Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1743636_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10-04-2017
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPMAHA
Sagsnr.: 1701712
Dok. nr.: 315572
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 548 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 548:
”Ka
i istere redegøre for hvilke overord ede proble er, der er
tering af hospitalernes nye it-syste
, Su dhedsplatfor e ?”
ed i ple e -
Svar:
Regionerne har ansvar for drift af sygehusene, herunder for it-driften. Det er Region
Hovedstaden, der har ansvar for implementeringen af Sundhedsplatformen på regio-
nens sygehuse. Sundheds- og Ældreministeriet følger implementeringen af Sund-
hedsplatformen i Region Hovedstaden og kommende i Region Sjælland. Det er en
stor opgave, som forandrer arbejdsgangene for de ansatte på sygehusene markant.
Det er afgørende, at implementeringen ikke har konsekvenser for patientsikkerheden
og at behandlingskvaliteten opretholdes. Jeg forventer desuden, at regionen også
under implementeringsfasen overholder udredningsgarantien, behandlingsgaranti og
tidsfrister i patientbehandlingen.
Den bekymring og det fokus, der har været i offentligheden og blandt de sundheds-
professionelle om udfordringerne i forbindelse med implementeringen af Sundheds-
platformen førte i juni 2016 til, at Styrelsen for Patientsikkerhed bad Region Hoved-
staden om månedlige afrapporteringer om status for implementeringen med særligt
fokus på risici for patientsikkerheden.
Styrelsen konkluderer senest den 7. marts 2017, at der ikke har været konstateret pa-
tientskader i forbindelse med implementering af Sundhedsplatformen. Herudover
har styrelsen været i dialog med medarbejderrepræsentanter fra Herlev og Gentofte
Hospital om deres oplevelser med implementeringen, og deres håndtering af patient-
sikkerheden under implementeringen.
Ministeriet har efterfølgende sikret sig, at styrelsen fortsat følger op på patientsik-
kerheden gennem interviews og besøg med medarbejderrepræsentanter i takt med,
at Sundhedsplatformen implementeres.
På baggrund af regionens afrapporteringer til styrelsen, kan Sundheds- og Ældremini-
steriet konstatere, at de overordnede problemer forbundet med implementeringen
af Sundhedsplatformen siden juni 2016 er:
Et indberetningsefterslæb i Region Hovedstaden, særligt på Herlev og Gen-
tofte Hospital. Det medfører bl.a., at de løbende indberetninger til Landspa-
tientregisteret (LPR) er ufuldstændige. Region Hovedstanden har efter aftale
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 548: Spm. om, hvilke overordnede problemer, der er med implementering af hospitalernes nye it-system, Sundhedsplatformen, til sundhedsministeren
1743636_0002.png
med Kommunernes Landsforening, Danske Regioner og Sundheds- og Æl-
dreministeriet indtil ultimo maj 2017 til at færdigindberette aktiviteter fra
2016.
En række tekniske vanskeligheder og behov for tilpasninger, særligt på Her-
lev og Gentofte Hospital, som var de første til at ibrugtage Sundhedsplat-
formen. Regionen oplyser, at erfaringerne herfra blev anvendt til at forbedre
implementeringen på Rigshospitalet og Glostrup Hospital.
Problemer med den lokale integration af det Fælles Medicinkort. IT-fejlen
vedrørte tidsbegrænsede lægemiddelordinationer, hvor der af den ordine-
rede læge er sat en slutdato for patientens indtagelse af medicinen.
De månedlige afrapporteringer kan findes på Styrelsen for Patientsikkerheds hjem-
meside,
www.stps.dk.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Maja Holm Andreasen
Side 2