Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1731159_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 09-03-2017
Enhed: SUNDOK
Sagsbeh.: DEPPCH
Sagsnr.: 1701407
Dok. nr.: 306753
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 517 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 517:
”Ministeren bedes i forlængelse af svaret på SUU alm. del spørgsmål 364 kommente-
re på udviklingen i tilrettede driftsudgifter pr. patient på de psykiatriske sygehuse.
Ministeren bedes samtidig oplyse, om ministeren finder det hensigtsmæssigt, at de
tilrettede driftsudgifter pr. patient på psykiatriske sygehuse er faldet med næsten 20
pct. i perioden 2008 til 2015. Ministeren bedes i forlængelse heraf oplyse, hvorfor der
er en væsentlig forskel på, hvor meget de tilrettede udgifter pr. patient er faldet for
hhv. patienter på somatiske sygehuse og på psykiatriske sygehuse.”
Svar:
Som det fremgik af svar på SUU alm del spørgsmål 364 og 365 skal der tages et bety-
deligt forbehold for, at det ikke har været muligt at foretage en standardisering. En
sammenligning af antal patienter over tid og på tværs af områder kan således ikke fo-
retages retvisende. Der er dermed ikke muligt, at vurdere om den gennemsnitlige pa-
tient har samme sygdomsbyrde i de forskellige år, hverken samlet set for alle patient-
grupper under ét i hele somatikken eller inden for hhv. psykiatrien og kræftområdet.
Som en konsekvens heraf kan det ikke umiddelbart vurderes, hvor stor denne fejlkil-
de er i forhold til en retvisende opgørelse i udviklingen af enhedsudgiften pr. patient.
Tidligere analyse (Analyse af aktiviteten i sygehusvæsenet
2005-2010, Danske Regio-
ner, Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 2012)
viste, at den
gennemsnitlige patient i hele det somatiske sygehusvæsen har en betydelig årlig stig-
ning i sygdomsbyrden, der langt oversteg udviklingen fx indenfor kræft- området i pe-
rioden 2005-2010. Det kan bl.a. forklares ved, at en større andel af samtlige patienter
får sygdomme med en meget større sygdomsbyrde for eksempel som kræftpatienter.
Derved vil en større andel af samtlige patienter have en betydelig stigende sygdoms-
byrde, end den tilsvarende udvikling er alene inden for kræftpatienterne. Dvs. at ud-
viklingen er domineret ved udvikling mellem de overordene sygdomsgrupper, frem
for udviklingen inden for sygdomsgrupperne. Det kan således godt være tilfældet, at
den faktiske udvikling i enhedsudgifterne blandt samtlige somatiske patienter ville
være lavere end blandt kræftpatienter, hvis opgørelserne kunne have blevet standar-
diseret for udvikling i sygdomsbyrde.
Perioden 2007 frem til 2015 er bl.a. kendetegnet ved, at behandlingsområderne in-
denfor psykiatrien og på kræftområdet er blevet udvidet. Udvidelsen har især inde-
båret, at den ekstra andel af borgere som kommer i sygehusbehandling har en lavere
behandlingsbyrde og dermed udgiftstyngde. Der udover har den positive udvikling
inden for kræftområdet indebåret, at flere patienter overlever sygdommen, og der-
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 517: Spm. om udviklingen i tilrettede driftsudgifter pr. patient på de psykiatriske sygehuse, til sundhedsministeren
med fortsat har et behandlingsbehov bl.a. via kontrolforløb. Inden for det psykiatri-
ske område er der for eksempel sket en betydelig udvidelse af behandlingsomfanget
indenfor angst og depression Dette er alt sammen tendenser, der trækker den gen-
nemsnitlige sygdomsbyrde ned og dermed enhedsudgifterne ned.
Det er således ikke muligt på baggrund af opgørelserne som fremgik af svarene i SUU
alm. del spørgsmål 364 og 365 at udlede om de faktiske enhedsudgifter pr. standard
patient har udviklet sig forskelligt i perioden 2008 til 2015 mellem områderne psyki-
atri, somatik og kræftområdet.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Pernille Christensen
Side 2