Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1731535_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10-03-2017
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPSPO
Sagsnr.: 1701497
Dok. nr.: 317860
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 527 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Julie Skovsby (S).
Spørgsmål nr. 527:
”Ministeren bedes redegøre for, hvem der har ansvaret for at vurdere, om en
læge med utilstrækkelige danskkundskaber skal på danskkursus, inden vedkommen-
de påbegynder ansættelse i det danske sundhedsvæsen.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet følgende bidrag fra Styrelsen for Patientsik-
kerhed, som jeg kan henholde mig til:
”Styrelsen for Patientsikkerhed kan oplyse, at det er den ansættende myndighed, der
har ansvar for, at de læger, der ansættes, har tilstrækkelige sproglige kompetencer til
at kommunikere på dansk med patienter, pårørende og andet sundhedspersonale.
Styrelsen har i september 2016 udsendt en revideret pjece om ”Ansættelse
af sund-
hedsfagligt personale – Gode råd og præciseringer”,
hvor der er en nærmere beskri-
velse af forventningerne til den ansættende myndighed. Pjecen kan ses på styrelsens
hjemmeside på dette link:
http://stps.dk/da/nyheder/2016/~/media/FD7D72D870FF46C185DBFE109DBBB587.a
shx
Styrelsen kan supplerende oplyse, at forud for en ansættelse som læge i det danske
sundhedsvæsen har en læge ansøgt om autorisation hos Styrelsen for Patientsikker-
hed. Ansøgninger om autorisation og tilladelse til selvstændigt virke fra læger, der er
uddannet uden for Danmark behandles efter tre forskellige regelsæt. Hvilket regel-
sæt, der anvendes, afhænger af ansøgers statsborgerskab og uddannelsesland.
Ansøgninger fra nordiske statsborgere med en autorisation som læge i et andet nor-
disk land behandles efter overenskomsten om fælles nordisk arbejdsmarked for visse
personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet, jf. bekendtgø-
relse nr. 81 af 8. september 1994 med senere ændringer. Efter denne overenskomst
kan Styrelsen for Patientsikkerhed ikke stille krav om danskkundskaber forud for
meddelelse af autorisation og tilladelse til selvstændigt virke.
Ansøgninger fra statsborgere i et EU/EØS-land på baggrund af erhvervsmæssige kvali-
fikationer opnået i et EU/EØS-land behandles i henhold til bekendtgørelse nr. 49 af
13. juni 2010 om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som
autoriseret sundhedsperson med senere ændringer. Efter denne bekendtgørelse kan
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 527: Spm. om, hvem der har ansvaret for at vurdere, om en læge med utilstrækkelige danskkundskaber skal på danskkursus, inden vedkommende påbegynder ansættelse i det danske sundhedsvæsen, til sundhedsministeren
Styrelsen for Patientsikkerhed ikke stille krav om danskkundskaber forud for medde-
lelse af autorisation og tilladelse til selvstændigt virke.
Ansøgninger fra læger, der er statsborgere i og /eller uddannet i lande uden for
EU/EØS behandles i henhold til bekendtgørelse nr. 1372 af 9. december 2010 om au-
torisation af læger, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande udenfor EU/EØS,
med senere ændringer. På baggrund af denne bekendtgørelse har styrelsen siden 1.
januar 2011 kunnet stille krav om, at lægen undervejs i autorisationsprocessen har
bestået en prøve i sproglige/kommunikative kompetencer (dansk sprogtest). Pr. 31.
august 2016 er det præciseret i bekendtgørelsen, at lægen skal have bestået ”Prøve i
Dansk 3” med minimum karaktererne 10 i mundtlig kommunikation, 7 i læseforståel-
se og 7 i skriftlig fremstilling. Karaktererne skal være opnået indenfor samme prøve.”
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Simone Poulsen
Side 2