Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1724148_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-02-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 1701013
Dok. nr.: 298380
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 456 (alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 456:
”Ministeren bedes oplyse, om ministeren er enig i, at de danske Thalidomid-skadede
både skal have anerkendelse og erstatning fra den danske stat? I afkræftende fald
bedes ministeren oplyse baggrunden herfor.”
Svar:
Jeg har stor forståelse for de thalidomidskadedes situation, og de konsekvenser deres
skader har haft for deres liv og hverdag. Jeg håber, at de skadelidte gennem årene er
blevet hjulpet bedst muligt – både sundhedsmæssigt og på andre måder i det danske
samfund.
Der er meget i fortiden, vi i dag ville have håndteret anderledes. Men vi kan desværre
ikke med tilbagevirkende kraft tage smerten fra de berørte, godtgøre handlinger eller
yde retfærdighed til de mennesker, som er blevet udsat for hændelser, vi kunne fo-
rebygge i dag.
Det eneste lyspunkt for mig at se i denne ulykkelige sag er, at vi har lært af fortiden
og har fået indført en fælles EU-regulering af lægemidler, der har til formål at fore-
bygge, at en lignende sag kan ske igen.
På det tidspunkt, hvor thalidomid blev anvendt af gravide, fandtes der ingen særskilt
lovgivning om erstatning for lægemiddelskader. Et eventuelt erstatningsansvar fra
statens side vil derfor skulle afgøres efter de almindelige principper om erstatning
uden for kontrakt. Et sådant ansvar kræver, at en myndighed har handlet ansvarspå-
dragende.
Det vil være yderst vanskeligt på nuværende tidspunkt at tage stilling til, hvorvidt den
daværende Sundhedsstyrelse begik fejl ved markedsføringen af thalidomid i Dan-
mark. Umiddelbart kan der ikke konstateres et ansvar fra myndighedsside i denne
sag.
Et erstatningskrav vedrørende personskade ville desuden efter de dagældende regler
være forældet efter 20 år.
Tages der i denne sag skridt til en særlig kompensation, åbnes for præcedens herfor i
et ukendt antal sager, hvor der også er sket ulykkelige skader, men hvor der heller ik-
ke foreligger et ansvarsgrundlag.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 521: Spm. om, hvilke overvejelser der tidligere har været i ministeriet i forhold til at give Thalidomid-skadede erstatning, til sundhedsministeren
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Mie Saabye
Side 2