Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15-02-2017
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 1701238
Dok. nr.: 300717
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 470 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 470:
”Ministeren bedes forklare, hvorfor ministeriet fortsat lader Ankestyrelsen vurdere
og dømme sager ud fra vurderingen ”at relevant medicinsk behandling uden væsent-
ligt helbredsrisiko må være afprøvet, før en kugle- eller kædedyne kan bevilges af en
kommune efter servicelovens regler om bevilling af hjælpemidler ved varig funkti-
onsnedsættelse”, selvom det er fastsat efter servicelovens § 112 ”at kommunen skal
yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti-
onsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den ned-
satte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet”.
Der henvises til Sundheds- og Ældreministeriets brev til Danske Regioner af 16. au-
gust 2016 om opfølgning på samråd AG om kugle- og kædedyner samt til Ankestyrel-
sens principafgørelse 94-15 om hjælpemidler – kugledyne – kædedyne – behand-
lingsredskab. ”
Svar:
Ankestyrelsen hører under økonomi- og indenrigsministerens ressort. Det følger af
retssikkerhedslovens § 68, stk. 1, som hører under børne- og socialministeren, at An-
kestyrelsen er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag.
Der er derfor ikke mulighed for at pålægge styrelsen at træffe en bestemt afgørelse.
For så vidt angår Sundheds- og Ældreministeriets brev af 1. juli 2016 til Danske Regio-
ner om opfølgning på samråd AG om kugle- og kædedyner henviser jeg til mit svar på
spørgsmål 269. Brevet er for en god ordens skyld vedlagt i kopi, idet det har en anden
brevdato end den af spørgeren anførte.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Camilla Rosengaard Villumsen