Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
Bilag 1til svar på SUU alm. del spørgsmål 472
Sundhedsstyrelsens bidrag:
Baggrund
Tidligere fandtes i Norge to separate strategier/handlingsplaner om dels det nationale arbejde til bekæmpelse af hiv
og dels forebyggelse af uønsket svangerskab og abort. De to tidligere planer er nu samlet i en fælles strategi for at give
mulighed for at tydeliggøre betydningen af seksuel sundhed i en bred, samlet indsats for at styrke hele befolkningens
seksuelle sundhed. Strategien for seksuel sundhed (2017–2022) hedder: Snakk om det!
Målgrupper
Målgrupperne for denne strategi er befolkningen generelt og alle som arbejder i sundhed- og plejesektoren, i bruger-
og interesseorganisationer og i politik og forvaltning. Strategien tager udgangspunkt i, at seksualitet er en
sundhedsfremmende ressource i alle livsfaser, og at individets handlingskompetence for at varetage god seksuel
sundhed bidrager til god livskvalitet og god sundhed for den enkelte.
Delmål om reduktion i smitte
Et af strategiens delmål er reduktion i smitte af alle seksuelt overførbare infektioner (STI), inklusiv hiv. Høje smittetal
viser, at der er udfordringer knyttet særlig til at forebygge STI, og at der fortsat er behov for målrettet indsats. Der er
en øget bevidsthed internationalt om, at viden, autonomi og varetagelse af seksuelle rettigheder er vigtige
forudsætninger for, at individet skal kunne træffe gode valg og opleve god seksuel sundhed.
Strategiens elementer
For at befolkningen skal få de nødvendige og rigtige kompetencer til at varetage egen sundhed, opstilles en integreret
oplysnings- og informationsindsats i alle livets faser og gennem mange af det offentliges tilbud. Således tales om
tidligt begrebsapparat og autonomi og børnehavens betydning heri, skolens undervisning om krop, grænser og
seksualitet, vejledning til forældre, informationsarbejde og undervisning om seksuel sundhed på asylmodtagelser, let
tilgængelig digital sundhedsinformation til unge, til alle gennem Helsenorge.no – den offentlige sundhedsportal,
digitale lavtærskeltilbud og peer tilbud med fokus på rådgivning og vejledning. Seksualitet som ressource gennem hele
livsforløbet omhandler: Tematisering af seksuel sundhed i sundheds- og omsorgstjenesten, forholdet mellem seksuel
og reproduktiv sundhed, seksuel sundhed hos ældre, personer som lever med hiv.
Specifikt om STI-strategier
Forebyggelse til alle
For at forebygge STI konstateres, at selv om smitteforekomsten er højest blandt unge mænd som har sex med mænd
(MSM), viser tallene, at også voksne mennesker af begge køn og på tværs af seksuel orientering oplever nysmitte.
Dette synliggør vigtigheden af, at information og viden om forebyggelse rettes mod alle aldersgrupper og køn, og at
testtilbud for seksuelle infektioner er let tilgængelig for alle.
Øget kondombrug
Positive holdninger til kondombrug, let tilgang til kondom og træning i rigtig brug er vigtige forudsætninger for, at
kondomet tages frem på de rigtige tidspunkter. Seksualitetsundervisning og holdningsarbejde bør fokusere på positive
oplevelser med kondombrug og inkludere træning i rigtig brug, samt kommunikations- og forhandlingsfærdigheder
om sikker sex.
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om ministeren er indstillet på at lade sig inspirere af den norske strategi for forebyggelse af antallet af smittede med seksuelt overførte sygedomme og eventuelle erfaringer hermed, til sundhedsministeren
Test og smitteopsporing
MSM er fortsat overrepræsenteret i nysmitte af hiv, gonoré og syfilis, og nogen undergrupper har særlig høj risiko for
smitte. I enkelte MSM-miljøer er det en tæt kobling mellem højt forbrug af legale og illegale rusmidler kombineret
med tilfældig, ubeskyttet sex, hvilket giver høj risiko for smitte af alle typer STI.
Tidlig diagnose og hurtig opfølgning er vigtige værktøjer for at reducere nysmitte af hiv og andre STI. Når smitte
opdages, bør den smittede tilbydes testning for øvrige STI, hjælp til smitteopsporing samt vejledning i at forebygge
videre smitte til partnere.
Anonyme testtilbud melder om øget tilgang af mænd med indvandrerbaggrund. God og tilrettelagt information om
smitteveje og smitteforebyggelse og om muligheden for god medicinsk behandling og god livskvalitet til trods for
påvist smitte vil være særlig vigtig for at nå denne gruppe.
Personer, som enten køber eller sælger sex, er udsat for STI. For personer som sælger sex, kan der være udfordringer
knyttet til risiko for vold og overgreb, som igen øger risiko for ubeskyttet sex og smitteoverførsel.
Flere større kommuner i Norge tilbyder lavtærskeltilbud om prævention og smittevejledning, blandt andet gennem
sundhedsstationer for unge og i samarbejde med ung-til-ung som tilbyder anonym testning og vejledning. Dette er
vigtige tiltag for at forebygge, kortlægge og behandle seksuelle infektioner. Det er en målsætning, at praktiserende
læger, speciallæger og andre sundhed- og omsorgspersoner udstyres med viden til at møde grupper med størst
sårbarhed for seksuel usundhed.
I vejledninger for sundhedstilbud til asylsøgere, flygtninge og familie-sammenførte anbefaler Helsedirektoratet, at
kommunerne inden for tre måneder tilbyder en undersøgelse for at kortlægge sundhedstilstand og behov for fysisk og
psykisk opfølgning inklusiv testning for hiv, hepatitis og syfilis.
Tidlig og rigtig behandling
En person på vellykket hiv-behandling har ikke sporbart virus i blodet og udgør i praksis ingen smittefare.
Internationalt promoveres derfor ”Treatment as prevention” som en vigtig supplerende strategi for at forebygge hiv-
smitte.
Der mangler fortsat viden og opmærksomhed om forebyggende behandling (posteksponerings-profylakse, PEP) ved
mistanke om konkret udsættelse for smitte. Omkring 30 % af personer bosat i Norge, som får påvist hiv-infektion, har
relativt fremskreden hiv-infektion på diagnosetidspunktet. Tiltag for at nå denne gruppe tidligere vil være særlig vigtig.
Preeksponeringsprofylakse (PrEP) indebærer, at personer som ikke er smittet med hiv, får hiv-medicin for at forebygge
smitte af hiv-virus. Særligt udsatte personer får hermed en ekstra mulighed for at beskytte sig ved enten at tage en
pille dagligt eller ved at bruge PrEP før og efter seksuelle situationer, hvor smitte-risikoen er høj. Det er besluttet at
indføre offentlig betalt PrEP til MSM i Norge.
Konkrete tiltag
Strategien lægger op til følgende konkrete indsatser:
I samarbejde med bruger- og interesseorganisationer sikre god tilgængelighed af kondomer generelt og på
arenaer med høj smitterisiko specielt
I samarbejde med bruger- og interesseorganisationer gennemføre kondomkampagner målrettet
befolkningsgrupper med særlig høj smitterisiko
Sikre høj vaccinationsdækning af HPV-vaccinen gennem at tilbyde vaccinen til grupper med højt smittepres
Sikre tilgængelighed til et mangfoldig testtilbud i samarbejde med frivillige aktører
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 473: Spm. om ministeren er indstillet på at lade sig inspirere af den norske strategi for forebyggelse af antallet af smittede med seksuelt overførte sygedomme og eventuelle erfaringer hermed, til sundhedsministeren
Sikre at offentlige tjenester og lavtærskeltilbud tilbyder vejledning ved påvist positiv test, for eksempel ved
brug af motiverende interview
Vurdere et pilotprojekt for hjemmetest for STI og mulighed for digital kontaktsporing og e-konsultationer ved
positiv hjemmetest
Indføre PrEP som et tiltag for at reducere nysmitte af hiv.
Erfaringer
Det er for tidligt at henvise til indhøstede erfaringer med den norske strategi, da den netop er indført (2017).
I tillæg til strategien tilbydes unge adgang til gratis kondomer og unge kvinder modtager subsidieret hormonel
prævention og spiral (unge kvinder på 16 – 17 år modtager det gratis).”