Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1743642_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10-04-2017
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPMAHA
Sagsnr.: 1701712
Dok. nr.: 319959
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 551 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 551:
”Mener
ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at lægerne på hospitaler, hvor Sund-
hedsplatformen er indført, bruger markant mere tid på at indtaste patientoplysninger
og mindre tid til patienterne?”
Svar:
Det er min klare forventning, at ændrede arbejdsgange der følger med Sundhedsplat-
formen ikke er på bekostning af behandlingskvalitet, patientsikkerhed eller behand-
lingsfrister i Region Hovedstaden, og at de problemer regionen nu har med indberet-
ning til de national registre snarest bringes i orden. Generelt kan digitalisering bidrag
til mere ensartede arbejdsgange og til tidstro dokumentation af behandlingsindsat-
sen, ikke mindst til gavn for patientsikkerheden. Den konkret tilrettelæggelse af ar-
bejdsgange er regionens ansvar, jeg har derfor anmodet Region Hovedstaden om bi-
drag til svar.
Region Hovedstaden oplyser:
”Med
implementeringen af Sundhedsplatformen erstattes ca. 30 utidssvarende it-
systemer med ét, og overgangen til Sundhedsplatformen er dermed et skridt i retning
af et stadigt mere digitaliseret sundhedsvæsen. Ud over at være en konkret imple-
mentering af et nyt it-system er der således i lige så høj grad tale om et omfattende
forandringsprojekt, som medfører en række større og mindre ændringer i arbejds-
gangene for det sundhedsfaglige personale.
For så vidt angår lægerne består ændringerne bl.a. i, at de ikke længere kan anvende
diktering, men fremover selv skal indtaste oplysningerne direkte i Sundhedsplatfor-
men. Formålet er at sikre tidstro data og øge patientsikkerheden. Fremover vil alle
data om patienten, om behandlingen, prøvebestillinger og prøvesvar, planlagte afta-
ler osv. være tilgængelige med det samme, dvs. også på tværs af afdelinger og hospi-
taler, fordi det ikke afventer en manuel renskrivning af lægens diktat. De misforståel-
ser og potentielle fejlkilder, der ligger i, at en sekretær manuelt skal skrive ind i jour-
nalen på baggrund af en diktering, eksisterer heller ikke længere. Risikoen for, at der
sker fejl undervejs, fx vedr. medicin i overgangen fra én behandler til en anden, eller
mellem to afdelinger, er dermed væsentligt nedbragt til gavn for patientsikkerheden.
Det er desuden målet med Sundhedsplatformen, at dialogen mellem lægen, patien-
ten og de evt. pårørende bliver ændret, så den i højere grad omfatter en fælles sam-
tale undervejs i konsultationen/behandlingssituationen om, hvad der bliver tastet ind
i journalen i Sundhedsplatformen, hvilke prøver der evt. er kommet svar på osv. Kon-
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 551: Spm. om ministeren mener, at det er hensigtsmæssigt, at lægerne på de hospitaler, hvor Sundhedsplatformen er indført, bruger markant mere tid på at indtaste patientoplysninger og mindre tid til patienterne, til sundhedsministeren
kret vil lægen og patienten kunne sidde sammen ved computeren, så patienten i hø-
jere grad får mulighed for at være inddraget i behandlingsforløbet.
Som nævnt ovenfor medfører Sundhedsplatformen en række nye arbejdsgange, og
det kræver tilvænning for ledere og medarbejdere. Det gælder i forhold til den kon-
krete brug af systemet, i forhold til en ændret tilgang til opgaverne, en anderledes
fordeling mellem faggrupper osv. Alle disse forhold gør, at der naturligt må forventes
en implementerings- og udviklingsperiode, der strækker sig over relativt lang tid.”
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Maja Holm Andreasen
Side 2