NOTAT
Februar 2017
Om den ansættelsesretlige beskyttelse af ansattes yt-
ringer i henholdsvis den private og den offentlige sek-
tor
J.nr. 2017-615
CAL
AKL
Indledning
Sundheds- og Ældreudvalget har bedt beskæftigelsesministeren om at oversende et
notat, der redegør for den juridiske rækkevidde af ansattes ytringsfrihed afhængig
af, om den pågældende er privat eller offentligt ansat.
I dette notat redegøres for problemstillingen. Efter et kort afsnit om ytringsfrihed
og ansættelsesretlig beskyttelse beskrives overordnet, hvad der gælder i relation til
henholdsvis privatansatte og offentligt ansatte.
Generelt om ytringsfrihed
Enhver har ret til at ytre sig under ansvar for domstolene. Det følger af grundlovens
§ 77, og retten til at ytre sig gælder for alle borgere i Danmark.
Ytringsfriheden betyder blandt andet, at enhver kan fremsætte en hvilken som helst
lovlig ytring, uden at vedkommende kan straffes for at fremsætte ytringen.
At der er ytringsfrihed, og at en ytring kan fremsættes, uden at ophavsmanden til
ytringen af kan straffes, betyder imidlertid ikke, at den person, der ytrer sig, ikke
kan mødes med andre reaktioner som følge af ytringen. Dette er fx særlig relevant i
et ansættelsesforhold, hvor ansattes ytringer kan kollidere med arbejdsgiverens
interesser og virksomhedens forhold, og hvor arbejdsgiveren derfor kan finde an-
ledning til at reagere over for den ansatte i form af negative ansættelsesretlige kon-
sekvenser (fx advarsel, afskedigelse, forflyttelse mv.) – uanset at ytringen er lovlig.
Hvorvidt en reaktion fra arbejdsgiverside som følge af en ansats ytringer er ret-
mæssig, er således ikke direkte et spørgsmål om ytringsfrihed, men først og frem-
mest et ansættelsesretligt spørgsmål.
Om privat ansattes ytringsfrihed
Generelt om retsgrundlaget
Reguleringen af, hvad der gælder i et ansættelsesforhold på det private arbejdsmar-
ked, findes i lovgivningen og i den individuelle ansættelsesaftale samt i kollektive
overenskomster eller aftaler. Dertil kommer en række arbejdsretlige grundprincip-
per som fx ledelsesretten og loyalitetspligten, som er relevante i forhold til en vur-
dering af, om en arbejdsgivers reaktion over for en ansats ytringer er retmæssig.
Endelig kan en arbejdsgiver som led i sin ledelsesret have fastlagt regulativer, ret-
ningslinjer mv. om rammerne for, at en ansat kan ytre sig om virksomhedsrettede
spørgsmål på den virksomhed, hvor lønmodtageren er ansat.