Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 06-04-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 1701383
Dok. nr.: 333413
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 534 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 534:
”Ministeren
bedes redegøre for, om regionerne har lovhjemmel til at undlade at
rejse krav om, at udbetalte patienterstatninger skal tilbagebetales, hvis en
afgørelse om tilkendt erstatning omgøres, efter at en patient har modtaget en
erstatning i god tro?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at det drejer sig om de såkaldte
reformatio in pejus
sager, hvor Ankenævnet for Patienterstatningen har omgjort ansvarsgrundlaget i en
patienterstatningssag, som har medført, at én eller flere afgørelser om erstatnings-
fastsættelse, som ingen af parterne har påklaget inden for ankefristen, ophæves.
Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet bidrag fra Danske Regioner,
der oplyser, at man ikke mener, at der for nuværende er lovhjemmel til, at regioner-
ne undlader at rejse krav om, at udbetalte patienterstatninger skal tilbagebetales,
hvis en afgørelse om tilkendt erstatning omgøres.
Danske Regioner har endvidere oplyst, at når ankenævnet har truffet afgørelse om, at
patienten ikke alligevel er berettiget til erstatning, har regionen ikke længere hjem-
mel til at afholde udgiften (udbetalingen af patienterstatningen), og derfor er regio-
nen forpligtet til at søge erstatningen tilbagebetalt.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Signe Struberga