Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1738345_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29. marts 2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPMDI
Sagsnr.: 1701836
Dok. nr.: 330700
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. marts 2017 stillet følgende spørgs-
mål nr. 582 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 582:
”Ministeren bedes oplyse, hvilke krav der er til ansættelse af rengøringspersonale
til landets sygehuse, herunder om der er specifikke uddannelsesmæssige krav, og om
der er forskel på disse krav i de enkelte regioner? Ministeren bedes endvidere oplyse,
om de samme krav er gældende for rengøringspersonale ansat på private sygehuse?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Danske Regioner, der
oplyser følgende:
”Overenskomsterne for rengørings- og husassistenter m.fl. samt overenskomst
for servicemedarbejdere/-assistenter ved sygehuse og overenskomst for er-
hvervsuddannede serviceassistenter, ufaglærte serviceassistenter og service-
assistentelever gælder for området.
Der er ingen krav til uddannelse for ansatte på overenskomsterne for rengø-
rings- og husassistenter m.fl.
Ansatte i henhold til overenskomst for servicemedarbejdere/-assistenter ved
sygehuse skal gennemføre AMU uddannelsen for området.
Overenskomst for de erhvervsuddannede omfatter personer, der ansættes
som erhvervsuddannede serviceassistenter, ufaglærte serviceassistenter og
serviceassistentelever. Eleverne forudsættes ansat efter bestemmelserne i lov
om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 16. juni 2015.
./.
Vedhæftet er oversigt over antal ansatte i regionerne på overenskomsterne på
området.”
Jeg kan henholde mig til ovenstående.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Mathias Ørberg Dinesen