Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 1282
Doknr.
453545
Dato
13-03-2017
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 22. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 544 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 544:
”Ministeren bedes i forlængelse af ministerens svar på SUU alm. del spørgsmål
363 fremskaffe og oversende eksisterende byretsdomme, der tager stilling
til, hvorvidt sundhedspersoner kan inseminere sig selv og stadig umiddelbart
få registreret medmoderskab i henhold til loven. Såfremt der ikke eksisterer
sådanne domme, bedes ministeren fremskaffe og oversende relaterede
domme, som kan tænkes at have relevans for, hvorledes instanser som Statsforvalt-
ningen træffer afgørelser i sager med hjemmeinsemination udført som
beskrevet.”
Svar:
Der ses ikke at være trykte domme, der tager stilling eller relaterer sig til, hvorvidt
sundhedspersoner kan inseminere sig selv og umiddelbart få registreret medmoder-
skab i henhold til børneloven.
Til brug for besvarelsen har ministeriet rettet henvendelse til Sundheds- og Ældremi-
nisteriet, som har oplyst, at man ikke har kendskab til sager, der omfatter den i
spørgsmålet rejste problemstilling.
Det fremgår af børnelovens §§ 3 a og 3 b, at registrering af medmoderskab foretages
af Statsforvaltningen. Jeg har derfor også bedt om bidrag fra Statsforvaltningen til
brug for besvarelsen.
Statsforvaltningen har i den forbindelse henvist til én byretsdom, der omhandler pro-
blemstillingen. Ved dommen blev der taget stilling til, om der kunne ske registrering af
medmoderskab i et tilfælde, hvor den ene partner i et registreret partnerskab – som
den behandlende sundhedsperson – skulle inseminere den anden partner ved hjælp
af sæd fra en navngiven donor. Retten traf afgørelse om, at den navngivne donor ville
blive registreret som far til barnet, hvis den ene partner fødte et barn på baggrund af
den foreliggende begæring.
Følgende fremgår af dommen: ”Dommeren
vejledte om, at det fremgår af bemærknin-
gerne til børnelovens § 27 og 27a, at bestemmelsernes anvendelsesområde er af-
grænset til tilfælde, hvor behandlingen foregår i overensstemmelse med reglerne om
kunstig befrugtning, og at formålet med denne afgrænsning er at sikre, at parterne på
forhånd vejledes om og kender deres retsstilling og kan indrette sig i tillid