Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1738332_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 29-03-2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPMDI
Sagsnr.: 1701836
Dok. nr.: 333873
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 1. marts stillet følgende spørgsmål
nr. 581 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 581:
”Ministeren bedes redegøre for, om og i givet fald hvor ofte der føres tilsyn med kva-
liteten af rengøring på landets sygehuse, herunder om der er tale om anmeldte eller
uanmeldte tilsyn. Ministeren bedes oplyse, om der føres det samme tilsyn - kvalitativt
og kvantitativt - med private sygehuse.”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet nedenstående bidrag fra Danske
Regioner, som jeg kan henholde mig til:
”Det kan oplyses, at der i samtlige regioner finder såvel interne som eksterne
tilsyn (audit) sted på regionernes sygehuse. De eksterne audits finder sted 1
gang årligt i 4 regioner og 2 gange i éen region. Hertil kommer interne kon-
troller, der varierer i frekvens fra daglige, løbende kontroller, til egentlige in-
terne audits, som finder sted mellem 2 -4 gange årligt.
De eksterne audits er uanmeldte i 3 regioner, hvor i 2 regioner adviseres den
eksterne audit 7-14 dage før, og udvælgelsen af lokalerne er stratificeret stik-
prøvekontrol.
Det kan videre oplyses, at der typisk auditeres ud fra rengøringsstandarderne
INSTA 800 og DS-2451–10 (Dansk Standard), som er standarder, der fastlæg-
ger rengøringsniveau og hygiejneniveau. Hertil er NIR (Nationale Infektionshy-
giejniske Retningslinjer) fra Statens Seruminstitut visse steder ligeledes taget i
brug.”
For så vidt angående private sygehuse kan jeg meddele udvalget, at disse fortsat ak-
krediteres efter Den Danske Kvalitetsmodel, hvilket blandt andet omfatter undersø-
gelser af sygehusenes hygiejne og rengøring.
Dertil kan jeg tilføje, at Styrelsen for Patientsikkerhed har pligt til at reagere, hvis der
opstår mistanke om, at der er fare for patientsikkerheden på private sygehuse eller
på andre behandlingssteder.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Mathias Ørberg Dinesen