Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed:
Sagsbeh.:
Koordineret med:
Sagsnr.:
Dok. nr.:
Dato:
AELSAM
DEPJBJ
-
1610324
287674
28. januar 2017
Det talte ord gælder
[Samråd i Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, tirsdag den 7. februar 2017 kl. 15.00-
16.30, lokale S-092 på Christiansborg]
TALEPAPIR
Samråd om Rigsrevisionens beretning om indsatsen for
patienter med hjerneskade
Samrådsspørgsmål BK:
Vil ministeren kommentere statsrevisorernes beretning ”Beretning om indsatsen
over for patienter med hjerneskade” (nr. 4/2016) og redegøre for, hvilke
initiativer sundheds- og ældreministeren vil iværksætte i kommunerne,
sundhedsvæsenet og Sundheds- og Ældreministeriet for at styrke sammenhæng
og kvalitet i genoptræningen af patienter med hjerneskade, herunder hvad
ministeren vil gøre for, at der fremover ikke i er lang ventetid på genoptræning i
nogle kommuner?
[Indledning]
Jeg vil gerne sige tak for indkaldelsen til dette samråd om
indsatsen for patienter med erhvervet hjerneskade.
•
Det er et vigtigt emne, fordi en hjerneskade kan have
meget store konsekvenser for både den ramte og dennes
familie og omgivelser.
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/2-17 om indsatsen over for patienter med hjerneskade, til sundhedsministeren
•
Men med de rette indsatser øges chancen for, at den
ramte kan vende tilbage til så normal en hverdag som
muligt.
•
Og derfor det også vigtigt, at de rette genoptrænings- og
rehabiliteringstilbud af tilstrækkelig høj kvalitet er til
stede – og er til stede, når folk har brug for dem.
Helt overordnet er det sådan, at myndighedsansvaret for, at
patienterne får den rette genoptræning, ligger hos regionerne
og kommunerne, mens staten har ansvar for at opstille de
overordnede rammer og regler på området.
Som Rigsrevisionens rapport også peger på, har skiftende
regeringer med skiftende farver har faktisk også gennemført
rigtig mange fornuftige tiltag for at styrke området i de senere
år.
Men der er også ting, der ikke har fungeret godt nok.
•
Det viser den beretning, som Rigsrevisionen kom med i
november.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/2-17 om indsatsen over for patienter med hjerneskade, til sundhedsministeren
•
Rigsrevisionen konkluderer i beretningen, ”at Sundheds-
og Ældreministeriet trods en række initiativer ikke i helt
tilstrækkelig grad har understøttet sammenhæng og
kvalitet i indsatsen over for patienter med hjerneskade.”
•
Det skal der naturligvis gøres noget ved, og derfor
gennemføres der bl.a. her i første halvdel af 2017 et
servicetjek af området, som jeg vender tilbage til om lidt.
***
[Vigtigste initiativer på området i de senere år]
Inden da vil jeg dog for fuldstændighedens skyld kort opridse
nogle af de vigtigste initiativer, der fra centralt hold er blevet
iværksat på hjerneskadeområdet i de senere år.
•
Først og fremmest udgav Sundhedsstyrelsen i 2011
forløbsprogrammer for rehabilitering af henholdsvis
voksne og børn og unge med erhvervet hjerneskade.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/2-17 om indsatsen over for patienter med hjerneskade, til sundhedsministeren
•
Forløbsprogrammerne har til formål at beskrive
anbefalingerne til rehabiliteringen for personer med
hjerneskade på tværs af de mange forskellige faggrupper
og aktører på tværs af hospitaler, i kommuner og i almen
praksis, der er involveret i indsatserne.
•
For at sikre forløbsprogrammernes udbredelse i
kommunerne afsatte man 150 mio. kr. på finansloven
samme år til puljen til styrket genoptræning og
rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i 96
forskellige kommunale projekter.
•
På finansloven for 2012 afsatte man herudover 100 mio.
kr. til projekter i de fem regioner i forhold til
genoptræning og rehabilitering for unge med erhvervet
hjerneskade.
