Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1750866_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-05-2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPHJH
Sagsnr.: 1701634
Dok. nr.: 354914
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. februar stillet følgende spørgsmål
nr. 563 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 563:
”Ministeren bedes oplyse, hvor mange personer der reelt har adgang til de fem stør-
ste sundhedsdataregistre, og om der føres log over adgangen til disse?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har Sundheds- og Ældreministeriet indhentet bidrag fra
Sundhedsdatastyrelsen, der har oplyst følgende:
”Ved fastlæggelsen af ”de fem største sundhedsregistre” har Sundhedsdatastyrelsen
taget udgangspunkt i Persondatalovens register-definition i § 3, nr. 3, hvorefter et re-
gister er en ’struktureret samling af personoplysninger, der er tilgængelige efter be-
stemte kriterier’, og at der ved et ’sundhedsregister’ forstås en samling af sundheds-
oplysninger i et register hos Sundhedsdatastyrelsen.
Ved opgørelsen af ’adgange’ er der taget udgangspunkt i, hvem der kan tilgå data i
registrene efter modtagelsen af personoplysningerne, og opgørelsen omfatter derfor
ikke, hvem der kan indberette til registrene.
For så vidt angår afgrænsningen af de fem største sundhedsregistre, er der taget ud-
gangspunkt i kriterierne volumen og anvendelse, og det er herefter Sundhedsdatasty-
relsens vurdering, at de fem største sundhedsregistre er:
Landspatientregistret, hvortil 105 personer har adgang
Sygesikringsregistret, hvortil 74 personer har adgang
Cancerregistret, hvortil 55 personer har adgang
Dødsårsagsregistret, hvortil 51 personer har adgang
Lægemiddelstatistikregistret, hvortil 28 personer har adgang
Adgangene til registrene logges. Implementeringen af logning er nærmere beskrevet
nedenfor:
Adgang til Lægemiddelstatistikregistret logges i henhold til § 19, stk. 4, i Sikkerhedsbe-
kendtgørelsen, dvs. log af bruger og tidspunkt, idet data i registret er pseudonymise-
rede.
Adgang til Landspatientregistret, Sygesikringsregistret, Cancerregistret og Dødsårsags-
registreret, der opbevares i den samme database, logges i henhold til § 19, stk. 1, i
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 563: Spm. om, hvor mange personer der reelt har adgang til de fem største sundhedsdataregistre, til sundhedsministeren
1750866_0002.png
Sikkerhedsbekendtgørelsen
1
, dvs. at bruger, tidspunkt og handling logges. Når data fra
disse registre hentes ud af databasen til nærmere analyse i SAS-analyseværktøjet, log-
ges der i henhold til § 19, stk. 4, i Sikkerhedsbekendtgørelsen, dvs. bruger og tidspunkt
logges.
I forlængelse af ovenstående skal det yderligere tilføjes – som det også tidligere har
været oplyst sundheds- og ældreordførerne – at Sundhedsdatastyrelsen er ved at im-
plementere pseudonymisering af data i alle styrelsens registre mhp. nedbringe adgang
og anvendelse af direkte personhenførbare data og øge datasikkerheden. Brug af
pseudonymiserede data fra registrene til analyseformål vil herefter blive logget i over-
ensstemmelse med § 19, stk. 4, i Sikkerhedsbekendtgørelsen.”
Jeg henholder mig til Sundhedsdatastyrelsens svar
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Hans Juul Hedegaard
1
Bkg. nr. 528 af 15. juni om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger,
som behandles for den offentlige forvaltning
Side 2