SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 466: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 1/2-17 om arbejdsvilkår for ansatte i private virksomheder i pleje- og omsorgssektoren, til beskæftigelsesministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt

TALE

24. januar 2017

Talepapir til samråd i Sundheds- og Ældreudvalget

den 1. februar 2017 om den ansættelsesretlige be-

skyttelse af privatansattes ytringer

J.nr.

CAL

2017-615

Samrådsspørgsmål BI, stillet af Kirsten Normann An-

dersen (SF)

Spørgsmålets ordlyd:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan borgerne kan have til-

lid til private virksomheder i pleje- og omsorgssektoren, når

de ansatte risikerer at miste deres stilling, hvis de påpeger

uacceptable vilkår for de ansatte og dermed i sidste

ende utilfredsstillende vilkår for borgernes pleje? For ek-

sempel henvises til artiklen ”Privat plejefirma fyrer tillidsre-

præsentant” bragt på Århus Stiftstidendes hjemmeside den 8.

november 2016:

http://stiften.dk/aarhus/privatplejefirmafyrer-

tillidsrepraesentant.”

Samrådsspørgsmål BJ, stillet af Kirsten Normann An-

dersen (SF)

Spørgsmålets ordlyd:

”Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at ældre og svage bor-

gere kan have tillid til, at ansatte hos private virksomheder i

pleje- og omsorgssektoren (herunder autoriserede sundheds-

personer) uhindret og uden fare for at miste deres job

har mulighed for at reagere på uacceptable vilkår på egne og

på borgernes vegne, når de finder det nødvendigt?”

Det talte ord gælder

Besvarelse

Jeg vil gerne takke udvalget for spørgsmålene, som jeg vil

besvare samlet.

SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 466: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 1/2-17 om arbejdsvilkår for ansatte i private virksomheder i pleje- og omsorgssektoren, til beskæftigelsesministeren

Jeg vil i min besvarelse komme ind på den ansættelsesretlige

beskyttelse af privatansattes ytringer, der hører under mig

som beskæftigelsesminister.

-o0o-

Samrådsspørgsmålene udspringer – som jeg forstår det –

blandt andet af en konkret sag fra Aarhus. Jeg tænker på den

sag, der henvises til i

samrådsspørgsmål BI.

Sagen er i medierne gengivet sådan, at et privat plejefirma

har afskediget en tillidsrepræsentant, der har udtalt sig kritisk

om arbejdsforholdene på et plejehjem.

Jeg vil blot for god ordens skyld sige, at jeg selvfølgelig ikke

kan udtale mig om den konkrete sag, som i øjeblikket be-

handles i det fagretlige system.

Men jeg kan mere generelt sige noget om den ansættelsesret-

lige beskyttelse af privatansattes ytringer.

-o0o-

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi har en fornuftig balance

mellem på den ene side beskyttelse af privatansattes adgang

til at ytre sig – og på den anden side arbejdsgiveres mulighed

for at reagere over for uacceptable ytringer.

Og hvordan skaber vi så det? På det danske arbejdsmarked

har vi tradition for, at vi overlader det til arbejdsmarkedets

parter at regulere løn- og ansættelsesvilkår.

Det gør vi ud fra en fælles forståelse af, at det er parterne,

som er nærmest til at vide, hvilken regulering der er behov

for på et givent område.

Den tilgang gælder også her, og jeg har ikke intention om at

begynde at lovgive på det her område.

Jeg vil selvfølgelig være lydhør, hvis arbejdsmarkedets par-

ter kommer til mig med et fælles ønske om, at der skal lov-

givning til. Det har jeg ikke hørt.

Men hvad gælder så for privatansattes ytringsfrihed?

Helt grundlæggende – så har enhver ret til at ytre sig under

ansvar for domstolene.

Det er en grundlovssikret ret, der følger af grundlovens § 77.

Den ret til at ytre sig omfatter selvfølgelig også ansatte – bå-

de offentligt ansatte og privatansatte.

Og det omfatter alle former for ytringer – både på skrift og i

tale.

Det vil sige, at enhver lovlig ytring kan fremsættes uden, at

vedkommende kan blive straffet for at have fremsat den.

Men beskyttelsen i grundloven betyder ikke, at man ikke kan

blive mødt med

andre reaktioner,

hvis man ytrer sig.

Det betyder blandt andet, at en lønmodtagervil kunne blive

mødt med

ansættelsesretlige sanktioner.

Alt afhængig af

omstændighederne.

Det kan for eksempel dreje sig om, at den ansatte har brudt

sin tavshedspligt. Eller at den ansatte med kritiske ytringer

har brudt den almindelige loyalitetsforpligtelse, der gælder i

et ansættelsesforhold.

Der gælder altså – ved siden af ytringsfriheden – nogle ram-

mer for, i hvilket omfang en ansat kan ytre sig kritisk om sin

arbejdsplads i det offentlige rum.