•
Ved udgangen af 2014 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen
desuden faglige visitationsretningslinjer for genoptræning
og rehabilitering til henholdsvis voksne og børn og unge
med erhvervet hjerneskade.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/2-17 om indsatsen over for patienter med hjerneskade, til sundhedsministeren
•
Visitationsretningslinjerne skal understøtte effektive,
sammenhængende genoptrænings- og
rehabiliteringsforløb, og er henvendt til de medarbejdere
på sygehusene, der udarbejder genoptræningsplanerne,
og de fagfolk i kommunerne, der på baggrund af planen
visiterer til indsatserne efter udskrivningen.
•
Og endelig blev der pr. 1. januar 2015 indført en ny
bekendtgørelse på genoptræningsområdet med det
primære formål at øge kvaliteten og fagligheden i
indsatserne for især borgere med erhvervet hjerneskade,
som har de mest komplekse genoptræningsbehov.
Der er derfor – som jeg egentligt også synes bliver anerkendt i
rapporten – blevet gjort en stor indsats for at styrke
hjerneskadeområdet over de senere år.
Der er imidlertid også tale om et komplekst område, og man kan
desværre ikke forvente, at nye tiltag virker fuldt ud fra dag 1.
Implementering tager tid, og det er også noget af det, der peges
på i rapporten, i forhold til at følge op implementeringen.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/2-17 om indsatsen over for patienter med hjerneskade, til sundhedsministeren
***
[Vigtighed af tilstrækkelig rehabilitering]
Rigsrevisionens beretning fra november om indsatsen peger på,
at det ikke er alt på området, der fungerer, som det skal.
Der er blandt andet betydelig forskel på, hvor godt de enkelte
regioner og kommuner gør det – fx når det kommer til ventetid
til genoptræning.
Det er naturligt, at alle ikke er lige gode til alt, men det er også
tydeligt, at der på nogle punkter er
for stor
forskel.
•
For det skal ikke være postnummeret, der er afgørende
for, om man får et godt og hurtigt rehabiliteringsforløb
efter en erhvervet hjerneskade – eller for den sags skyld
efter andre former for sygdom.
Rehabiliteringen er afgørende for, at den ramte får størst mulig
chance for at vende tilbage til et liv, der ligner det, som han eller
hun levede før skaden.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/2-17 om indsatsen over for patienter med hjerneskade, til sundhedsministeren
Og manglende rehabilitering har derfor både store
menneskelige og store samfundsøkonomiske omkostninger.
•
For med de rette indsatser kan personer med en
erhvervet hjerneskade blive mere selvhjulpne, mindre
plejekrævende og få større livskvalitet.
•
Og deres chance for at kunne vende tilbage til
eksempelvis arbejdsmarked eller uddannelse øges med
den rette rehabilitering.
Derfor er rehabilitering også en god investering, også for
kommunerne – fordi de på sigt kan høste gevinsten af
reducerede udgifter til blandt pleje og sygedagpenge, og også
til, at man har borgere, der står på samfundets sidelinje og ikke
igen bliver en del af det, de var før sygdommen.
•
Og derfor har de kommuner, der i dag gør det mindre
godt på området, også selv en interesse i at forbedre sig.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/2-17 om indsatsen over for patienter med hjerneskade, til sundhedsministeren
•
Det er noget af det, jeg synes, man godt kan undre sig
over – at man ikke kigger mere langsigtet på, hvad
investeringen i god genoptræning og rehabilitering
betyder for det videre forløb.
***
[150 mio. kr.-puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af
personer med erhvervet hjerneskade]
I forhold til Sundheds- og Ældreministeriets indsats for at
understøtte kommunernes arbejde på området er
Rigsrevisionen kritisk over for forvaltningen af puljen til styrket
genoptræning og rehabilitering fra 2011.
•
Overordnet går denne kritik dels på, at ministeriet skulle
have stillet mere præcise krav og fulgt de enkelte
kommuners indsatser tættere - især i forhold til
tværkommunale samarbejder og samarbejdet med de
specialiserede hjerneskadetilbud.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/2-17 om indsatsen over for patienter med hjerneskade, til sundhedsministeren
•
Og på samme måde peger Rigsrevisionen også på, at man
fra starten skulle have opstillet klare målepunkter for alle
projekterne, så man bedre efterfølgende ville kunne måle
effekten af tiltagene.
