Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPHJH
Koordineret med:
Sagsnr.: 1701634
Dok. nr.: 354908
Dato: 27-04-2017
BILAG
Bilag til SUU alm. del – svar på spm. 559
Navnene på de registre og databaser som Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen,
Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Lægemiddelstyrelsen, Danske
Regioner på vegne af regionerne, KL på vegne af kommunerne og Danmarks Statistik har
oplyst til besvarelsen af spørgsmål 559 er oplistet nedenfor.
Oplistningen er opdelt efter, hvilke myndigheder der har dataansvaret for de pågældende
registre og databaser. Det kan bemærkes, at nogle registre og databaser eksisterer i kopi flere
steder.
Det skal indledningsvist nævnes, at der ikke findes en autoritativ definition af ”offentlige
sundhedsdataregistre”. I besvarelsen af spørgsmålet er der valgt en operativ afgræsning,
således at fokus er på nationalt dækkende registre og databaser, herunder såkaldte manuelle
registre i form af biobanker, der indeholder information om sundhedsvæsnets virksomhed
bredt set.
Det skal i forlængelse heraf nævnes, at den vedhæftede liste ikke kan anses som en
udtømmende kortlægning af alle anmeldte databehandlinger og databaser og anden samling
af sundhedsdata. Hvis der ønskes yderligere information herom, kan dette søges i fx
Datatilsynets fortegnelse, der kan findes på
www.datatilsynet.dk.
Det skal dog bemærkes, at
fortegnelsen ikke er fuldt opdateret i henhold til de anmeldelser, der er foretager i forbindelse
med ressortomlægningen i Sundheds- og Ældreministeriets koncern.
Dataudtræk med sundhedsdata i forbindelse med konkrete forskningsprojekter er til
eksempel ikke medtaget, ligesom Danske Regioner til besvarelsen har oplyst, at eksempelvis
lokale forskningsdatabaser i regionerne ikke er medtaget for så vidt angår deres besvarelse.
Slutteligt skal det bemærkes, at Sundhedsstyrelsen og KL på vegne af kommunerne har oplyst,
at de ikke har dataansvar for offentlige registre og databaser inden for den angivne
operationelle afgrænsning og fremgår derfor ikke af listen. Men for kommunernes
vedkommende indberetter de til en lang række registre og databaser, som andre
myndigheder har ansvaret for.