Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1687581_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 14-11-2016
Enhed: Psykiatri og Lægemiddel-
politik
Sagsbeh.: DEPMAS
Sagsnr.: 1609778
Dok. nr.: 219579
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 17. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 53 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 53:
”Vil ministeren kommentere henvendelse af 7. oktober 2016 fra Børne- og
Ungdomspsykiatrisk Selskab om forslag vedr. børne- og ungdomspsykiatrisk
pakke, jf. SUU alm. del – bilag 9?”
Svar:
Jeg mener, at der er flere fine pointer i henvendelsen fra 7. oktober 2016 fra Børne-
og Ungdomspsykiatrisk Selskab (BUP). Jeg vil dog gøre opmærksom på, at jeg i min
besvarelse af spørgsmålet kun forholder mig til de dele af henvendelsen, der hører
under mit ressortområde. Dele af problemstillingerne i henvendelsen hører under
Social- og Indenrigsministeriets ressortområde, så der bliver jeg nødt til at henvise til
dem.
I henvendelsen fra BUP lægger jeg fx mærke til, at BUP bakker op om udrednings- og
behandlingsretten i børne- og ungepsykiatrien, som jeg også mener, har stor betyd-
ning for den indsats, vi tilbyder børn og unge med psykiske lidelser. Udredningsretten
har forkortet de helt urimelige ventetider, vi tidligere har hørt om, hvor det ikke var
usædvanligt, at børn, unge og deres familier skulle vente både halve og hele år på en
diagnose.
I henvendelsen bemærker BUP desuden, at der er store regionale forskelle i udred-
ning og behandling af børn og unge i regionerne.
Hertil kan jeg bemærke, at der er en række nationale tiltag på området, der skal sikre
en bedre og mere ensartet udredning og behandling af børn og unge i psykiatrien.
Der er blandt andet Sundhedsstyrelsens vejledning om medikamentel behandling af
børn og unge med psykiske lidelser, vejledning nr. 9194 af den 11. april 2013, som er
med til at præcisere, hvordan læger skal agere i forhold til medikamentel behandling
af børn og unge med psykiske lidelser. Derudover findes der række nationale kliniske
retningslinjer (NKR) målrettet børn og unge med psykiske lidelser. Jeg vil ikke nævne
dem alle, men blot fremhæve et par stykker, bl.a. en NKR målrettet behandling af
angst, en målrettet obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) og ADHD. Ligesom der også
findes en visitationsretningslinje for ADHD.
Afslutningsvist efterspørger BUP, at der indføres pakkeforløb i lighed med kræftpak-
kerne, som blev indført af den daværende VK-regering og Danske Regioner i efteråret
2007.
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm. om kommentar til henvendelsen af 7/10-16 fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab om forslag vedr. børne- og ungdomspsykiatrisk pakke, til sundheds- og ældreministeren
Danske Regioner har allerede udarbejdet en række pakkeforløb i psykiatrien for en
række ikke-psykotiske lidelser – også på børne- og ungeområdet. Der er således ud-
viklet fem behandlingspakker og fire udredningspakker på børne- og ungeområdet.
Formålet med pakkeforløbene i psykiatrien er at tilbyde ensartede udrednings- og
behandlingsforløb af høj kvalitet til patienter med samme psykiske sygdom. Danske
Regioner har påbegyndt en revision af pakkeforløbene med henblik på i endnu højre
grad at koble dem op på de nationale kvalitetsmål, kliniske retningslinjer mm. I øvrigt
indfører såvel Norge som Sverige nu pakkeforløb i psykiatrien efter inspiration fra re-
gionernes pakkeforløb i Danmark.
Jeg har på den baggrund ikke aktuelle planer om, at der skal udarbejdes supplerende
eller parallelle udrednings- og behandlingspakker i regi af Sundhedsstyrelsen. Jeg
tror, at det lige nu er vigtigt, at den kvalitetsudviklingsproces, som regionerne har
igangsat med pakkeforløbene, får den fornødne tid, så pakkerne kan blive udbredt og
forankret i psykiatrien.
Jeg er dog glad for, at der med indgåelsen af satspuljeaftalen for 2017-2020 er afsat
37,5 mio. kr. til udvikling og implementering af forløbsprogrammer for børn og unge
med psykiske udfordringer.
Et forløbsprogram beskriver rammerne for den indsats og den koordination, der skal
igangsættes for målgruppen på tværs af region og kommuner, herunder ansvars- og
opgavefordeling samt procedurer for samarbejde, koordinering og kommunikation
mellem de involverede aktører på tværs af enheder og sektorer. Det kan fx være sy-
gehus, praktiserende læge, sociale tilbud, skoler og ungdomsuddannelser, sundheds-
plejersker og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Sundhedsstyrelsen har der-
for også anbefalet forløbsprogrammer, der tager højde for, at der især på børne- og
ungeområdet er mange forskellige aktører tilknyttet, og der derfor ofte ikke er tale
om lineære, standardiserede forløb af udredning og behandling.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
/
Maja Sørensen
Side 2