Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del
Offentligt
1734321_0001.png
NOTAT
Bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål nr. 464 vedrørende ventetid for
borgere henvist til kønsskifteoperation
Sundheds- og Ældreministeriet har den 9. februar 2017 anmodet Danske Regi-
oner om bidrag til besvarelsen af SUU alm. del – spm. 464 vedrørende ventetid
for borgere, der er henvist til en kønsskifteoperation. Spørgsmålet lyder:
Hvad vil ministeren helt konkret gøre for at nedbringe ventetiden for borgere,
der er henvist til en kønsskifteoperation, så de ikke skal vente mere end 1 år på
en operation?
Danske Regioner har indhentet bidrag fra regionerne, som har oplyst følgende.
Borgere, der ønsker kønsmodificerende behandling, skal i henhold til Sund-
hedsstyrelsens specialevejledning henvises til udredning og behandling af et
multidisciplinært team, som bl.a. omfatter speciallæger i psykiatri, gynæko-
logi/obstetrik og plastikkirurgi med særlig viden om transseksuelle. Borgere kan
for nuværende kun henvises til udredning og behandling på Rigshospitalet, Re-
gion Hovedstaden.
Region Hovedstaden skønner, at ventetiderne for transkønnede, der ønsker ki-
rurgisk kønsskifte, er som følger:
Kvinde til mand
Mastectomi (fjernelse af bryst)
Kastration (fjernelse af vagina, uterus, tubae
og ovarier)
Nedre kønsskifte (metoidioplastik)
Falloplastik
3-6 måneders ventetid
6-8 ugers ventetid
6-18 måneders ventetid
6-18 måneders ventetid
01-03-2017
EMN-2017-01457
794010
Ann Vilhelmsen
Mand til kvinde
Kastration og vaginoplastik (fjernelse af testik-
ler og tildannelse af neovagina)
6-18 måneders ventetid
SUU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 464: Spm. om, hvad ministeren vil gøre for at nedbringe ventetiden for borgere, der er henvist til en kønsskifteoperation, så de ikke skal vente mere end 1 år på en operation, til sundhedsministeren
Når patienter har opnået tilladelse til kirurgisk kønsskifte fra Sundhedsstyrel-
sen, indgår de i Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandlings
daglige prioritering af patientbehandlingen på Rigshospitalet. Patienter med
livsturende og førlighedstruende tilstande prioriteres.
Der er gennem de sidste par måneder opereret en del transkønnede patienter
med ønske om kønsskifte fra kvinde til mand, hvor de har ønsket fjernelse af
brystet. Antallet af patienter, der venter på denne operation, er således ned-
bragt væsentligt. Der er dog ikke iværksat specielle tiltag ved Klinik for Plastik-
kirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling på Rigshospitalet for at nedbringe
ventetiderne for denne patientgruppe.
Region Nordjylland har en godkendt samarbejdsaftale, som giver mulighed for
udførelse af vedligeholdelsesbehandling på Aalborg Universitetshospital. Afta-
len er søgt i samarbejde med Rigshospitalet på baggrund af, at de faglige kom-
petencer er tilstede i Aalborg, og at der have været flere henvendelser fra nord-
jyske borgere, som har forespurgt muligheden.
Region Nordjylland har desuden ansøgt om tildeling af funktioner relateret til
udredning og opstart på behandling – eksklusiv den nedre kønsmodificerede
kirurgi og plastikkirurgi – i den kommende specialeplan med henblik på imple-
mentering inden for en overskuelig fremtid. Dette kan være med til at ned-
bringe ventetiden på tværs af landet.