Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 27-02-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: SUMKKO
Sagsnr.: 1701447
Dok. nr.: 308137
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 537 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 537:
”Hvilke muligheder er der i dag, for at praktiserende læger kan dele et ydernummer
og dermed få mulighed for at vælge deltidsansættelse eller måske samtidig delvis an-
sættelse på et lokalt sygehus?”
Svar:
Læger, der deler et ydernummer, er medejere af ydernummeret og er således ikke i
et ansættelsesforhold.
De praktiserende lægers mulighed for at dele et ydernummer reguleres af den gæl-
dende overenskomst om almen praksis mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn
(RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) fra september 2014.
Det fremgår af overenskomstens § 22 at:
”Stk. 1. Hensynet til læger med behov for nedsat arbejdsmængde i almen praksis kan
tilgodeses via delepraksis.
Ved delepraksis forstås, at der optages en ekstra læge i praksis i forhold til den eller
de tildelte lægekapaciteter.
Stk. 2. Tilladelse til delepraksis meddeles af samarbejdsudvalget. Delepraksistilladelse
kan gives til eksisterende praksis eller til læger, som ønsker at erhverve en praksis
med henblik på at drive denne som delepraksis.
Samarbejdsudvalget drøfter patientkapaciteten i ansøgerens/ansøgernes praksis før
og efter evt. tilladelse til delepraksis. Samarbejdsudvalget kan på baggrund af de kon-
krete forhold gøre delepraksistilladelsen betinget af en mindste patientkapacitet,
som den pågældende delepraksis forpligter sig til at tilbyde i forbindelse med den år-
lige fastsættelse af lægedækningen i området. Delepraksis kan ikke anmode om at få
lukket for patienttilgangen ved et lavere patientantal end denne mindste patientka-
pacitet.
Samarbejdsudvalget kan pålægge praksis en lukkegrænse i form af et loft over det
det maksimale patientantal, den pågældende delepraksis kan få tilmeldt. Pålagt luk-
kegrænse skal kunne begrundes i hensynet til de øvrige praksis i områder, hvor der
ikke mangler lægekapacitet.