Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1727296_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 27-02-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: SUMKKO
Sagsnr.: 1701447
Dok. nr.: 308167
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 538 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 538:
”Hvilke muligheder er der i dag, for at en alment praktiserende læge kan ansætte ek-
sempelvis en yngre almen mediciner, således at den alment praktiserende læge kan
blive aflastet i en praksis med mange patienter og den yngre læge på den måde kan
blive ansat på overenskomstmæssige vilkår i praksissektoren uden dermed at skulle
nedsætte sig som selvstændig erhvervsdrivende?”
Svar:
Muligheden for, at en alment praktiserende læge, der arbejder indenfor rammerne af
overenskomsten om almen praksis, kan ansætte eksempelvis en yngre læge, fremgår
af den gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN)
og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) fra september 2014.
Det fremgår af overenskomstens § 20 at:
”Stk. 1. En praksis kan ansøge samarbejdsudvalget om tilladelse til at besætte en le-
dig lægekapacitet med en ansat speciallæge i almen medicin i stedet for med en
kompagnon. Ligeledes kan der ansøges om, at en delepraksistilladelse effektueres
ved ansættelse af en speciallæge i almen medicin. Samarbejdsudvalget imødekom-
mer ansøgningen, med mindre væsentlige hensyn taler imod. Antallet af ansatte læ-
ger kan dog maksimalt udgøre halvdelen af antallet af lægekapaciteter tilknyttet en
praksis, jf. dog § 16 stk. 8. Når en ansat speciallæge udtræder, skal der ansøges om en
ny tilladelse fra samarbejdsudvalget, hvis praksis fortsat ønsker at lægekapaciteten
besættes med en ansat speciallæge. Samarbejdsudvalget kan vælge at gøre tilladelser
tidsbegrænsede.
Stk. 2. Praksis, der har fået tilladelse efter stk. 1 kan vælge at overgå til sædvanlig
ejerskabsmodel, når det ønskes. Regionen orienteres om dette via PLO.
Stk. 3. Uafhængigt af reglen i stk. 1, har en praksis uden ansøgning til samarbejdsud-
valget ret til at ansætte en speciallæge i almen medicin, f.eks. med henblik på kom-
pagniskab, i en periode på ét år, hvis der på grund af en læges praksisophør eller på
grund af en tilladelse til udvidelse af praksis er en ledig lægekapacitet i praksis, eller
hvis praksis er blevet tildelt en ny tilladelse til delepraksis. Senest efter et år skal den
ledige praksisdel eller delepraksisdel overdrages til en læge, der tilmeldes denne
overenskomst i overensstemmelse med reglerne i § 12 eller der skal være ansat en
speciallæge i almen medicin i fast stilling i medfør af reglen i stk. 1. Fristen på et år
regnes fra den dato, pr. hvilken en læge har meddelt praksisophør til regionen eller
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 538: Spm. om hvilke muligheder, der er i dag, for at en alment praktiserende læge kan ansætte eksempelvis en yngre almen mediciner, til sundhedsministeren
den dato, pr. hvilken samarbejdsudvalget har givet tilladelse til udvidelse af praksis
eller tilladelse til delepraksis
Stk. 4. Praksisejeren/ejerne er i forhold til regionen ansvarlig for ansatte lægers over-
holdelse af denne overenskomst.”
Læger har herudover mulighed for at blive ansat på overenskomstmæssige vilkår
uden at nedsætte sig som selvstændig erhvervsdrivende i udbudsklikker og i regions-
drevne klinikker,
jf. sundhedslovens § 227, stk. 3-6.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Kirstine Korsager
Side 2