Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1743645_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10-04-2017
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPMAHA
Sagsnr.: 1701712
Dok. nr.: 319959
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 551 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 551:
”Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at lægerne på hospitaler, hvor Sund-
hedsplatformen er indført, bruger markant mere tid på at indtaste patientoplysninger
og mindre tid til patienterne?”
Svar:
Det er min klare forventning, at ændrede arbejdsgange der følger med Sundhedsplat-
formen ikke er på bekostning af behandlingskvalitet, patientsikkerhed eller behand-
lingsfrister i Region Hovedstaden, og at de problemer regionen nu har med indberet-
ning til de national registre snarest bringes i orden. Generelt kan digitalisering bidrag
til mere ensartede arbejdsgange og til tidstro dokumentation af behandlingsindsat-
sen, ikke mindst til gavn for patientsikkerheden. Den konkret tilrettelæggelse af ar-
bejdsgange er regionens ansvar, jeg har derfor anmodet Region Hovedstaden om bi-
drag til svar.
Region Hovedstaden oplyser:
”Med implementeringen af Sundhedsplatformen erstattes ca. 30 utidssvarende it-sy-
stemer med ét, og overgangen til Sundhedsplatformen er dermed et skridt i retning
af et stadigt mere digitaliseret sundhedsvæsen. Ud over at være en konkret imple-
mentering af et nyt it-system er der således i lige så høj grad tale om et omfattende
forandringsprojekt, som medfører en række større og mindre ændringer i arbejdsgan-
gene for det sundhedsfaglige personale.
For så vidt angår lægerne består ændringerne bl.a. i, at de ikke længere kan anvende
diktering, men fremover selv skal indtaste oplysningerne direkte i Sundhedsplatfor-
men. Formålet er at sikre tidstro data og øge patientsikkerheden. Fremover vil alle
data om patienten, om behandlingen, prøvebestillinger og prøvesvar, planlagte afta-
ler osv. være tilgængelige med det samme, dvs. også på tværs af afdelinger og hospi-
taler, fordi det ikke afventer en manuel renskrivning af lægens diktat. De misforståel-
ser og potentielle fejlkilder, der ligger i, at en sekretær manuelt skal skrive ind i jour-
nalen på baggrund af en diktering, eksisterer heller ikke længere. Risikoen for, at der
sker fejl undervejs, fx vedr. medicin i overgangen fra én behandler til en anden, eller
mellem to afdelinger, er dermed væsentligt nedbragt til gavn for patientsikkerheden.
Det er desuden målet med Sundhedsplatformen, at dialogen mellem lægen, patien-
ten og de evt. pårørende bliver ændret, så den i højere grad omfatter en fælles sam-
tale undervejs i konsultationen/behandlingssituationen om, hvad der bliver tastet ind
i journalen i Sundhedsplatformen, hvilke prøver der evt. er kommet svar på osv. Kon-
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 552: Spm. om kommentar til artiklen Stjernekirurg har fået nok: hospitalernes nye it-system kan koste menneskeliv BT den 17 februar 2017, til sundhedsministeren
kret vil lægen og patienten kunne sidde sammen ved computeren, så patienten i hø-
jere grad får mulighed for at være inddraget i behandlingsforløbet.
Som nævnt ovenfor medfører Sundhedsplatformen en række nye arbejdsgange, og
det kræver tilvænning for ledere og medarbejdere. Det gælder i forhold til den kon-
krete brug af systemet, i forhold til en ændret tilgang til opgaverne, en anderledes
fordeling mellem faggrupper osv. Alle disse forhold gør, at der naturligt må forventes
en implementerings- og udviklingsperiode, der strækker sig over relativt lang tid.”
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Maja Holm Andreasen
Side 2