Jeg synes, det er naturligt og rimeligt, at en arbejdsgiver i

bestemte situationer kan føle sig nødsaget til at reagere. Det

kan for eksempel være, hvis en ansat ytrer sig på en måde,

hvor denne bryder med sine forpligtelser.

Derfor er spørgsmålet, om en arbejdsgivers reaktion som

følge af en ansats ytring er retmæssig – som jeg ser det –

først og fremmest et

ansættelsesretligt

spørgsmål. Og ikke

som sådan et spørgsmål om ytringsfrihed.

-o0o-

Men den konklusion betyder ikke, at ansatte, der benytter sig

af deres grundlovssikrede ret til at ytre sig, ikke nyder nogen

ansættelsesretlig beskyttelse.

For så vidt angår

offentligt

ansatte gælder en række generelle

krav og principper om lovlig og saglig forvaltning. Disse

krav og principper har betydning for, hvordan der kan reage-

res over for ytringer fremsat af en ansat. Reglerne om offent-

ligt ansattes ytringsfrihed hører under Justitsministeriet.

Når det kommer til

privatansatte,

så fastlægges beskyttelsen

af den ansattes adgang til at ytre sig blandt andet gennem

den ansættelsesretlige regulering. Det drejer sig navnlig om

funktionærlovens § 2 b.

Efter den bestemmelse kan en funktionær, der har været an-

sat i mindst ét år, tilkendes en godtgørelse for

usaglig opsi-

gelse.

Det betyder en beskyttelse mod afskedigelse som følge af en

fremsat ytring, hvis det ikke er rimeligt at bringe ansættelses-

forholdet til ophør på grund af ytringen.

Herudover vil det for eksempel kunne være i strid med lov

om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, hvis

en ansat afskediges som følge af

religiøse

eller

politiske

yt-

ringer.

-o0o-

Når vi i dansk ret ikke har et mere generelt lovgivningsmæs-

sigt værn til beskyttelse af privatansattes adgang til at ytre

sig, skal det – som nævnt – ses i lyset af, at vi ikke har tradi-

tion for i videre omfang at lovgive om løn- og arbejdsvilkår.

Der er i mange kollektive overenskomster og aftaler et for-

bud mod usaglig afskedigelse. Det er bestemmelser, der lig-

ner forbuddet i funktionærlovens § 2 b.

Samtidig kan der også være bestemmelser i kollektive over-

enskomster og aftaler, der mere specifikt har betydning for

beskyttelsen af privatansattes ytringsfrihed.

Som oftest er det også sådan, at overenskomsterne indehol-

der regler om, at tillidsrepræsentanten skal inddrages, hvis

arbejdsgiveren overvejer at anvende ansættelsesretlige sank-

tioner som følge af en ansats ytring.

Hvis der er brud på overenskomsternes eller aftalernes be-

stemmelser, behandles det i det fagretlige system.

Brud vil kunne sanktioneres med bod og eventuelt også en

godtgørelse til den lønmodtager, der er blevet krænket. Det

vil for eksempel være tilfældet, hvis en ansat opsiges på et

usagligt grundlag som følge af, at den ansatte har fremsat en

ytring.

Endelig kan der også være interne retningslinjer på arbejds-

pladsen. De kan have betydning for de ansattes ytringer, og

hvilke sanktioner de kan blive mødt med i den forbindelse.

-o0o-

Hvis jeg kort skal sige lidt om anvendelsen af reglerne i

praksis, beror det altid på en

konkret vurdering.

Det vil altid

være en konkret vurdering, om en arbejdsgiver med rette kan

reagere på baggrund af en ytring, som den ansatte har frem-

sat.

Derfor er det ikke muligt at komme med præcise udsagn om,

hvornår en afskedigelse på baggrund af en ansats ytringer

konkret er berettiget eller saglig.

Der kan være tilfælde, hvor en ansat for eksempel frem-

kommer med ytringer over for kolleger eller kunder, der er

åbenbart uacceptable og bør mødes med en ansættelsesretlig

reaktion.

Omvendt kan der være ytringer, som er velbegrundede. Her

vil en ansættelsesretlig reaktion fra arbejdsgiverside i anled-

ning af ytringen være usaglig.

-o0o-

Lad mig kort opsummere, inden jeg overlader ordet til ud-

valgsmedlemmerne:

Vi har i dag efter regeringens opfattelse en fornuftig balance

mellem beskyttelsen af privatansattes adgang til at ytre sig

og arbejdsgiveres mulighed for at reagere over for uaccep-

table ytringer.

Rammerne er delvis fastlagt ved lovgivning – men navnlig

gennem de overenskomster og aftaler, som er forhandlet på

plads mellem arbejdsmarkedets parter.

Og – som sagt – parterne må være nærmest til at vide, hvil-

ken regulering der er behov for på et givent område. Og jeg

vil være lydhør, hvis arbejdsmarkedets parter kommer til

mig med et fælles ønske om, at der lovgives på området.

Tak for ordet.