Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1731720_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-03-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSPO
Sagsnr.: 1701755
Dok. nr.: 322003
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 578 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 578:
”Ministeren bedes oplyse, om de enkelte pensionerede lægers kompetencer til
at udskrive receptpligtigt medicin til sig selv og nærmeste pårørende løbende bliver
kompetencevurderet, og i givet fald oplyse, hvorledes denne kompetencevurdering
bedømmes? ”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed,
som jeg kan henholde mig til:
”Læger, som ikke søger om forlængelse af retten til selvstændigt virke, mister auto-
matisk denne ret, når de bliver 75 år. De vurderes således ikke selvstændigt, herun-
der i forhold til deres kompetencer til at udskrive receptpligtig medicin til sig selv og
deres pårørende. Pensionerede læger er dog, jf. svaret på spørgsmål 577, underlagt
styrelsens almindelige tilsyn.
Hvis en læge søger Styrelsen om Patientsikkerhed om forlængelse af retten til selv-
stændig virke, foretager styrelsen en konkret vurdering af den enkelte læge.”
Styrelsen oplyser herudover, at man oplever, at der generelt ikke er et problem i for-
hold til, at læger, som har mistet retten til selvstændigt virke, fortsat udskriver re-
ceptpligtig medicin. Langt hovedparten af tilsynssager, som opstår som følge af træk
fra styrelsens ordinationsovervågningsprogram, vedrører erhvervsaktive læger og
tandlæger.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan imidlertid ikke afvise, at læger uden ret til selv-
stændigt virke udskriver receptpligtig medicin til nærmeste pårørende, som en anden
læge ikke havde fundet indikation for.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Simone Poulsen
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 578: Spm. om de enkelte pensionerede lægers kompetencer til at udskrive receptpligtigt medicin til sig selv og nærmeste pårørende løbende bliver kompetencevurderet, til sundhedsministeren
Side 2