Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-03-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSPO
Sagsnr.: 1701755
Dok. nr.: 321997
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 577 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 577:
”Ministeren bedes oplyse, om Sundhedsstyrelsen fører kontrol og tilsyn af de enkelte
pensionerede lægers fortsatte lægefaglige kunnen til at udskrive receptpligtigt medi-
cin til sig selv og nærmeste pårørende? Og hvad er sundhedsstyrelsens erfaringer
med kontrollen af de pensionerede læger? ”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed,
som jeg kan henholde mig til:
”Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med faglig virksomhed, der udøves af au-
toriserede sundhedspersoner.
Styrelsen fører tilsyn med pensionerede læger på lige fod med øvrige erhvervsaktive
læger, idet begge grupper fortsat er autoriserede sundhedspersoner. Det betyder og-
så, at styrelsen fx reagerer på bekymringshenvendelser vedrørende læger uden ret til
selvstændigt virke, ligesom de pensionerede læger indgår i kvartalsvise screeninger af
afhængighedsskabende medicin på lige fod med de erhvervsaktive læger.”
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Simone Poulsen