Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 27-03-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 1701926
Dok. nr.: 328649
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 569 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 569:
”Ministeren bedes redegøre for, i hvilke tilfælde Ankenævnet for Patienterstatning
kan afvise at genoptage en sag, selvom borgeren har anmodet nævnet om at genop-
tage sagen med den begrundelse, at der er kommet nye oplysninger i sagen?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Styrelsen for Pati-
entsikkerhed, som sekretariatsbetjener Ankenævnet for Patienterstatningen. Styrel-
sen har oplyst følgende:
”Ankenævnet for Patienterstatningen træffer afgørelse om, hvorvidt en afgjort sag kan
genoptages til fornyet behandling i tilfælde, hvor en part (patient eller erstatningsan-
svarlig) anmoder om det.
Genoptagelse af afgjorte sager om erstatningskrav for behandlings- og/eller lægemid-
delskader kan ske på følgende retsgrundlag:
a.
§ 16 i bekendtgørelse om forretningsorden for Ankenævnet for Patienterstatnin-
gen (bekendtgørelse nr. 1474 af 15. december 2014).
Efter denne bestemmelse kan ankenævnet beslutte at tage en sag, som ankenævnet har
afgjort, op til fornyet behandling og afgørelse, hvis der fremkommer nye og for sagens
afgørelse væsentlige oplysninger. Det samme gælder, hvis der er begået væsentlige fejl i
sagsbehandlingen.
b.
Almindelige forvaltningsretlige principper om genoptagelse.
Efter disse principper kan en sag, der er endelig afgjort af en forvaltningsmyndighed,
kræves genoptaget, hvis der efter afgørelsen fremkommer nye oplysninger af så væ-
sentlig betydning, at oplysningerne med en vis sandsynlighed må antages at ville føre
til en ændret afgørelse.
c.
Erstatningsansvarslovens §§ 11, stk. 1.
Er der i en sag anerkendt et ansvarsgrundlag og udmålt en erstatning, kan genopta-
gelse ske efter § 11 i lov om erstatningsansvar. Bestemmelsen har følgende ordlyd:
§ 11.
En afsluttet sag om godtgørelse eller erstatning kan på skadelidtes begæring gen-
optages, hvis sagens faktiske omstændigheder ændrer sig væsentligt i forhold til dem,
der blev lagt til grund ved sagens afslutning. Vurderingen af, om genoptagelse kan ske,
skal foretages for hver enkelt erstatningspost for sig, jf. dog stk. 2 og 3.