Det er selvfølgelig en kritik, som Sundheds- og Ældreministeriet
tager til sig, og som man ikke mindst vil tage ved lære af
fremadrettet.
***
[Implementeringen af den ny bekendtgørelse]
En anden problemstilling, som Rigsrevisionen peger på, er, at de
nye regler på genoptræningsområdet, der blev indført pr. 1.
januar 2015, muligvis ikke er blevet implementeret godt nok
blandt regioner og kommuner.
Blandt indikationerne herpå er bl.a., at der er ret stor forskel på,
hvor mange genoptræningsplaner de enkelte hospitaler
udarbejder i forhold til antallet af patienter. Jeg ved, at de tal
også er oversendt til udvalget til et udvalgsspørgsmål.
Side 9
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/2-17 om indsatsen over for patienter med hjerneskade, til sundhedsministeren
•
Forskellene i antallet af genoptræningsplaner skyldes
formentligt til dels, at der er forskelle behandlinger og
patientgrupper fra hospital til hospital.
o
Men set i lyset af forskellene, kan man også være
urolig for, om alle hospitaler reelt efterlever deres
pligt til at udarbejde genoptræningsplaner til alle
patienter med et lægefagligt begrundet behov.
En anden ting, som Rigsrevisionen påpeger, er, at der i 2015 er
registreret markant færre genoptræningsplaner til rehabilitering
på specialiseret niveau til patienter med erhvervet hjerneskade
end forventet.
•
Muligheden for at udarbejde genoptræningsplaner til
rehabilitering på specialiseret niveau var netop en af de
ting, man indførte i den nye bekendtgørelse for at styrke
indsatserne for hjerneskadede og andre patienter med
mere komplekse rehabiliteringsbehov.
Side 10
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/2-17 om indsatsen over for patienter med hjerneskade, til sundhedsministeren
o
I planerne for rehabilitering på specialiseret niveau
har sygehuset mulighed for at komme med mere
detaljerede anbefalinger til den samlede
rehabiliteringsindsats end til genoptræningsplaner
til de øvrige niveauer.
•
Og det giver selvfølgelig anledning til bekymring, hvis
hospitalerne reelt ikke benytter den nye mulighed for at
udarbejde disse genoptræningsplaner til dette niveau.
•
I forlængelse af genoptræningsplanerne til rehabilitering
på specialiseret niveau, peger Rigsrevisionen også på, at
kommunerne ikke har tilstrækkeligt overblik over, hvilke
konkrete institutioner og genoptræningstilbud, der er i
stand til at løfte opgaven med den specialiserede
rehabilitering.
Side 11
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/2-17 om indsatsen over for patienter med hjerneskade, til sundhedsministeren
•
Sundheds- og Ældreministeriet har sammen med
Sundhedsstyrelsen beskrevet kravene til, hvilke særlige
kompetencer, faggrupper m.v., som tilbuddene skal råde
over for at kunne varetage specialiseret rehabilitering.
Disse krav fremgår i Vejledning om genoptræning og
vedligeholdelsestræning i kommuner og regioner, som
blev offentliggjort sammen med den nye bekendtgørelse.
•
Men der er brug for en nærmere afdækning af, om
kommunerne har tilstrækkelig viden om, hvordan de skal
sikre kvaliteten af de tilbud, som de henviser til.
***
[For lang ventetid til genoptræning]
Den sidste del af de forhold, som Rigsrevisionen påpeger som
problematiske, omhandler ventetiden til genoptræning efter
udskrivning.
Side 12
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/2-17 om indsatsen over for patienter med hjerneskade, til sundhedsministeren
•
Her er det dels et problem, at sygehusene i mange
tilfælde sender genoptræningsplanen for sent til
kommunen, hvilket kan forsinke kommunens opstart af
genoptræningsforløbet.
•
Og dels at der er meget store forskelle i niveauet af
ventetiden til genoptræning fra kommune til kommune.
