SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 588: Spm. om redegørelse for udviklingen i antallet af børn og unge under 18 år, som har fået udskrevet antidepressiv medicin fordelt på diagnoser fra 2007 til 2016, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

19. april 2017

J. nr. 17/03115

Sundhedsanalyser, Læge-

middelstatistik og Sund-

hedsdataprogrammet

GHJA

Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588

Sundheds- og Ældreministeriet har i mail af 6. marts 2017 bedt om bidrag fra Sundhedsdata-

styrelsen til besvarelse af SUU alm. del spørgsmål 588 stillet til ministeren af Yildiz Akdogan (S).

Spørgsmål 588

Ministeren bedes redegøre for udviklingen i antallet af børn og unge under 18 år, som har fået

udskrevet antidepressiv medicin fordelt på diagnoser fra 2007 til 2016.

Bidrag til svar på SUU alm. del, spg 588

Tabel 1 viser hvilke diagnosegrupper børn med receptindløsninger på antidepressiv medicin har

diagnoser indenfor. Helt overordnede set ses en stigning i antal børn med receptindløsninger på

antidepressive lægemidler frem til 2010, hvorefter der er et kontinuerlig fald frem til 2016, jf.

tabel 1. I 2016 er der således 3.890 børn med receptindløsninger på antidepressive lægemidler,

hvilket er et fald i forhold til 2015, hvor antallet var 4.099. Siden 2010 har der været et fald på

knap 2.700 børn.

Børn med receptindløsninger på antidepressive lægemidler har i hele perioden 2007-2016 hyp-

pigst diagnoser indenfor diagnosegruppen

’Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande

med psykisk betingede legemlige symptomer’

(F40-F48). Diagnoser i denne diagnosegruppe in-

kluderer bl.a. udvalgte angsttilstande og obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD). I 2016 har 2.286 ud

af de 3.890 børn med receptindløsninger på antidepressive lægemidler i 2016 på et tidspunkt i

deres liv fået diagnose inden for denne diagnosegruppe. De næsthyppigste diagnosegrupper er

’affektive sindslidelser’ (F30-F39), der bl.a. indeholder diagnoser for bipolar affektiv sindslidelse

og depression, og ’adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser sædvanligvis opstået i barndom

eller adolescens’ (F90-F98), der bl.a. indeholder diagnoser for hyperkinetiske forstyrrelser, her-

under ADHD. I 2016 har 1.386 børn en diagnose inden for førstnævnte diagnosegruppe og 1.325

børn inden for den sidstnævnte.

Udviklingen i alle diagnosegrupper følger den overordnede udvikling som for børn med recept-

indløsninger på antidepressive lægemidler, hvor der ses en stigning fra 2007 til 2010 og et efter-

følgende fald frem til 2016.

1/6

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 588: Spm. om redegørelse for udviklingen i antallet af børn og unge under 18 år, som har fået udskrevet antidepressiv medicin fordelt på diagnoser fra 2007 til 2016, til sundhedsministeren

2/6

Tabel 1

Diagnoser blandt børn i alderen 0-17 år med receptindløsning på antidepressive lægemidler, 2007-

2016.

2007

2008

5.437

1.057

4.380

2009

5.893

1.188

4.705

2010

6.583

1.486

5.097

År

2011

2012

6.110

1.360

4.750

5.666

1.158

4.508

2013

4.961

956

4.005

2014

4.296

766

3.530

2015

4.099

688

3.411

2016

3.890

725

3.165

Antal unikke børn med mindst én receptindløsning på antide-

pressive lægemidler

Antal unikke børn uden diagnose fra sygehuset

Antal unikke børn med én eller flere diagnoser fra sygehuset

Diagnosegruppe for de børn med diagnoser

F00-F09 Organiske inklusive symptomatiske psykiske lidelser

F10-F19 Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forår-

saget af brug af psykoaktive stoffer

F20-F29 Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser,

akutte og forbigående psykoser samt skizoaffektive psykoser.

F30-F39 Affektive sindslidelser

F40-F48 Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande

med psykisk betingede legemlige symptomer

F50-F59 Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrel-

ser og fysiske faktorer

F60-F69 Forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd i voksen-

alderen

4.882

926

3.956

834

620

1.850

2.539

529

962

890

651

2.130

2.822

599

1.043

904

703

2.257

2.988

632

1.028

925

708

2.401

3.256

671

1.090

797

640

2.165

3.121

615

905

599

590

2.089

3.010

634

760

415

535

1.790

2.732

622

623

248

421

1.587

2.470

532

440

200

379

1.591

2.401

473

391

123

322

1.386

2.286

424

262

3/6

2007

F70-F79 Mental retardering

F80-F89 Psykiske udviklingsforstyrrelser

F90-F98 Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser sædvanligvis

opstået i barndom eller adolescens

F99 Ikke nærmere specificerede psykiske lidelser

Kilde:

Note:

2008

257

1.010

1.641

452

2009

305

1.160

1.811

472

2010

350

1.301

2.005

463

År

2011

2012

301

1.380

1.937

434

266

1.369

1.822

411

2013

232

1.352

1.729

350

2014

189

1.294

1.507

298

2015

166

1.321

1.459

240

2016

136

1.281

1.325

137

254

866

1.433

416

Sundhedsdatastyrelsen, Lægemiddelstatistikregistret (opdateret til 31. december 2016) og Landspatientregistret (opdateringsdato: 10. marts 2017)

Antidepressive lægemidler er afgrænset som ATC gruppe N06A, bortset fra N06AX12 og N06AX21 i styrken 20mg og 40 mg, der bruges til stressinkonsistens.

