Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1730252_0001.png
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
7. marts 2017
Besvarelse af spørgsmål 489 alm. del stillet af udvalget den 7. februar
2017
Spørgsmål:
Ministeren bedes i forlængelse af samrådet i Sundheds- og Ældreudvalget
den 31. januar 2017 (jf. SUU alm. del – samrådsspørgsmål AW-AY) re-
degøre for, om og hvordan det sikres, at der er et tilstrækkeligt og fornø-
dent samarbejde mellem relevante myndigheder, f.eks. Sikkerhedsstyrel-
sen og Sundhedsstyrelsen, for at undgå misbrug af lattergas som rusmid-
del.
Svar:
Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervsministeriet er kontrolmyndighed på
produktsikkerhedsområdet for lattergaspatroner, der er fremstillet med et
industrielt formål. Medicinsk lattergas, er et lægemiddel, som benyttes af
sundhedspersonale i behandlingsøjemed. Dette er reguleret i lægemiddel-
lovgivningen, som hører under Sundheds- og Ældreministeriets ressort og
varetages af Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.
Jeg har bedt de ovenfornævnte styrelser om at redegøre for, hvorvidt og
hvordan de sikrer et tilstrækkeligt og fornødent samarbejde på lattergas-
området med henblik på at undgå misbrug af lattergas.
Sikkerhedsstyrelsen har oplyst, at både Sikkerhedsstyrelsen og sund-
hedsmyndighederne følger udviklingen på området, og har igennem en
længere periode haft fokus på problemstillingen vedrørende misbrug af
lattergaspatroner.
Sikkerhedsstyrelsen og sundhedsmyndighederne samarbejder på flere
områder, eksempelvis om udarbejdelse af den sundhedsfaglige begrun-
delse for forbud imod markedsføring af lattergaspatroner eller udarbej-
delse af informationsmateriale til distributørerne.
Sikkerhedsstyrelsen samarbejder tilsvarende med politikredsene om straf-
feretlig forfølgelse af forhandlere, der markedsfører lattergaspatroner til
beruselsesformål i strid med Sikkerhedsstyrelsens forbud.
Derudover har jeg af Sundheds- og Ældreministeriet fået oplyst, at Sund-
hedsstyrelsen samarbejder løbende med andre aktører i forhold til stoffo-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 489: Spm. om hvordan det sikres, at der er et tilstrækkeligt og fornødent samarbejde mellem relevante myndigheder, f.eks. Sikkerhedsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, for at undgå misbrug af lattergas som rusmiddel, til erhvervsministeren
2/2
rebyggende indsatser herunder forebyggelse af misbrug af gas fra gaspa-
troner. Sundhedsstyrelsen har blandt andet kontakt med SSP-samrådet
med henblik på at identificere særlige problematikker og understøtte den
lokale forebyggende indsats mod misbrug af gas fra gaspatroner. Ligele-
des har Sundhedsstyrelsen været i kontakt med SKAT i forhold til indfør-
sel af forsendelser af gaspatroner via lufthavne.
På baggrund af ovenstående er det min opfattelse, at Sikkerhedsstyrelsen
har et godt samarbejde med de relevante myndigheder i forhold til at
håndtere problemstillingen med misbrug af lattergaspatroner som beru-
selsesmiddel.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen