SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 469: Spm. om hvorfor ministeriet på den ene side udtaler sig om, at sovemedicin ikke er førstevalg i behandlingen af børn og unge med særlige søvnproblemer, mens ministeriet på den anden side fortsat lader Ankestyrelsen vurdere og afvise relevante klagesager fra borgere, der har fået afslag på deres ansøgninger om en kugledyner eller kædeveste ud fra betragtninger om, at alle medicinske muligheder som f.eks. melatonin ikke er udtømt, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 15-02-2017

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPCRV

Sagsnr.: 1701238

Dok. nr.: 300643

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. februar 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 469 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 469:

”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor ministeriet på den ene side udtaler sig om,

at sovemedicin ikke er førstevalg i behandlingen af børn og unge med særlige søvn-

problemer f.eks. som følge af ADHD, mens ministeriet på den anden side fortsat lader

Ankestyrelsen vurdere og afvise relevante klagesager fra borgere, der har fået afslag

på deres ansøgninger om en kugledyner eller kædeveste ud fra betragtninger om, at

alle medicinske muligheder som f.eks. melatonin ikke er udtømt. Der henvises til

Sundheds- og Ældreministeriets brev til Danske Regioner af 16. august 2016 om op-

følgning på samråd AG om kugle- og kædedyner.”

Svar:

Det følger af Sundhedsstyrelsens ”National klinisk retningslinje for udredning og be-

handling af ADHD hos børn og unge” af 23. maj 2014, at ”Det er hensigtsmæssigt at

begynde behandling med ikke-farmakologiske interventioner hos børn med mindre

grad af funktionsnedsættelse. Børn og unge med sværere funktionsnedsættelse kan

desuden have gavn af tillæg af farmakologisk behandling. Kombinationen af indsatser

bør basere sig på barnets eller den unges symptomer, grad af funktionsnedsættelse

og almene trivsel.”

Dette princip kan jeg fuldt ud støtte.

Hertil kommer, at ordination af lægemidler altid kræver en lægefaglig vurdering, og

at det således alene er den behandlingsansvarlige læge, der kan tage stilling til

spørgsmålet om, hvorvidt farmakologisk behandling skal afprøves.

For behandling af psykiske lidelser hos børn og unge under 18 år er det som altover-

vejende hovedregel en børne- og ungdomspsykiatrisk speciallægeopgave at vurdere,

om der er behov for medikamentel behandling.

Af Ankestyrelsens principafgørelse 94-15 af 18. december 2015 om hjælpemidler –

kugledyne – kædedyne – behandlingsredskab, som spørgsmålet henviser til, fremgår

blandt andet følgende: ”En kugle- eller kædedyne kan ikke bevilges som et hjælpe-

middel alene med henblik på at undgå medicinsk behandling af barnet. Relevant me-

dicinsk behandling uden væsentlig helbredsrisiko må derfor være afprøvet, før en

kugle- eller kædedyne kan bevilges af kommunen efter reglerne om hjælpemidler.”

Jeg har ikke mulighed for at udtale mig om Ankestyrelsens afgørelse. Ankestyrelsen

hører under økonomi- og indenrigsministerens ressort og er herudover en uafhængig

myndighed, jf. retssikkerhedslovens § 68, stk. 1, som hører under børne- og socialmi-

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 469: Spm. om hvorfor ministeriet på den ene side udtaler sig om, at sovemedicin ikke er førstevalg i behandlingen af børn og unge med særlige søvnproblemer, mens ministeriet på den anden side fortsat lader Ankestyrelsen vurdere og afvise relevante klagesager fra borgere, der har fået afslag på deres ansøgninger om en kugledyner eller kædeveste ud fra betragtninger om, at alle medicinske muligheder som f.eks. melatonin ikke er udtømt, til sundhedsministeren

nisteren. Det skal dog bemærkes, at principafgørelse 94-15 vedrører bevilling af kug-

le- og kædedyner som hjælpemiddel – ikke som et behandlingsredskab.

Hvorvidt der i en konkret situation vil være tale om, at en kugle- eller kædedyne skal

anses som et behandlingsredskab eller som et hjælpemiddel afhænger af den sam-

menhæng, som dynen indgår i og de behov, som den skal afhjælpe.

Hvis en kugle- eller kædedyne anvendes for at opnå yderligere forbedring af behand-

lingsresultatet eller for at forhindre forringelse af behandlingsresultatet, er dynen at

anse som et behandlingsredskab under sundhedsloven, og her har regionen leve-

rings- og betalingsansvaret. Behandlingsredskaber kan udleveres til både midlertidigt

og permanent brug. At en patient eventuelt har behov for et givent redskab i en læn-

gere periode – eller resten af livet – medfører derfor ikke, at der per definition er tale

om et hjælpemiddel, hvortil hjælpen alene kan ydes af kommunen efter servicelo-

vens regler under børne- og socialministerens ressort.

Leveringsforpligtelsen vil således i nogle tilfælde ligge hos regionen, mens det i andre

tilfælde vil være kommunen, der er ansvarlig for at stille behandlingsredskabet/

hjælpemidlet til rådighed.

Imidlertid må uenighed om, hvilken myndighed der har leveringsforpligtelsen og på

hvilke vilkår, aldrig komme borgeren til skade. Det er fastsat i det såkaldte afgræns-

ningscirkulære, der har til formål at afklare tilfælde, hvor der er tvivl om, hvilken

myndighed der har leveringsforpligtelsen. Af cirkulæret fremgår det således, at det i

tvivlstilfælde er den myndighed, der har den tætteste kontakt med borgeren, som i

første omgang skal udlevere det krævede behandlingsredskab eller hjælpemiddel.

Herefter må kommune og region så afklare betalingsspørgsmålet mellem sig.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Camilla Rosengaard Villumsen

Side 2