykiatere
21,7
21,4
18,0
18,3
16,9
19,2
18,5
18,5
13,3
11,0
Privatpraktiserende psykologer
3,9
5,4
6,2
9,7
9,3
9,0
6,5
5,3
6,0
6,6
Samtaleterapi hos alment praktiserende læge
25,6
24,9
26,9
26,3
24,9
24,8
21,6
18,0
18,7
15,4
Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af ovenstående)
Antal unikke børn med receptindløsninger på antidepressive lægemidler med
F70-79 diagnoser
94,9
98,4
97,7
98,3
96,0
98,1
99,1
99,5
100,0
100,0
254
257
305
350
301
266
232
189
166
136
F80-F89 Psykiske udviklings-
forstyrrelser
Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose
90,3
89,9
91,2
91,0
93,1
94,2
95,6
96,8
98,3
99,5
Privatpraktiserende psykiatere
24,6
25,0
21,9
20,9
21,5
19,7
20,0
19,7
18,4
19,4
Privatpraktiserende psykologer
8,0
9,7
10,6
11,2
11,2
10,4
11,5
11,8
11,1
9,1
8 / 12
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 589: Spm. om redegørelse for, hvor stor en andelen af børn og unge under 18 år, der får antidepressiv medicin, som har fået tilbudt andre supplerende behandlingsformer, til sundhedsministeren
1749965_0009.png
År
2007
Samtaleterapi hos alment praktiserende læge
29,3
2008
30,7
2009
31,3
2010
31,5
2011
31,2
2012
29,4
2013
28,3
2014
26,7
2015
25,6
2016
24,0
Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af ovenstående)
Antal unikke børn med receptindløsninger på antidepressive lægemidler med
F80-89 diagnoser
97,2
96,5
96,9
96,9
97,5
98,0
98,6
99,1
99,5
99,8
866
1.010
1.160
1.301
1.380
1.369
1.352
1.294
1.321
1.281
F99 Ikke
nærmere F90-F98 Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser sæd-
specifice-
vanligvis opstået i barndom eller adolescens
1
rede psy-
kiske li-
delser
Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose
86,3
86,9
88,2
87,7
91,2
91,8
93,6
96,5
98,4
99,5
Privatpraktiserende psykiatere
27,1
25,7
25,2
24,1
23,7
21,4
20,6
20,4
20,2
21,7
Privatpraktiserende psykologer
9,0
11,1
12,9
13,0
13,7
14,0
14,5
14,3
12,6
12,0
Samtaleterapi hos alment praktiserende læge
34,2
36,3
36,1
37,2
34,9
34,6
33,8
30,1
26,1
24,5
Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af ovenstående)
Antal unikke børn med receptindløsninger på antidepressive lægemidler med
F90-98 diagnoser
Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose
95,4
96,2
96,2
95,3
97,0
97,4
98,0
98,9
99,6
99,9
1.433
1.641
1.811
2.005
1.937
1.822
1.729
1.507
1.459
1.325
80,8
78,8
84,3
81,2
86,4
90,5
93,4
96,6
98,3
99,3
9 / 12
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 589: Spm. om redegørelse for, hvor stor en andelen af børn og unge under 18 år, der får antidepressiv medicin, som har fået tilbudt andre supplerende behandlingsformer, til sundhedsministeren
1749965_0010.png
År
2007
Privatpraktiserende psykiatere
28,1
2008
26,8
2009
26,3
2010
21,6
2011
22,1
2012
18,7
2013
20,0
2014
22,5
2015
24,2
2016
26,3
Privatpraktiserende psykologer
13,7
14,6
19,1
20,7
20,5
22,6
20,3
21,5
21,3
16,8
Samtaleterapi hos alment praktiserende læge
43,0
46,5
42,6
42,5
44,9
43,6
43,1
36,2
32,5
32,1
Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af ovenstående)
Antal unikke børn med receptindløsninger på antidepressive lægemidler med
ikke nærmere definerede psykiske lidelser
Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose
94,7
94,5
95,3
94,8
96,3
98,1
97,4
98,7
99,6
99,3
416
452
472
463
434
411
350
298
240
137
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Privatpraktiserende psykiatere
29,0
26,6
25,9
22,7
26,0
27,8
28,2
31,9
29,7
32,3
Ingen diagnose fra sygehus
Privatpraktiserende psykologer
11,4
13,2
14,3
14,6
15,8
15,0
13,7
13,6
11,2
10,1
Samtaleterapi hos alment praktiserende læge
37,5
37,7
39,6
39,8
39,0
35,4
29,7
25,1
21,2
17,7
Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst en af ovenstående)
61,0
59,9
61,1
59,6
59,9
57,4
53,6
53,3
48,1
46,3
10 / 12
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 589: Spm. om redegørelse for, hvor stor en andelen af børn og unge under 18 år, der får antidepressiv medicin, som har fået tilbudt andre supplerende behandlingsformer, til sundhedsministeren
1749965_0011.png
År
2007
Antal unikke børn med receptindløsninger på antidepressive lægemidler uden
psykisk diagnose fra sygehus
Kilde:
Note:
2008
1.057
2009
1.188
2010
1.486
2011
1.360
2012
1.158
2013
956
2014
766
2015
688
2016
725
926
Lægemiddelstatistikregistret (opdateret til 31. december 2016), Landspatientregisteret (opdateringsdato: 10. marts 2017) og Sygesikringsregisteret 1990-2016, Sundhedsdatastyrelsen.