Alder er tildelt ud fra første køb det pågældende år.

I denne tabel kan et barn tælle med flere gange ved diagnose fra mere end én diagnose-gruppe. Børn med en diagnose kan have fået psykiatrisk diagnose på hvilket som helst et tids-

punkt i livet, både før og efter receptindløsning på antidepressive lægemidler. Blandt de uden diagnose kan børn have fået en diagnose i primærsektoren af bl.a. speciallæger. Sundheds-

datastyrelsen har ikke adgang til diagnoser givet i primærsektoren. Herudover kan der blandt de uden registret diagnose også være børn, der er under udredning i sygehuset og derfor

ikke har fået stillet en diagnose. Denne usikkerhed er dog størst for receptindløsninger i 2016.

1. F30-F39 indeholder bl.a. diagnoser for bipolar affektiv sindslidelse og

depression.

F40-F48 indeholder bl.a. diagnoser for udvalgte angsttilstande og obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD).

F90-F98 indeholder bl.a. diagnoser for hyperkinetiske forstyrrelser, herunder ADHD.

4/6

Opgørelsesmetode

I opgørelserne er anvendt Lægemiddelstatistikregisteret og Landspatientregistret. Lægemiddel-

statistikregistret indeholder information om al salg af medicin i Danmark og Landspatientregi-

stret indeholder information om borgernes kontakt med det danske sygehusvæsen, herunder

undersøgelser, diagnoser, behandlinger mm. Lægemiddelstatistikregistret er anvendt til at finde

børn med receptindløsninger på antidepressive lægemidler

indenfor et givent år, og Landspa-

tientregistret er anvendt til at opgøre, hvilke psykiatriske diagnoser børn med receptindløsnin-

ger på antidepressiv medicin har fået på et tidspunkt i livet. De psykiatriske diagnoser er til brug

for opgørelsen grupperet i 10 overordnede grupper efter WHO’s diagnose-klassifikation, The

ICD-10 Classification of Mental and Behavioural Disorders (ICD-10). Disse overordnede grupper

fremgår nedenfor:

F00-F09: Organiske inklusive symptomatiske psykiske lidelser

F10-F19: Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af brug af psykoak-

tive stoffer

F20-F29: Skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide psykoser, akutte og forbigående

psykoser samt skizoaffektive psykoser

F30-F39: Affektive sindslidelser

F40-F48: Nervøse og stress-relaterede tilstande samt tilstande med psykisk betingede le-

gemlige symptomer

F50-59: Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer

F60-F69: Forstyrrelser i personlighedsstruktur og adfærd i voksenalderen

F70-F79: Mental retardering

F80-F89: Psykiske udviklingsforstyrrelser

F90-F98: Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser sædvanligvis opstået i barndom eller

adolescens

F99: Ikke nærmere specificerede psykiske lidelser

I tabel 1 kan et barn tælle med flere gange ved diagnose fra mere end én diagnosegruppe. Øverst

i tabellen er desuden angivet antal unikke børn med receptindløsninger på antidepressive læge-

midler i løbet af det pågældende år. Børn med psykiske lidelser har ofte flere diagnoser samti-

digt

. I tabel 1 fremgår derfor også hvor mange børn, der har én eller flere psykiatriske diagnoser

fra sygehuset. Børnene kan have fået disse diagnoser på et hvilket som helst tidspunkt i livet.

Det fremgår også, hvor mange, der ikke har en diagnose fra sygehuset.

Selvom det i absolutte tal virker til, at der er flere uden en diagnose i 2007 (926) i forhold til 2016

(725) er der ingen forskel, når tallene beregnes i forhold til antal personer med receptindløsnin-

ger i det pågældende år. For begge år er det 19 pct., der ikke har en diagnose fra sygehus. Det

skal for børn uden registreret diagnose bemærkes, at de kan have fået evt. diagnose andetsteds,

Antidepressive lægemidler er afgrænset som ATC gruppe N06A, bortset fra N06AX12 og N06AX21 i styrken 20mg og 40 mg, der

bruges til stressinkonsistens.

I 2016 har 19 pct. ingen diagnose, 20 pct. diagnose fra én diagnosegruppe, 26 pct. diagnose fra to forskellige diagnosegrupper

og 35 pct. fra 3 eller flere diagnosegrupper. De fleste har altså flere diagnoser, selv når der grupperes i overordnede grupper.

5/6

herunder fra alment praktiserende læger og speciallæger. Disse oplysninger har Sundhedsdata-

styrelsen ikke adgang til. Desuden kan der blandt de uden diagnose sagtens være børn, der er

under udredning, og som derfor ikke har fået stillet en diagnose. Denne usikkerhed er dog størst

for receptindløsninger i 2016. Ved en evt. opdatering på et senere tidspunkt, kan tallene derfor

være ændret ved at, der vil være færre børn uden diagnose i forhold til nedenstående tabel 1,

da de kan være udredt med en evt. diagnose.

6/6