Sundheds- og Ældreudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 481 (Alm. del):
I brev af 7. februar 2017 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 481:
”Ministeren bedes i forlængelse af samrådet i Sundheds-og Ældreudval-
get den 31.januar 2017 (jf. SUU alm. del- samrådsspørgsmål W) oplyse,
om ministeren er enig i, at der er behov for at styrke seksualundervisnin-
gen på gymnasiale uddannelser med henblik på at nedbringe antallet af
unge med seksuelt overførte sygdomme. Ministeren bedes i forlængelse
heraf oplyse, om ministeren vil tage initiativ til gennemførelse af dette.”
Svar:
Grundlaget for den nødvendige viden om seksuel sundhed gives i den
obligatoriske seksualundervisning i folkeskolen. Her tales også om seksu-
elt overførte sygdomme og mulige konsekvenser. De unge, som nu går i
gymnasiet, har derfor fået grundlæggende undervisning i seksuel sundhed
i folkeskolen. Seksualundervisning er ikke obligatorisk i gymnasiet, men
lærerne kan tilrettelægge undervisningssekvenser om seksuel sundhed og
trivsel, der naturligt kan indgå i undervisningen på en hensigtsmæssig
måde.
Der er ikke aktuelt planer om at indføre obligatorisk seksualundervisning
i de gymnasiale uddannelser. Undervisningsministeriet har dog støttet
Sex & Samfunds etablering af en undervisningsportal, hvor der bl.a. er
udarbejdet undervisningsforløb til ungdomsuddannelser, herunder de
gymnasiale uddannelser, og ministeriet udvikler løbende inspirationsma-
teriale om emnet på EMU’en. Der eksisterer desuden en række internet-
portaler, hvor gymnasieelever kan søge information om seksuel sundhed,
og Sex & Samfunds årlige kampagner bidrager ligeledes til seksualunder-
visning med forskellige temaer for forskellige aldersgrupper i de årlige
Uge Sex Kampagner. Jeg kan yderligere nævne, at Sundhedsstyrelsen i
uge 37 og 38 i 2017 gennemfører en kampagne, som har fokus på unges
brug af kondom.
1. marts 2017
Sags nr.:17/01862