Kontakt, der udgør evt. supplerende behandling er ikke nødvendigvis relateret til receptindløsning på antidepressive lægemidler.
Kontakt, der udgør evt. supplerende behandling i praksissektoren er defineret pba., om barnet har afregnet aktivitet hos privatpraktiserende psykiatere (speciale 24 og 26), psykologer (speci-
ale 63) eller samtaleterapiydelser (6101, 6201, 4003, 4021-4027,4063, 4106, 4247-4349) hos alment praktiserende læger (speciale 80) i det pågældende år eller i tidligere år,
jf. Sygesikringsre-
gisteret.
Kontakt, der udgør evt. supplerende behandling på sygehus er defineret som aktivitet på sygehus med en psykiatrisk diagnose i det pågældende år eller i tidligere år,
jf. Landspatientregisteret.
Antidepressive lægemidler er afgrænset som ATC gruppe N06A, bortset fra N06AX12 og N06AX21 i styrken 20 mg og 40 mg, der bruges til stressinkonsistens. Alder er tildelt ud fra første køb
det pågældende år.
Børn med en diagnose kan have fået psykiatrisk diagnose på hvilket som helst et tidspunkt i livet, både før og efter receptindløsning på antidepressive lægemidler. Blandt de uden diagnose
kan børn have fået en diagnose i primærsektoren af bl.a. speciallæger. Sundhedsdatastyrelsen har ikke adgang til diagnoser givet i primærsektoren. Herudover kan der blandt de uden registret
diagnose også være børn, der er under udredning i sygehuset og derfor ikke har fået stillet en diagnose. Denne usikkerhed er dog størst for receptindløsninger i 2016.
I tabellen kan et barn tælle med flere gange ved diagnose fra mere end én diagnosegruppe og ved flere typer supplerende behandlinger. Derfor kan andelen af børn under de forskellige
diagnosegrupper og typer af supplerende behandling ikke summeres.
1
F30-F39 indeholder bl.a. diagnoser for bipolar affektiv sindslidelse og
depression.
F40-F48 indeholder bl.a. diagnoser for udvalgte angsttilstande og obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD).
F90-F98 indeholder bl.a. diagnoser for hyperkinetiske forstyrrelser, herunder ADHD.
11 / 12
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 589: Spm. om redegørelse for, hvor stor en andelen af børn og unge under 18 år, der får antidepressiv medicin, som har fået tilbudt andre supplerende behandlingsformer, til sundhedsministeren
1749965_0012.png
Opgørelsesmetode
Sundhedsdatastyrelsens bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 589 skal ses i sammenhæng
med bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588.
Ud over oplysninger fra Lægemiddelstatistikregisteret og Landspatientregisteret, der også er an-
vendt i bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588, indgår der i nærværende bidrag desuden
oplysninger fra Sygesikringsregisteret. Sygesikringsregisteret indeholder oplysninger om aktivi-
tet i praksissektoren under den offentlige sygesikring, der er afregnet mellem regioner og ydere,
fx alment praktiserende læger og praktiserende speciallæger.
Oplysninger fra Landspatientregisteret er anvendt til at identificere, om børn med receptindløs-
ninger på antidepressiv medicin, har kontakt til sygehus med en psykiatrisk diagnose samme år
som de modtager medicin eller tidligere. Herudover er Landspatientregisteret anvendt til at
identificere hvilke diagnoser børn på antidepressiv medicin er registreret med på et tidspunkt i
livet.
Sygesikringsregisteret er brugt til at identificere, om børn med receptindløsninger på antide-
pressiv medicin har modtaget behandling hos privat praktiserende psykiatere, psykologer eller
samtaleterapiydelser hos en alment praktiserende læge enten i samme år som de indløser me-
dicin eller tidligere.
Opgørelsen vedrørende kontakter med eventuelt supplerende behandling for børn med recept-
indløsninger på antidepressiv medicin omfatter således:
Sygehuskontakt med en psykiatrisk diagnose
Kontakt til privatpraktiserende psykiatere
Kontakt til privatpraktiserende psykologer
Samtaleterapi hos alment praktiserende læge
Mindst én type evt. supplerende behandling (dvs. mindst én af ovenstående)
Kontakten der evt. udgør supplerende behandling er ikke nødvendigvis relateret til receptind-
løsning på antidepressive lægemidler.
I tabellerne ovenfor kan et barn tælle med flere gange ved flere typer evt. supplerende behand-
linger. Derfor kan andelen af børn under de forskellige typer ikke summeres, men der skal i ste-
det ses på andelen af børn, der har modtaget mindst én type supplerende behandling.
I tabellerne er desuden angivet antal unikke børn med receptindløsninger på antidepressive læ-
gemidler i løbet af det pågældende år i de forskellige grupper.
12 / 12