Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1740280_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 03-04-2017
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPJBJ
Sagsnr.: 1701352
Dok. nr.: 330275
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 514 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 514:
”Ministeren
bedes i forlængelse af samrådet i Sundheds- og Ældreudvalget den 7. fe-
bruar 2017 (jf. SUU alm. del
samrådsspørgsmål BK) oplyse baggrunden for, at Re-
gion Syddanmarks it-systemer ikke understøtter et udtræk af oplysninger om antallet
af genoptræningsplaner, som hospitalerne sender for sent, jf. tabel 1 i Rigsrevisio-
nens beretning om indsatsen over for patienter med hjerneskade (4/2016). Ministe-
ren bedes samtidig oplyse, om disse tal på anden vis kan fremskaffes.”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Sundheds- og Ældreministeriet indhentet
oplysninger fra Region Syddanmark vedrørende regionens mulighed for at opgøre an-
tallet af genoptræningsplaner, som afsendes for sent fra sygehus til kommune. Re-
gion Syddanmark har i den forbindelse oplyst følgende:
”Med
hensyn til selve afsendelsestidspunktet for genoptræningsplanerne, har det
hidtil ikke været muligt at opsamle denne oplysning i Region Syddanmarks PAS/EPJ-
system COSMIC. Region Syddanmark kan dog oplyse, at der i øjeblikket i samarbejde
med systemleverandøren, CGI, arbejdes på at implementerer en teknisk løsning, der
vil muliggøre monitoreringen af afsendelsestidspunktet for genoptræningsplanerne.
Løsningen vil kunne levere monitoreringsoplysninger fremadrettet. Det forventes, at
løsningen vil være implementeret primo april 2017. Dermed forventer Region Syd-
danmark at kunne levere oplysninger om andelen af rettidigt afsendte genoptræ-
ningsplaner fra og med andet kvartal 2017.”
Jeg henholder mig til ovenstående. Jeg skal samtidig understrege, at jeg naturligvis
forventer, at regionerne sikrer, at deres it-systemer understøtter en hensigtsmæssig
monitorering af området.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
/
Jens Bjerg Johansen