Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1731715_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 13-03-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSPO
Sagsnr.: 1701755
Dok. nr.: 321954
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 28. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 576 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 576:
”Ministeren bedes redegøre for, hvori den lægefaglige kompetenceforskel består på,
at en læge ikke længere er vurderet egnet til at kunne udøve selvstændig faglig virk-
somhed ved det fyldte 75. år, men stadigvæk vurderes egnet til at udskrive recept-
pligtigt medicin til sig selv og nærmeste pårørende? ”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Styrelsen for Patientsikkerhed,
som bl.a. har oplyst:
”Bestemmelsen om, at bl.a. læger mister retten til selvstændigt virke, når de bliver 75
år, blev indsat i autorisationsloven fra 2006. Bestemmelsen var en nyskabelse. Det
fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen
1
(§ 14), at baggrunden for reglen er, at
”I en alder af 75 år er langt de fleste sundhedspersoner ophørt med at virke. Af hen-
syn til patientsikkerheden generelt er det hensigtsmæssigt, at det alene er de, der ef-
ter en konkret vurdering findes egnet til at fortætte selvstændig faglig virksomhed ef-
ter denne alder, der kan gøre det. [… ] Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder ikke
behov for, at professionsbetegnelsen som f.eks. læge [… ] samtidig bortfalder.[...]
Endvidere vil læger og tandlæger fortsat efter det fyldte 75. år kunne udskrive recep-
ter til nærmeste pårørende og retten til at betegne sig som speciallæge vil blive beva-
ret.”
Ved indførelsen af bestemmelsen blev det således besluttet, at læger efter det fyldte
75. år fortsat skal have adgang til at udskrive recepter til nærmeste pårørende, selv-
om deres ret til selvstændigt virke er bortfaldet. Dette skal bl.a. ses i lyset af, at læger
tidligere bevarede retten til selvstændigt virke livet ud.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann /
Simone Poulsen
1
Lovforslag nr. L 111, fremsat den 14. december 2005 af indenrigs- og sundhedsministeren.