Som jeg nævnte tidligere, så er det af stor vigtighed – og i øvrigt
også i kommunernes egen interesse – at genoptræningen
opstartes hurtigt og uden unødvendige forsinkelser.
Derfor er det også utilfredsstillende, at man i nogle kommuner
risikerer at skulle vente flere uger på at kunne komme i gang
med sit genoptræningsforløb.
•
Det ved jeg også, at KL erkender.
***
[Servicetjek af området]
Side 13
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/2-17 om indsatsen over for patienter med hjerneskade, til sundhedsministeren
Som det også fremgår af Rigsrevisionens beretning, så
besluttede Sundheds- og Ældreministeriet på baggrund af de
beskrevne problemfelter i undersøgelsen at iværksætte en
dialog for at klarlægge, hvilke initiativer der hensigtsmæssigt
kan iværksættes på området fremadrettet.
Og da de nuværende regeringspartier sammen med Dansk
Folkeparti indgik aftale om finansloven, var man derfor også
enige om at afsætte 20 mio. kr. i perioden 2017-2020 til at
gennemføre - og følge op på - et servicetjek på området.
Sundhedsstyrelsen gennemfører servicetjekket i løbet af dette
halvår under inddragelse af bl.a. kommuner, regioner,
patientforeninger og faglige selskaber, og servicetjekket skal
belyse særligt tre områder.
•
Det første område omhandler antallet og fordelingen af
genoptræningsplaner til personer med erhvervet
hjerneskade.
Side 14
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/2-17 om indsatsen over for patienter med hjerneskade, til sundhedsministeren
o
Her skal der foretages en analyse af forskellene i
antallet af genoptræningsplaner på tværs af
hospitaler, brugen af genoptræningsplaner til
rehabilitering på specialiseret niveau samt
forskellene i ventetiden til genoptræning.
•
Det andet område for servicetjekket går ud på at
undersøge, hvordan regionerne har implementeret de
gældende regelsæt og anbefalinger på området.
o
Det vil nærmere bestemt indebære, at det
undersøges, om sygehusene udarbejder
genoptræningsplaner til de relevante patienter, og
om planerne er fyldestgørende og udarbejdet til det
rigtige genoptræningsniveau.
o
Og i det omfang, der er problemer med dette, vil
man afdække barriererne for, hvorfor der er de
problemer.
Side 15
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/2-17 om indsatsen over for patienter med hjerneskade, til sundhedsministeren
•
Det tredje spor i servicetjekket vil tilsvarende undersøge
kommunernes implementering af regler og anbefalinger
på området.
o
Det vil nærmere bestemt sige, om kommunerne
visiterer patienter med erhvervet hjerneskade til de
rette tilbud på baggrund af
genoptræningsplanerne, og hvordan kommunerne
sikrer, at tilbuddene er af tilstrækkelig kvalitet.
Når servicetjekket til sommer er gennemført, vil Sundheds- og
Ældreministeriet sammen med Sundhedsstyrelsen formulere en
handlingsplan for fremadrettede initiativer.
•
Og til at understøtte disse initiativer er der som nævnt
afsat fem millioner kr. årligt på finansloven i de
kommende fire år.
***
[Puljen til nedbringelse af ventetid til genoptræning]
Side 16
 SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 493: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 7/2-17 om indsatsen over for patienter med hjerneskade, til sundhedsministeren
Specifikt for nedbringelsen af ventetiden til genoptræning i
kommunerne, vil jeg også nævne et initiativ, som allerede var
igangsat inden Rigsrevisionens beretning.
•
Det drejer sig om puljen til nedbringelse ventetid til
genoptræning, som man afsatte 90 mio. kr. til i
satspuljeaftalen for 2016-2019.
•
Disse midler er udmøntet til forskellige initiativer i 97 af
landets 98 kommuner, som skal nedbringe ventetiden til
genoptræning efter udskrivning over de kommende år.
***
[Afrunding]
Jeg håber, at jeg hermed har givet et overblik over, hvad
regeringen vil gøre for at styrke sammenhængen og kvaliteten i
genoptræningen af patienter med hjerneskade fremadrettet.
Tak for ordet.
[SLUT]
Side 17